Danmark kan stå over for en markant forhøjelse af sit bidrag til det fælles budget for EU.
Det fremgår af et opdateret skøn fra Finansministeriet, som Ritzau har fået fingrene i.
“Det cypriotiske formandskabs forhandlingsboks skønnes med usikkerhed at medføre en stigning på gennemsnitligt 15,6 milliarder kroner årligt,” lyder det fra Finansministeriet.
Beløbet er opgjort i 2026-priser og sammenlignet med Danmarks bidrag i den nuværende budgetperiode fra 2021 til 2027.
Danmarks bruttobidrag er i finansloven for 2026 fastsat til 25 milliarder kroner, skriver Ritzau også.
Skønnet bliver offentliggjort forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.
Det er naturligvis ikke tilfældigt, da det er her, at en række stats- og regeringschefer for første gang skal drøfte det cypriotiske forslag.
Udspillet har på forhånd mødt en del kritik fra lande som Tyskland, Sverige og Holland, der finder det for kostbart og for fokuseret på samhørighedsmidler og landbrugsstøtte.
Statsminister Mette Frederiksen ventes ligeledes at arbejde for et mere begrænset budget, men har erklæret sig åben over for en mindre stigning.
I denne forbindelse har hun dog gjort det klart, at midlerne i så fald skal prioriteres til forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.
Det er en anden holdning end under budgetforhandlingerne i 2019, hvor regningen dengang beløb sig til op til fem milliarder kroner ekstra om året.
På det tidspunkt afviste Frederiksen blankt at betale mere til EU og var del af ‘The Frugal Four’, som var navnet på et samarbejde mellem Danmark, Østrig, Holland og Sverige om at begrænse EU-budgettet.
Siden har krigen i Ukraine og øvrige globale økonomiske udfordringer ændret den danske position.
En modstående gruppe på 16 lande, herunder Cypern, ønsker derimod et markant højere budget med fastholdelse af landbrugsstøtte og samhørighedsmidler.
