søndag den 7. juni 2026

Stor eftersøgning: 16-årig pige har været forsvundet i over 40 timer

Politiet har brugt helikopter, droner og hundepatruljer i et forsøg på at finde den forsvundne pige.

Foto: Maik Meid / Shutterstock.com

Den 16-årige Rebecca forlod torsdag klokken 14.30 en adresse i Grevinge i Odsherred. Siden da er hun ikke blevet set.

Midt- og Vestsjællands Politi har iværksat en omfattende eftersøgning, men hidtil har det desværre været uden resultat.

“Vi har haft en helikopter og droner i luften, ledt med hundepatruljer og haft særskilte efterforskere på sagen,” siger vagtchef Michael Hymøller ifølge B.T.

Ingen spor

På trods af den massive indsats har politiet i øjeblikket ingen konkrete spor at arbejde videre med.

Lørdag trappes eftersøgningens omfang ned, med mindre nye oplysninger dukker op.

Politiet fastholder dog opmærksomheden på Rebeccas telefon, som hun havde med, da hun forsvandt.

“Vi har stadig fokus på hendes telefon,” siger Michael Hymøller.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Har brug for hjælp

Rebecca beskrives som værende cirka 175 cm høj, almindelig af bygning og har blå øjne samt karseklippet lysebrunt hår.

Da hun forlod adressen, var hun iført en sort jakke, grå løstsiddende bukser og brune sko.

Det offentliggjorte billede af hende – som du kan se herover – er ifølge politiet vellignende.

Personer med oplysninger, der kan bidrage til eftersøgningen, opfordres til at kontakte politiet på telefon 114.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu