Bedste kaffemaskine til latte
- Husholdning

Hvis dine roser er begyndt at visne, er der ingen grund til panik – der findes nemlig en måde at bringe dem til live igen.
En blomsterbinder har delt en simpel metode til at genoplive dine roser, og den kræver ingen kemikalier. Derfor er det en løsning, som alle kan kaste sig over.
Det kan være frustrerende at købe en smuk buket roser, blot for at se dem hænge med hovederne kort tid efter. Og det er naturligvis noget, de fleste har prøvet.
Men ifølge en ekspert er der håb. I en video på Floristry Markets TikTok-profil afslører blomsterbinder Emma fra Lily & Bee ifølge Mirror et simpelt trick til at pifte de hængende roser op igen.
Det bedste er, at du ikke behøver hverken kemikalier eller lignende for at gøre det. Emmas trick er derimod utroligt ligetil. Hun forklarer også, at blomster kan visne natten over på grund af en luftlomme i toppen af stilken.
Luftlommer i blomsterstilke forhindrer optagelse af vand, hvilket fører til, at de visner. De opstår, når der trænger luft ind i stilkens vandførende kar – især efter at stilken er blevet skåret.
Dette sker, fordi det skårne område danner et delvist vakuum. Når den afskårne ende udsættes for luft, tvinges atmosfærisk luft ind i stilken, hvilket danner en luftlomme.
For at genoplive roserne skal luftlommen derfor fjernes. Det kan man gøre på flere måder, men foreslår Emma følgende:
Start med at hælde cirka to og en halv centimeter kogende vand i en skål eller spand.
Lav et frisk snit i bunden af stilken og sænk straks enderne ned i det kogende vand i omkring fem til ti sekunder, hvorefter du vil kunne se små bobler stige op til overfladen. Emma forklarer, at dette vil sprænge luftlommen i stilken.
Efter at roserne har været i det kogende vand, skal du tage hver blomst op, lave et nyt diagonalt snit over det misfarvede område, der lige har været nedsænket, lægge blomsten ned og rette hovedet op.
Tag et stykke brunt papir eller avis og rul rosen forsigtigt ind i det, så blomstens hoved holder sig helt oprejst. Fastgør dernæst papiret med et stykke tape for at holde det på plads.
Fyld derefter en spand med koldt vand, sænk roserne ned og lad dem stå i nogle timer.
Emma afslører, at dette enkle trick kan bringe visne roser tilbage til livet, så du kan få endnu større glæde af dem.
“Men du kan ikke gøre det, hvis du har været væk hele weekenden eller noget i den stil. Men hvis det kun er natten over, så er det det, det handler om – de har fået en luftlomme,” siger hun.