En russisk drone slog mandag nat hul i taget på Lavra-klosteret i centrum af Kiev.
Det anses for at være et af Ukraines mest betydningsfulde religiøse steder, og blev grundlagt i 1051 og optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Også en nærliggende bygning blev ramt, og slukningsarbejdet efterlod de historiske malerier fyldt med vand, hvilket naturligvis har ført til alvorlige skader.
I det storeangreb mod Ukraine affyrede russerne ifølge de ukrainske myndigheder intet mindre end 70 missiler og 611 langtrækkende droner. Det skriver Ekstra Bladet.
Klosteret besidder en særlig religiøs og kulturel status i Ukraine og bliver af mange ortodokse ukrainere anset for at være det vigtigste i landet.
Angrebet bliver af den grund også bredt beskrevet som værende en uhørt tragedie.
Det tilføjer da også en bemærkelsesværdig dimension, at Lavra-klosteret frem til maj 2022 hørte under Den Russisk-Ortodokse Kirke med sæde i Moskva.
Endvidere har klosteret historisk været et miljø med vis modtagelighed for russiske budskaber.
Mindst to droner ramte området, hvilket er med til at bakke op om teorien om, at angrebet ikke var utilsigtet.
Angrebet er sket i en periode, hvor fredsforhandlingerne er gået i stampe, og Rusland har mistet terræn flere steder ved fronten.
Sådan lyder det i hvert fald fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War.
Og i de seneste uger er angrebsintensiteten steget i takt med det diplomatiske dødvande.
Angrebet mod Lavra-klosteret sender også et signal om, at ingen steder i Ukraine er fredet, hvilket kan ses som et russisk forsøg på at øge presset på ukrainerne ved forhandlingsbordet.
