Trump-søn i stor skandale: Beskyldt for at ville tjene penge på fixede kampe

Eric Trump, der er søn af Donald Trump, afviser kontakt med en UFC-kommentator om fixede kampe ved begivenheden ved Det Hvide Hus.

Foto: Maxim Elramsisy / Shutterstock.com

Et UFC-arrangement afholdt foran Det Hvide Hus har trukket præsidentsønnen Eric Trump ind i en ophedet kontrovers.

Et opslag på UFC-kommentatoren Daniel Cormiers profil på det sociale medie X antydede nemlig, at Eric Trump havde forsøgt at indhente oplysninger om kampenes udfald.

“UFC er en sport, som jeg er dybt passioneret omkring. Jeg vil ikke tolerere denne form for insider-opførsel. Enhver der opfører sig sådan skulle skamme sig,” har Cormier blandt andet skrevet i sit opslag.

Lækket korrespondance

Opslaget var ledsaget af en korrespondance, der tilsyneladende stammede fra en udveksling mellem Cormier og Eric Trump.

Heri fremgik det, at Trump angiveligt havde spurgt til ind til både kampe og kæmpere – og om, hvorvidt nogle af kampene var aftalt på forhånd med henblik på væddemål.

Begge parter har efterfølgende kategorisk afvist ægtheden af beskederne.

Allerede under arrangementet hævdede Daniel Cormier ifølge The Guardian, at hans X-konto var blevet kompromitteret af hackere.

Blanke afvisninger

Eric Trump benægtede ligeledes ethvert kendskab til sagen.

“Jeg har aldrig rakt ud til Daniel (Cormier, red.). Det er faktisk skræmmende,” skrev han på X.

Han tilføjede, at beskederne aldrig havde fundet sted og angav derfor også, at de var AI-genererede.

Trump Organization, hvor Eric Trump er ansat som administrerende direktør, udsendte desuden en erklæring, hvori man betegnede hele affæren som et bedrageri.

Opslaget på Cormiers profil er siden blevet fjernet.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu