søndag den 7. juni 2026

Uhyggelige tal: Så mange russere er døde i Ukraine-krigen

En britisk efterretningstjeneste har markant opjusteret det russiske dødstal – og det er langt højere, end man hidtil har troet.

Foto: Sasa Dzambic Photography / Shutterstock.com

En ny vurdering fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ (Government Communications Headquarters, red.) afslører et chokerende tal på de menneskelige tab på den russiske side i Ukraine-krigen.

Krigen er nu inde i sit fjerde år og fortsætter med uformindsket styrke.

Hidtil har et estimat fra Mediazona anslået, at antallet af dræbte russiske soldater lyder på 352.000. Men ifølge GCHQs direktør, Anne Keast-Butler, er det tal for lavt.

“Nye efterretninger viser, at næsten en halv million russiske soldater nu er blevet dræbt siden konfliktens begyndelse,” har hun ifølge The Guardian udtalt i en briefing.

Ukraines strategi virker

Ukraine har tilstræbt at nedkæmpe russiske styrker i et højere tempo, end Rusland har været i stand til at erstatte dem.

I april alene siges Ukraine ifølge The Guardian at have dræbt og såret intet mindre end 30.000 russiske soldater.

Til sammenligning vurderer økonomen Janis Kluge ifølge det britiske medie, at Rusland rekrutterer et sted mellem 25.000 og 31.000 nye soldater om måneden.

Tallene vidner om, at Ukraine i perioder har formået at påføre Rusland tab, der overstiger deres muligheder for at rekruttere til at fylde deres hær.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu