søndag den 7. juni 2026

Godt nyt til danske bilejere: Nu bliver det billigere

Brændstofpriserne falder markant i dag, men glæden kan vise sig at være kortvarig, da alt afhænger af udviklingen i Mellemøsten.

Foto: Shutterstock.com

Danske bilister har tirsdag fået en grund til at glæde sig, da der er sket et mærkbart fald i brændstofpriserne.

Ifølge FDM er både benzin- og dieselprisen faldet med 20 øre per liter, så benzin nu koster 16,59 kroner, mens diesel lander på 16,29 kroner.

“Markedet holder vejret. Kommer der en fredsaftale eller? Olieprisen er faldet markant siden rygterne om en fredsaftale. Både benzin- og dieselprisen falder med 20 øre pr. liter i dag,” siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM ifølge B.T.

Stadig langt fra niveauet før krigen

Trods det seneste prisfald på både diesel og benzin, er priserne fortsat betydeligt højere end inden konfliktens udbrud i Mellemøsten.

Niveauet befinder sig i skrivende stund omkring tre kroner over prisniveauet fra før krigen mellem Iran og USA begyndte.

Den seneste prisreduktion er dog særligt mærkbar for dieselbilister, der i starten af april måtte betale op til 18,49 kroner per liter.

Det er det lukkede Hormuzstræde, der siden krigens start har lagt et vedvarende pres på de globale oliepriser og dermed ramt forbrugerne på udgifter til bl.a. brændstof.

Usikkerheden lurer stadig

Glæden over de faldende priser kan ifølge FDM desværre vise sig at være kortvarig.

Oliemarkedet reagerer nemlig i høj grad på de politiske signaler fra Mellemøsten, og situationen kan hurtigt ende med at skifte karakter.

“Hvis konflikten eskalerer yderligere, eller der ikke er fremgang i forhandlingerne, vil presset på priserne fortsætte. Omvendt kan signaler om deeskalering hurtigt dæmpe markedet,” siger Ilyas Dogru.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu