26-årige Auja Singh fra USA var rejst til Mallorca sammen med sin forlovede Nikhi, og ni nære venner for at holde et intimt bryllup.
Parret skulle giftes i Bodega Son Puig, som er en vingård med et historisk kapel fra 1100-tallet.
“Op til brylluppet var jeg fuld af spænding og den dybeste taknemmelighed. Vi var det tredje par nogensinde, der blev gift i kapellet,” siger Auja ifølge Newsweek.
Men natten inden brylluppet tog en uventet drejning. Parret opholdt sig i en villa på en bjergspids, og varmen var intens.
Det europæiske airconditionanlæg virkede ikke optimalt, og da det blev skruet for langt ned, holdt det helt op med at virke.
Med stigende temperaturer valgte parret at sove med dørene åbne – på trods af Aujas bekymringer om insekter. Natten igennem hørte hun summende lyde, men skænkede dem ikke mange tanker.
Om morgenen myldrede rummet med myg, og Auja havde fået mere end 20 bid i ansigtet og over 40 på armene, mens Nikhi havde endnu flere.
“Da jeg første gang så biddene, tænkte jeg, at det måtte være en joke. Jeg gik i proaktiv tilstand. Jeg tog omkring fem allergipiller den første dag, smurte mig ind i Benadryl-creme, holdt is på mig selv og tog af sted,” siger hun.
I første omgang virkede biddene til at være til at håndtere, men på morgenen for brylluppet kom de til at se ‘massive, røde, hævede og kløende ud’ og var vokset til det dobbelte i størrelse natten over. Vennerne forsøgte at berolige hende.
“Alle der var med den uge var ret afslappede og sagde ‘Det er fint. Du ser stadig smuk ud’. De forsøgte lidt at overbevise mig om, at de ikke var synlige, hvilket næsten virkede,” siger Auja.
Auja justerede sine planer og valgte flere lag foundation i stedet for sin planlagte minimale make-up, og biddene i ansigtet forsvandt dermed. På trods af yderligere uheld – herunder et punkteret dæk på vej til receptionen – gik brylluppet som en drøm.
“Jeg endte med bare at sige, glem det. Ingenting skulle stå i vejen for mit humør og for at gifte mig med min yndlingsperson. Jeg tog det som en sjov velsignelse, da dagen kun ville blive endnu mere mindeværdig,” afslutter Auja.
