søndag den 7. juni 2026

De havde kendskab til det: Kongehuset kunne have afsløret Andrew

Buckingham Palace modtog for seks år siden tusindvis af e-mails, der kan have afsløret Andrew, men gjorde intet ved det.

Foto: Euan Cherry / Shutterstock.com

Nye retsdokumenter i sagen om Andrew Mountbatten-Windsor har bragt chokerende nyt frem i lyset, da Buckingham Palace allerede i 2020 kom i besiddelse af materiale, der potentielt kunne have afsløret den kritisable adfærd fra den tidligere prins.

Et arkiv bestående af intet mindre end 30.000 e-mails med oplysninger om hans økonomiske dispositioner blev dengang overdraget til Lord Chamberlain, der på det tidspunkt var den øverste embedsmand ved det britiske hof.

Kongehuset tier stille

Det har fået BBC til at rette henvendelse til kongehuset for at få klarhed over, hvad der efterfølgende skete med det omfangsrige materiale.

Det har det britiske kongehus dog ikke haft den store interesse i at komme nærmere ind på.

“Da der er en igangværende politiefterforskning vedrørende hr. Mountbatten-Windsor, er det ikke muligt at kommentere sagen,” lyder svaret fra kongehuset.

Fortrolige oplysninger delt

Det britiske medie The Telegraph kunne desuden tidligere på året afsløre, at Andrew Mountbatten-Windsor i 2010 anmodede embedsmænd i det britiske finansministerium om en fortrolig briefing.

Ifølge det britiske medies oplysninger videresendte han indholdet til en privat forretningsforbindelse med ordene ‘før du foretager dit træk’.

Andrew Mountbatten-Windsor har afvist at have videregivet fortrolige oplysninger i sin egenskab af handelsudsending for Storbritannien, men det ændrer ikke på, at han for tiden efterforskes for netop det.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu