søndag den 7. juni 2026

Godt nyt: Her er der 6 timer med næsten gratis strøm

Onsdag byder naturen på en bestemt kombination, der sender strømprisen i bund i seks timer.

Foto: Shutterstock.com

Danskerne får onsdag en usædvanlig mulighed for at reducere deres elregning, hvis de vel at mærke sørger for at udnytte det.

Den rå elpris forventes ifølge TV 2 at ligge omkring nul kroner per kilowatt-time i tidsrummet fra klokken 10 til 16 – og det gælder over hele landet.

Baggrunden er en kombination af både sol og vind, der sender store mængder vedvarende energi ind på elnettet og dermed presser spotprisen helt i bund.

Priserne stiger igen

Den gunstige situation er dog forbeholdt dagtimerne, hvorfor det handler om at vaske tøj eller lade elbilen i førnævnte tidsrum.

Når eftermiddagen afløses af aften, vil elprisen ifølge TV 2 stige igen til mere normale niveauer.

De danskere, der har mulighed for at planlægge deres elforbrug, bør derfor udnytte vinduet mellem klokken 10 og 16 til nogle af de mere strømkrævende aktiviteter som tøjvask, opladning af elbil eller opvask.

Husk afgifter og nettarif

TV 2 understreger også, at det er vigtigt at huske på, at den annoncerede pris på nul kroner er den rå spotpris uden tillæg af afgifter og nettarif.

Disse beløb lægges derfor oven i den rå elpris og udgør typisk en ganske betydelig del af den samlede elregning, som du ender med at betale.

Den reelle besparelse afhænger derfor af den enkelte forbrugers afregningsform og lokalområdets nettarif.

Besparelsen er dog til at mærke, da den variable del af elprisen i disse timer er tæt på at være nul, hvorfor det stadig godt kan betale sig at udnytte det.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu