mandag den 8. juni 2026

Trump raser mod journalist: Du er korrupt eller dum

Donald Trump forlod et interview i vrede efter at være blevet konfronteret med påstande om valgsvindel.

Foto: Rawpixel.com / Shutterstock.com

Under et interview med NBC fredag røg præsident Donald Trump i konflikt med journalist Kristen Welker.

Interviewet, der blev sendt på amerikansk tv søndag, endte med, at Trump rejste sig og ganske enkelt bare forlod stedet. Det skriver B.T.

Optakten til dette var en diskussion om delstatsvalget i Californien, der blev afholdt den 2. juni, og den endnu ikke afsluttede stemmeoptælling.

Beskyldninger om svindel

Trump hævdede under interviewet, at den forsinkede optælling var et tegn på valgsvindel og trak paralleller til præsidentvalget i 2020, hvor han endte med at tabe til Joe Biden.

I denne forbindelse sagde han også, at valget var ‘manipuleret’, og at det var ‘et beskidt valg’.

Da Welker påpegede, at Trump aldrig har fremlagt dokumentation for disse påstande, eskalerede konflikten. Præsidenten anklagede gentagne gange journalisten og mediet for at være ‘liberale’ og ‘korrupte’.

Forlod interviewet

Til sidst vendte Trump sig direkte mod journalisten med ordene:

“Du er enten korrupt, eller også er du dum. Lad os stoppe her. For jeg har fået nok,” sagde han.

Han rejste sig og forlod interviewet med en afsluttende bemærkning til Welker i form af et ‘Tak skat’.

Efterfølgende omtalte Trump episoden ved et vælgermøde i Wisconsin, hvor interviewet var optaget i en lade.

“Fordi det regnede, blev jeg lidt vred på dem. Jeg var ikke tilfreds med dem,” sagde han, men alligevel tilføjede han også, at ‘vi hyggede os’.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu