Mennesker, der senere får diagnosen tidlig demens, har allerede årevis forinden en målbart lavere arbejdsproduktivitet. Det viser et nyt studie fra Finland ifølge Newsweek.
Ifølge forskningen, der er offentliggjort i tidsskriftet Neurology, stiger indkomsttabet gradvist i årene op til diagnosen.
I gennemsnit har hver patient mistet omkring 74.577 euro – svarende til cirka 557.000 kroner – over undersøgelsens forløb. Tidlig demens defineres i studiet som demens, der diagnosticeres hos personer under 65 år.
“Dette studie er vigtigt, fordi det bekræfter, hvad mange demens-eksperter har observeret i klinisk praksis,” siger Dr. Edmundo Rodriguez-Frias, medicinsk bidragyder hos Full of Life, der er et rehabiliteringscenter i New Jersey, til Newsweek.
Forskerne fulgte 793 personer, der fik diagnosen tidlig demens på to hospitaler i Finland over en periode på 12 år. Hver patient blev sammenlignet med ti personer uden demens, matchet på alder og køn – i alt 7.926 personer.
Blandt de demensramte havde 421 Alzheimers sygdom, 179 havde frontotemporal demens, og 46 havde alpha-synukleinopatier – en kategori, der blandt andet omfatter demens med Lewy-legemer og Parkinsons demens.
De resterende 147 havde andre demensformer, herunder vaskulære og blandede demenssygdomme.
Ved hjælp af nationale skatteregistre sammenlignede forskerne indkomsterne i de to grupper. De nationale registre bidrog desuden med data om uddannelsesniveau og andre helbredsforhold, som blev inddraget i analysen.
Tidspunktet for indkomstnedgangen varierede afhængigt af, hvilken type demens personen senere udviklede. For Alzheimers sygdom blev produktivitetstabet tydeligt omkring seks år før diagnosen, mens det for frontotemporal demens startede allerede 11 år forinden.
Blandt personer med alpha-synukleinopatier viste tabet sig først omkring selve diagnosetidspunktet. Personer med andre demensformer, herunder vaskulær og blandet demens, havde et konsekvent højt produktivitetstab gennem hele den undersøgte periode.
“Vores studie viste, at produktivitetstabet var slående stort – i gennemsnit omkring 12.000 euro, svarende til cirka 13.800 dollar, per person om året – og at tabet begyndte helt op til 15 år før diagnosen,” siger studiets forfatter Eino Solje fra University of Eastern Finland i en udtalelse.
“Disse fund kan til dels forklares af forsinkelser i diagnosticeringen, som kan forlænge perioden med uerkendte symptomer, og de understreger den skadelige og langsigtede socioøkonomiske konsekvens af tidlig demens.”
Studiet er baseret på tilbageskuende data og kan derfor ikke fastslå, at tidlig demens direkte forårsager lavere produktivitet – kun at der er en sammenhæng. Solje peger på, at fremtidig forskning bør inddrage neuropsykologiske tests for at følge kognitive forandringer over tid.
“For klinikere inden for geriatri ligger vigtigheden af en tidligere diagnose i, at give patienter og deres familier mere tid til at forberede sig, modvirke faktorer bag udviklingen af kognitive symptomer, optimere styringen af kardiovaskulære risikofaktorer, undersøge nye behandlingsmuligheder og få adgang til relevante støttetilbud,” siger Rodriguez-Frias.
