EU har valgt at bevilge en støtte på intet mindre end 750 millioner kroner til Libanons væbnede styrker for at svække Hizbollah.

EU er nået til enighed om en aftale, der står til at tildele Libanons væbnede styrker yderligere 100 millioner euro i støtte, hvilket svarer til cirka 750 millioner kroner.
Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.
EU-kommissionens vicepræsident Kaja Kallas begrunder beslutningen med, at en styrkelse af den libanesiske stat er den mest effektive vej til at reducere truslen fra Hizbollah.
Hizbollah angreb torsdag israelske styrker i det sydlige Libanon på trods af den våbenhvile, Israel og Libanon har forhandlet på plads med USA som mægler. Det melder CNN.
Det israelske forsvar, IDF, oplyser, at en af to affyrede raketter blev skudt ned. Den anden landede i nærheden af en gruppe af israelske tropper, men forårsagede dog ingen skader.
Samtidig rapporterer CNN, at Hizbollahs angreb mod det nordlige Israel er begyndt at aftage i omfang.