søndag den 7. juni 2026

Kvinde i drukneulykke: Fløjet fra stedet i lægehelikopter

En kvinde er blevet fløjet af sted med lægehelikopter, efter at have været involveret i en drukneulykke.

Foto: Shutterstock.com

OPDATERING KL. 12:35: Den 74-årige kvinde er afgået ved døden. De pårørende er underrettet.

En kvinde befinder sig nu på Rigshospitalet efter en drukneulykke onsdag morgen.

Ulykken fandt sted ved et kystområde på Bornholm, men hendes tilstand er endnu ukendt.

Onsdag morgen klokken 08.09 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om en kvinde, der var forsvundet under vandoverfladen ved Tejn/Sandkås på det nordlige Bornholm.

Det skriver Ekstra Bladet.

Eftersøgning iværksat

Politi, brandvæsen og Forsvarets redningstjeneste JRCC rykkede straks ud til stedet.

Da de nåede frem til området, hvorfra de fik anmeldelsen, indledte de straks en koordineret eftersøgning i og ved vandet.

Ved hjælp af en drone lykkedes det at finde frem til kvinden, som herefter blev bjærget op.

Helikopter til Rigshospitalet

Kvinden blev efterfølgende transporteret med lægehelikopter til Rigshospitalet i København.

“Hendes tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt,” siger kommunikationsmedarbejder ved Bornholms Politi, Lene Bistrup.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu