Den Europæiske Centralbank hæver renten med 0,25 procentpoint, og flere stigninger ventes.

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggjorde torsdag i en pressemeddelelse, at de hæver deres rente med 0,25 procentpoint til 2,25 procent.
Rentestigningen var ventet af markedet, men det ændrer ikke på, at det selvfølgelig får betydning flere steder.
Blandt andet er der en forventning om, at det kommer til at ramme en række danske boligejere negativt.
Ved årets begyndelse pegede forventningerne på et stabilt renteniveau i 2026, hvorfor der ikke var forventet forhøjelser. Det ændrede sig dog, da krigen i Iran brød ud.
Den efterfølgende stigning i olieprisen har skabt bekymring for tiltagende inflation, hvilket har lagt pres på ECB for at stramme pengepolitikken.
Flere eksperter forudser desuden, at torsdagens forhøjelse ikke bliver den sidste fra ECB i den nærmeste fremtid.