Klar opfordring til haveejere: Spred chilipulver i haven i juni

Et simpelt krydderi, som de fleste har hjemme i skabet, kan gøre underværker i haven.

Foto: Shutterstock.com

Alle danske haveejere bliver opfordret til at drysse chilipulver over fuglefoder i deres have i løbet af juni måned.

Metoden er angiveligt en effektiv måde at sikre, at maden når frem til fuglene og ikke ender hos andre dyr, lyder det fra Express.

Baggrunden er, at fugle ikke påvirkes af chili, mens eksempelvis egern og ræve ikke kan tåle den brændende fornemmelse og derfor holder sig væk.

The Royal Society for the Protection of Birds (RSPB), som er en britisk ornitologiorganisation, bekræfter effekten.

“Stærkt chilipulver eller sauce (som Tabasco) kan drysses over fuglefoder. Fugle er ikke generet af chilien, men de fleste egern kan ikke holde ud at mærke den brændende fornemmelse og vil lade maden være i fred,” oplyser organisationen.

Fugle er under pres

Baggrunden for denne opfordring er, at fuglene har haft svære vilkår de seneste år. Tab af levesteder og fødemangel er en del af forklaringen.

RSPB’s årlige optælling, Big Garden Birdwatch, har dokumenteret et faldende antal havefugle over de seneste årtier.

En del af årsagen menes at være det kraftige fald i insektbestanden, som er skrumpet med op til 80 procent over de seneste 20 år som følge af ødelagte naturområder og klimaforandringer.

Det betyder, at fuglene har markant færre naturlige fødekilder til rådighed og dermed er i risiko for at sulte.

Praktiske råd til fodring

I fuglebadet eller fodertønden kan man med fordel vælge at lægge melorme, talg, fedtkugler samt frugtstykker som æble. Bløde, modne pærer og æbler er særligt attraktive for fuglene.

“Madrester som wienerbrød, kogt ris og brødkrummer kan også anvendes, men bør ikke udgøre for stor en del af foderet,” advarer RSPB.

Frø og nødder bør dog ikke lægges ud i perioden fra den 1. maj til den 31. oktober, da RSPB mistænker disse for at sprede sygdomme, der dræber fugle.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu