Vi dykker ned i FIFA-præsidentens millionløn, hans formue, indtægtskilder og den bemærkelsesværdige vej til magtens absolutte top.

Gianni Infantino er et af de mest magtfulde navne i verdensfodbolden, og som topchef for FIFA styrer han et af de rigeste organer i international sport. Netop derfor er hans løn genstand for stor nysgerrighed blandt fans, medier og fodboldpolitikere verden over.
Historien om hans indkomst er også historien om et FIFA, der har forsøgt at rette op på fortidens økonomiske skandaler. Fra en beskeden startløn til dagens millionpakke tegner der sig et billede af en leder, hvis aflønning er vokset markant gennem årene.
Ifølge den norske avis VG lyder Gianni Infantinos indkomst på hele 39,2 millioner kroner. Det er et beløb, der placerer ham blandt de bedst betalte ledere inden for international idrætsadministration, og som afspejler den enorme økonomiske magt, FIFA i dag repræsenterer på verdensplan.
Beløbet dækker langt mere end blot en fast månedsløn. Det består af en grundløn kombineret med en betydelig bonus, der er knyttet til organisationens præstationer og de store turneringer, som FIFA arrangerer. Samlet set gør det ham til en økonomisk sværvægter i fodboldens verden.
Gianni Infantino
Præsident · FIFA
Per år
—
Per måned
—
Per uge
—
Per dag
—
Per minut
—
Tjent siden du åbnede siden
0
Infantinos aflønning er delt op i flere dele. Hans faste årlige grundløn har været uændret på 2,6 millioner schweizerfranc, mens bonussen steg med 550.000 franc til 2,2 millioner franc i 2025, i det år hvor FIFA afholdt sit første udvidede klub-VM i USA.
Bonussen er ikke noget, præsidenten selv bestemmer. Bonusserne fastsættes af FIFAs uafhængige underudvalg for aflønning og udbetales det følgende år. Netop den model skal sikre en armslængde mellem præsidenten og de beslutninger, der afgør, hvor meget han i sidste ende får udbetalt.
Oveni de to store poster kommer en række øvrige ydelser. Der er tale om omkring 24.000 schweizerfranc i faste godtgørelser samt arbejdsgiverbidrag til schweizisk social sikring, pensionsordninger og andre kontraktlige goder. Sammenlagt løfter det den reelle værdi af hans samlede pakke yderligere.
Da Infantino overtog roret i FIFA, var lønnen langt mindre. Ved tiltrædelsen blev det meldt ud, at han skulle have en løn på 1,5 millioner schweizerfranc om året, mindre end en fjerdedel af hvad forgængeren Sepp Blatter modtog. Det var et bevidst signal om et opgør med fortiden.
Siden er kurven kun gået én vej. Infantinos årlige aflønning er nærmest firedoblet i løbet af hans årti på posten, fra omkring 1,5 millioner franc ved valget i 2016 til cirka 4,8 millioner franc i dag. Væksten hænger tæt sammen med de rekordstore indtægter, FIFA har hentet ind.
Ser man på hele perioden under ét, bliver tallene endnu mere iøjnefaldende. Over hele årtiet med Infantino som præsident har de samlede omkostninger til hans aflønning oversteget 30 millioner euro. Det understreger, hvor stor en økonomisk post præsidentembedet er blevet.
Ud over selve præsidentlønnen har Infantino opbygget en personlig formue. Hans anslåede nettoformue vurderes i flere offentlige finansielle rapporter til at ligge omkring 20 millioner dollar, opbygget gennem en lang karriere i fodboldadministration, først i UEFA og siden som FIFA-præsident.
Selvom skøn over formuen varierer fra kilde til kilde, er der bred enighed om hovedkilden. I modsætning til mange sportspersonligheder er hans formue ikke bundet op på spillerkontrakter eller sponsoraftaler, men stammer fra lederlønninger, præstationsbonusser og topposter i fodboldens styrende organer.
Der peges dog også på indtægter uden for fodboldkontoret. Ifølge nogle beskrivelser tjener Infantino på forskellige kilder som foredrag og rådgivningsroller, ligesom han skal have investeret i fast ejendom og andre foretagender, der bidrager til hans formue.
Infantinos baggrund er langtfra en typisk fodboldkarriere. Han blev født Giovanni Vincenzo Infantino den 23. marts 1970 i Brig i Schweiz som søn af italienske indvandrere, og familien har rødder i de italienske regioner Calabrien og Lombardiet.
Han fandt aldrig vejen til den professionelle bane. Mens han var ung, spillede han fodbold og nåede fjerde division i det schweiziske system, men han spillede aldrig professionelt, og hans forbindelse til sporten kom gennem administration og jura. Det er præcis det spor, der har defineret hele hans løbebane.
Uddannelsen lagde fundamentet for karrieren. Infantino tog en juragrad fra universitetet i Fribourg, før han begyndte en karriere i sportsadministration, der efterhånden førte ham til UEFA og senere FIFA. Rejsen mod magtens absolutte top var dermed sat i gang.
En af Infantinos mest bemærkede egenskaber er hans usædvanlige sproglige bredde. Ud over italiensk taler han flydende fransk, tysk, engelsk, spansk og arabisk. Den evne gør ham i stand til at manøvrere i fodboldens komplekse internationale politik uden tolk ved sin side.
Netop kombinationen af juridisk skarphed og sprogligt overblik har gjort ham til en effektiv forhandler. Han forstår både forretningen, kontrakterne og de mange kulturelle forskelle, der spiller ind, når 211 nationale forbund skal holdes samlet under FIFAs paraply gennem både storpolitik og daglig drift.
Spørgsmålet om Infantinos fremtid er tæt knyttet til hans økonomiske position. Han står til genvalg til en fjerde embedsperiode, der ville forlænge hans præsidentskab til 15 år frem til 2031. En sådan forlængelse ville cementere hans plads i fodboldhistorien.
Genvalget er dog ikke uden komplikationer. Det er det maksimalt tilladte ifølge FIFAs vedtægter, som aktuelt kun tillader hans efterfølger tre perioder af fire år hver. Debatten om magt, aflønning og gennemsigtighed vil derfor med stor sandsynlighed følge Gianni Infantino, så længe han sidder på fodboldens mægtigste stol.