Advokat løn: Hvor meget tjener en advokat?

Advokat løn - Foto: Pexels
Advokat løn - Foto: Pexels

Når du overvejer en karriere som advokat – eller blot er nysgerrig på juridiske lønninger – er det naturligt at spørge: Hvor meget tjener en advokat egentlig? Lønnen afhænger af flere faktorer såsom erfaring, specialisering, geografisk placering og om du er ansat i det offentlige eller private.

Nogle advokater starter med en gennemsnitlig løn, men ender med at opnå meget høje indkomster – især hvis de på sigt bliver partnere i et advokatfirma. I denne artikel dykker vi ned i, hvad du realistisk kan forvente at tjene som advokat i Danmark.

Hvad tjener en advokat?

Hvis du overvejer en karriere som advokat, er det helt naturligt, at du ser lønnen som en faktor. Det er dog næppe det, der får dig til at fravælge jobbet. I gennemsnit tjener en advokat i Danmark nemlig omkring 75.500 kroner om måneden, inklusive pension og tillæg.

Dette tal er baseret på data fra Uddannelsesguiden og opdateret med lønudviklingen mellem 2019 og 2023 ifølge Danmarks Statistik. Det er dog vigtigt, at du er klar over, at lønnen som advokat varierer. Der er nemlig flere faktorer, der har betydning for, hvordan din løn kommer til at se ud.

Din løn som advokat kan derfor variere en hel del alt efter, hvor du arbejder, hvor mange års erfaring du har, og om du er ansat i det offentlige, i en mindre advokatvirksomhed eller i et stort internationalt firma.

Er du f.eks. blevet ansat i en specialiseret stilling med mange års erfaring, kan lønnen være væsentligt højere end gennemsnittet. Dog er det også værd at nævne, at vejen til at blive advokat kræver en lang uddannelse, herunder en kandidatgrad i jura og en efterfølgende periode som advokatfuldmægtig.

Til gengæld giver det adgang til et af samfundets mest respekterede og vellønnede erhverv. Har du en drøm om at få en juridisk karriere og er klar til det lange træk, kan det sagtens være noget for dig. Du er i hvert fald sikker på, at det kommer til at give både faglige udfordringer og økonomisk belønning.

Får man bonus som advokat?

Det er helt normalt, at du som advokat får en bonus oveni din faste løn og pension, men det afhænger af flere ting. Især på de større advokatkontorer tilbydes bonusordninger, men som advokatfuldmægtig er det typisk først en mulighed, når du har opnået en vis anciennitet.

Vilkårene for en sådan bonus varierer naturligvis fra sted til sted, og kriterierne kan være både objektive og subjektive. Objektive kriterier kan for eksempel være, hvor mange nye klienter du selv tiltrækker, din personlige omsætning, antallet af debiterbare timer eller virksomhedens samlede indtjening.

Subjektive kriterier handler ofte om din arbejdsgivers vurdering af din udvikling, engagement, effektivitet og evne til at skabe værdi. Som advokat spiller din forretningsforståelse og eventuelle specialistviden også en stor rolle i forhold til både din bonus, men også din generelle løn.

Har du potentiale til at blive partner, eller er du ekspert inden for et bestemt område, øger det som regel dine forudsætninger for at få en stor bonus. 

Er din bonus udelukkende baseret på din arbejdsgivers subjektive vurdering, bør du dog være meget forsigtig med at regne den med som en fast del af din løn. Du bør derimod anse det for at være en attraktiv ekstra indtægt, men der er på ingen måde en garanti for, at du modtager den.

Får man pension som advokat?

Som advokat er pension ofte en del af din samlede lønpakke, men det er ikke noget, du automatisk kan regne med. Der er nemlig stor forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads – både i forhold til, om din arbejdsgiver i det hele taget indbetaler pension, og hvor stort beløbet i så fald kommer til at være.

I mange tilfælde bliver din løn forhandlet som en samlet pakke, hvorfor du skal være opmærksom på, at du vil acceptere et beløb, hvor både løn og pension er inkluderet. Det betyder, at du selv skal være opmærksom på, om pensionen er en del af det samlede beløb, eller om det kommer oveni.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for at læse dit løntilbud meget grundigt og spørge ind, hvis det ikke fremgår tydeligt. Når du forhandler løn, bør du altid vurdere den inklusive pension, efter som det naturligvis har meget at sige i forhold til, hvordan den samlede lønpakke reelt set ser ud.

Et tilbud kan virke attraktivt, men hvis der ikke indbetales pension, kan det på længere sigt resultere i en lavere opsparing. Pensionsordningen er med andre ord ikke garanteret, så du bør altid sikre dig klare aftaler. Dog er det værd at nævne, at du i de fleste tilfælde vil få en pensionsordning med i din aftale.

Hvad tjener en advokat i timen?

