søndag den 7. juni 2026

Politiet deler særlig opfordring: Kan blive en dyr fornøjelse

Østjyllands Politi advarer mod at gøre det, da det kan ende med at blive en dyr og ubehagelig fornøjelse.

Foto: Shutterstock.com

I forbindelse med musikfestivalen NorthSide i Aarhus denne weekend opfordrer Østjyllands Politi de mange gæster til at planlægge deres hjemtur i god tid.

Politiet advarer særligt mod brugen af pirattaxaer, som de har haft flere sager med.

Deres erfaring viser, at særligt unge festivaldeltagere ender med stjålne telefoner, betalingskort eller i endnu værre situationer, hvis de beslutter sig for at bruge en pirattaxa.

Svindel og trusler

Ifølge Østjyllands Politi kan brugen af pirattaxaer ende i nogle meget ubehagelige situationer.

“Nogle bliver narret til at udlevere kort. Andre får afluret koder til MobilePay, hvorefter telefonen forsvinder og der pludselig forsvinder en masse penge fra kontoen. Og i nogle tilfælde bliver folk udsat for trusler eller vold,” skriver de i deres døgnrapport.

“Det er ikke en billig genvej hjem, men kan i stedet blive en dyr, utryg og ubehagelig omvej.”

Opfordringen fra Østjyllands Politi er derfor helt klar: Benyt altid autoriserede taxaer eller offentlig transport.

Det gælder særligt, når man forlader festivalområdet efter aftenens koncerter, hvor der potentielt kan være pirattaxaer i området.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu