Overvejer du en hverdag med små børn i dit eget hjem, er lønnen naturligt et af de første spørgsmål, der melder sig. Dagplejerfaget adskiller sig fra mange andre job, fordi arbejdspladsen er dit hjem, og fordi aflønningen bygger på en helt særlig model med overenskomst, tillæg og fradrag.
I denne guide får du et grundigt overblik over, hvad en dagplejer tjener, hvordan geografi og erfaring spiller ind, og hvilke krav der stilles for at komme i gang. Vi ser også på jobmuligheder, videreuddannelse og vejen mod at drive dagpleje som selvstændig.
De fleste dagplejere er ansat af kommunen efter FOA’s overenskomst. Det giver en fast ramme om lønnen, hvor grundlønnen udgør fundamentet, og hvor forskellige tillæg lægges ovenpå afhængigt af erfaring, uddannelse og det antal børn, du står med i det daglige.
Lønnen ligger typisk omkring det niveau, hvor en nyansat på grundløntrin starter lavere og gradvist arbejder sig opad. En nyansat dagplejer på grundløntrin 19 har ifølge de tilgængelige tal en bruttoløn på 25.785 kroner om måneden, mens medlemmer med anden relevant uddannelse indplaceres højere fra start.
Ser man på hele faggruppen samlet, ligger den gennemsnitlige månedsløn ifølge de indhentede kilder omkring 31.000 kroner. Det tal dækker over stor spredning, fordi tillæg, anciennitet og antallet af børn, du passer, trækker den enkelte dagplejers samlede indtægt op eller ned.
Lønnen er sjældent et enkelt tal, men et resultat af flere lag. Grundlønnen suppleres af kvalifikations- og funktionstillæg, og efter fire års ansættelse som dagplejer i kommunen ydes der ifølge overenskomsten et kvalifikationstillæg svarende til to løntrin.
Antallet af børn betyder også noget. Mange dagplejere passer fire til fem børn, og der kan udløses et løntillæg, når man modtager det femte barn. Dertil kommer tillæg for gæstedagpleje, telefonpasning og andre funktioner, der lægges oveni den faste løn.
Gæstedagpleje er et godt eksempel på, hvordan tillæg opstår. Når en kollega er syg eller på ferie, tager du imod ekstra børn i en periode, og det udløser betaling oveni din normale løn. På den måde kan indtægten svinge fra måned til måned.
Fordi kommunerne selv fastsætter en del af lønvilkårene for kommunale dagplejere, kan der være forskel fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder flere tillæg eller bonusordninger end andre, og derfor kan det samme arbejde aflønnes lidt forskelligt afhængigt af, hvor du bor.
Overenskomsten sætter dog en fælles bund, så forskellene mellem kommunerne er mindre dramatiske, end man kunne frygte. Det generelle billede på det danske arbejdsmarked er, at hovedstadsregionen trækker lønniveauet opad, men samtidig følger højere leveomkostninger typisk med i de store byer.
Vil du vide præcis, hvad du kan forvente et bestemt sted, er det en god idé at undersøge den enkelte kommunes vilkår direkte. Lønnen kan variere, og at kontakte kommunen eller din fagforening giver det mest retvisende billede af netop dit område.
Det korte svar er, at du ikke behøver en bestemt uddannelse for at blive dagplejer. Ifølge Vejle Kommune er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende, og du kan søge, selvom du kommer fra et helt andet erhverv, fordi kommunen selv klæder dig på til opgaven.
For at blive dagplejer skal du dog have tilladelse fra kommunen, og det indebærer normalt en vurdering af dit hjem og din evne til at passe børnene. Der stilles krav om et minimum af danskkundskaber, og din alder og modenhed kan indgå i vurderingen.
Hjemmet skal leve op til krav om sikkerhed og plads. Der skal være egnede sovemuligheder, et sikkert udeareal og indretning, der passer til små børn. Kommunen ser også på husdyr, rygning og andre forhold, som kan have betydning for børnenes trivsel i hverdagen.
Behovet for pasning af de mindste er stabilt, og dagplejen er en fast del af det kommunale tilbud til småbørnsfamilier. Det giver et solidt grundlag for job, og som nyansat får du løbende sparring fra en tilknyttet dagplejepædagog, der kommer på tilsyn og hjælper dig godt i gang.
Vil du udvikle dig fagligt, findes der flere veje. En pædagogisk assistentuddannelse eller en pædagoguddannelse løfter både dine kompetencer og din lønindplacering, og kommunerne tilbyder ofte løbende kurser undervejs i ansættelsen, så du hele tiden bygger ovenpå din erfaring.
Nogle dagplejere vælger senere at skifte til en institution eller til en stilling som dagplejepædagog, hvor man i stedet vejleder og fører tilsyn med andre dagplejere. Erfaringen fra hjemmet er værdifuld, uanset om du bliver i faget eller søger nye opgaver på området.
Ja, foruden den kommunale ansættelse kan du arbejde som privat dagplejer. Her er du enten ansat direkte af forældrene eller selvstændigt erhvervsdrivende, og du fastsætter i høj grad selv din pris pr. barn, hvilket betyder, at indtægten svinger mere end i en kommunal stilling.
Økonomien fungerer ofte sådan, at kommunen dækker omkring 75 procent af forældrenes udgift til pasningen, mens forældrene selv betaler den resterende del. Som selvstændig har du dog selv ansvaret for at finde nye børn, når en plads bliver ledig, hvilket gør indtægten mindre forudsigelig.
Som selvstændig skal du også selv stå for det praktiske omkring drift. Du sørger for kontrakter, afregning og forsikringer, og du har intet fælles bagland til for eksempel gæstepasning. Til gengæld får du større frihed til selv at tilrettelægge hverdagen og formen på din pleje.
Lønnen som dagplejer ligger under gennemsnittet på det samlede arbejdsmarked, men det høje skattefradrag betyder, at du typisk får mere udbetalt, end tallene umiddelbart antyder. Samtidig er det et fleksibelt job med tæt kontakt til de yngste børn i deres vigtigste år.
Vejer du fordele og ulemper, handler valget ofte om mere end kroner og øre. Er du glad for børn, sætter pris på selvstændighed i hverdagen og har et hjem, der egner sig til formålet, kan dagplejerfaget være en meningsfuld og økonomisk fornuftig karrierevej.
