
Bedste trillebør i test
- Værktøj
De fleste kan skrive under på, at de har gjort det. Du har sat en vask over, men glemt alt om den. Men hvor længe kan tøj egentlig ligge i vaskemaskinen, før det begynder at lugte eller tage skade? Svaret afhænger af temperatur, luftfugtighed og typen af tekstiler, hvorfor der ikke kan gives et konkret svar.
Der er dog nogle generelle tommelfingerregler, du med fordel kan følge, hvis du er i tvivl om dette. I denne artikel ser vi nærmere på, hvor længe du trygt kan lade vasketøjet ligge. Hertil kan du også læse om, hvordan du redder tøjet, hvis du er kommet til at glemme det i din vaskemaskine.
Det er ikke unormalt at glemme en vask i maskinen, da det kan ske for alle og enhver. Især i en travl hverdag, hvor der er meget andet at se til, er det nemt at glemme. Derfor er der også mange, der gerne vil vide, hvor længe deres vasketøj egentlig kan ligge i maskinen, før det begynder at lugte.
Som tommelfingerregel kan du lade tøjet blive i tromlen i op til 12 timer efter vasken er færdig, uden at det tager skade eller begynder at lugte. Det forudsætter dog, at din vaskemaskine er ren og fri for gamle sæberester, bakterier og fugt. Hvis den ikke er det, så kan det ende med at fremskynde lugtdannelse.
Hvis maskinen i forvejen har dårlig lugt eller du ikke sørger for at få den gjort rent jævnligt, kan tøjet begynde at lugte surt allerede efter få timer. I det tilfælde er det en god idé at rengøre maskinen og lade lågen stå åben efter vask, da du dermed giver fugten mulighed for at slippe ud.
Selvom du har op til 12 timer, anbefales det, at du tømmer vaskemaskinen, så snart du har mulighed for det. Jo før du hænger tøjet op eller smider det i tørretumbleren, desto bedre holder det sig friskt og fri for ubehagelige lugte. Derfor bør du forsøge at time vasken med, at du ved, at du kan hænge tøjet op.
Det kan være fristende at lade vasketøjet ligge lidt i vaskemaskinen, når programmet er færdigt – især hvis du har travlt eller har haft en lang dag på kontoret, og derfor har meget lidt energi at gøre godt med. Men lader du det våde tøj blive liggende for længe, begynder det hurtigt at lugte surt.
Årsagen er skimmelsvamp, som trives i det fugtige miljø og sætter sig især omkring lågen og gummilisterne i vaskemaskinen. Det er ikke sundhedsskadeligt, men det er dog de færreste, der har lyst til at iføre sig tøj, der lugter af mug.
Det kan derfor resultere i, at du bliver nødt til at vaske det hele igen – og det koster både tid, strøm og vand. Som angivet herover, så er det dog nemt at undgå det, da du blot skal tage dit tøj ud, så snart du har mulighed for det. Helst hurtigst muligt, men det skal i hvert fald ske indenfor maksimalt 12 timer.
Derudover er det også værd at nævne, at det er muligt at forebygge lugt ved jævnligt at rengøre gummilisterne ved lågen med en fugtig klud. Det fjerner eventuelle bakterier og svampesporer, før de får lov at brede sig, hvorfor du gør klogt i at gøre dette.
Ved at tage tøjet ud i tide og holde maskinen ren, sikrer du ikke blot, at du står med mere friskt vasketøj. Det vil nemlig også resultere i en mere hygiejnisk vaskemaskine på den lange bane. Der er tale om en ganske lille indsats, der gør en stor forskel for både dit tøj og din vaskemaskine.
Det sker for os alle fra tid til anden, at man sætter en vask over og glemmer alt om den, indtil mange timer senere. Hvis vasketøjet begynder at lugte, behøver du heldigvis ikke at gå i panik. I langt de fleste tilfælde kan du fjerne den ubehagelige lugt ved blot at vaske tøjet en gang til, hvilket er nemt at gøre.
Sæt en ny vask i gang med samme program og temperatur som før. Du kan med fordel tilsætte en sjat almindelig eddike i sæbeskuffen eller direkte i tromlen. Eddike har en neutraliserende effekt, der derfor kan hjælpe med at fjerne muggen lugt og dermed vil efterlade tøjet friskt uden at beskadige stoffet.
Undgå at bruge skyllemiddel samtidig med eddike, da de to kan ophæve hinandens virkning. Når tøjet er vasket, så skal du sørge for at hænge det op eller smide det over i tørretumbleren med det samme for at forhindre, at problemet opstår på ny.
Glemt vasketøj er naturligvis til stor gene, men det er nemt at redde, så længe du handler hurtigt. Ved at være opmærksom på vaskens afslutning og måske sætte en påmindelse på telefonen, er det dog nemt at undgå. Dermed vil du nemlig være klar til at tømme vaskemaskinen med det samme.
Selvom du måske tænker, at vaskemaskinen bliver ren af at vaske tøj, er det faktisk ikke tilfældet. Der ophober sig med tiden en del sæberester, kalk, skidt og fugt i både tromlen, sæbeskuffen og gummilisterne. Derfor er du nødt til at gøre disse dele af din vaskemaskine ren i ny og næ.
Husker du ikke at gøre dette, så kan det føre til dårlig lugt, bakterievækst og i sidste ende en mindre effektiv vask. Hvis du vil sikre dig, at dit tøj bliver rent og dufter frisk, er du også nødt til at sørge for, at din vaskemaskine er ren. Det er derfor ikke nok, at du f.eks. bruger det rette vaskemiddel el.lign.
Du kan starte med at tørre gummilisterne ved lågen af med en fugtig klud – her samler der sig ofte snavs og rester, der kan føre til mug og dårlig lugt. Sæbeskuffen kan tages ud og skylles under varmt vand, hvorfor det er ganske nemt have med dette at gøre.
Tromlen har desuden godt af en kogevask (90 eller 95 grader) med enten eddike eller en særlig rens til vaskemaskiner. Når du kører denne kogevask, skal det naturligvis være uden tøj i tromlen. Det er den klart mest effektive måde at fjerne bakterier og opbygget skidt.
Gør det gerne en gang om måneden – især hvis du vasker ved lave temperaturer til dagligt. En ren vaskemaskine holder længere, vasker bedre og lugter ikke surt. Og vigtigst af alt: Dit tøj kommer mere friskt ud, når maskinen også er i topform. Det betaler sig derfor at holde den ved lige.