Hvis du gerne vil vide, hvad en advokat tjener i timen, kan du blot tage udgangspunkt i den gennemsnitlige månedsløn. En advokat i Danmark tjener omkring 75.500 kroner om måneden, hvilket svarer til cirka 470-480 kroner i timen, hvis du regner med en fuldtidsstilling på 160-165 timer om måneden.

Det er dog vigtigt at huske, at timelønnen kan variere meget afhængigt af flere faktorer. Din erfaring, ansættelsessted, stilling og specialisering har stor betydning. Nyuddannede advokatfuldmægtige tjener typisk mindre, hvorfor du naturligvis ikke skal forvente at starte med denne løn.

På den anden side kan erfarne advokater – især dem med partnerstatus eller specialistviden – tjene væsentligt mere. Det er også vigtigt at huske, at lønnen ofte er fast, mens det i andre tilfælde er kombineret med bonusordninger og resultatbaseret aflønning, som kan øge den reelle timeløn.

Arbejder du i et internationalt advokatfirma eller har et højt antal debiterbare timer, er der en god chance for, at din timeløn ender med at være markant højere end gennemsnittet. Når du vurderer lønnen, bør du også tage hensyn til pension, bonus og arbejdstid.

Især sidstnævnte er vigtigt at tage højde for, når du ser nærmere på lønnen for en advokat. Grunden til dette er, at mange advokater arbejder væsentligt mere end de typiske 37 timer om ugen. Det giver selvfølgelig en højere indkomst, men betyder samtidig, at der er mindre tid til andre ting.

Hvor meget tjener en advokat partner?

Hvis du arbejder dig op til at blive partner i et advokatfirma, vil din løn stige markant i forhold til en almindelig stilling som advokat. Som partner får du typisk del i firmaets overskud, hvilket vil sige, at din indtjening i høj grad kommer til at afhænge af firmaets resultater – og dit eget bidrag til dem.

En advokatpartner i Danmark kan nemt tjene over 1 million kroner om året, og i de største, internationale advokatfirmaer kan lønnen være væsentligt højere. Nogle partnere tjener flere millioner kroner årligt, hvilket især er tilfældet, hvis de har store klienter, vigtige sager eller leder en afdeling.

Din løn som partner er ofte ikke en fast månedsløn, men er derimod baseret på en kombination af grundløn, bonus og overskudsdeling. Til gengæld følger der også stort ansvar og mange arbejdstimer med. Du er ofte med til at drive forretningen, skaffe nye klienter og tage strategiske beslutninger.

Hvis du har ambitioner, forretningsforståelse og juridisk specialistviden, kan en rolle som partner i et advokatfirma være både fagligt og økonomisk attraktiv. Det er dog vigtigt at understrege, at vejen dertil ikke er nem. Tværtimod kræver det, at du arbejder både hårdt og målrettet for at opnå dette.

Du kan tjene endnu mere som selvstændig advokat

Hvis du drømmer om større frihed og mulighed for at sikre dig en endnu højere indtjening, kan det være en idé at starte som selvstændig advokat. Når du driver din egen praksis, bestemmer du selv dine priser, din arbejdstid og hvilke sager, du tager ind. Det giver dig mere fleksibilitet, men også et større ansvar.

Din indtjening som selvstændig afhænger af, hvor mange klienter du har, hvilke typer sager du påtager dig, og hvor effektivt du driver din forretning. Nogle selvstændige advokater tjener langt mere end lønmodtagere, men det er ikke altid tilfældet, selvom det måske virker sådan.

Selvstændige advokater kan særligt tjene store summer, hvis de har valgt at specialisere sig indenfor områder med høj efterspørgsel, som erhvervsret, skatteret eller fast ejendom. Dog skal du huske, at der også er udgifter ved at drive din egen forretning, og at du ikke har en fast månedlig indkomst.

Derfor er det ikke nok at have juridisk viden, hvis du vil have succes som selvstændig advokat. I et sådant tilfælde er det også vitalt at have forretningssans. Til gengæld har du muligheden for at bygge noget op, som er dit eget, hvilket naturligvis er tiltalende for rigtig mange.

Jo dygtigere du er til at tiltrække og fastholde klienter, desto større er dit indtjeningspotentiale. Med det rette fundament kan livet som selvstændig advokat være økonomisk attraktivt, men igen er det vigtigt at slå fast, at du må ofre andre ting på grund af den store arbejdsbyrde.

Nicolai Ohlsen

Denne artikel er skrevet af Nicolai Ohlsen. Det har altid været naturligt for mig at gøre mit forarbejde ordentligt, når jeg har købt nye produkter. Det afspejler sig i mit arbejde her på siden, hvor jeg lægger stor vægt på at lave grundig research forud for udarbejdelserne af mine artikler.
Seneste artikler
Om
Udforsk.nu udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark

Vi driver også SportInsider.dk.
Udforsk.nu