Når man taler om magt bag kulisserne i dansk politik, er der ét navn, der igen og igen dukker op. Barbara Bertelsen er landets øverste embedsmand, og hendes indkomst har gennem årene skabt overskrifter, der langt overgår, hvad de fleste danskere kunne forestille sig.
Interessen for hendes økonomi bunder ikke kun i tallenes størrelse, men også i den rolle, hun spiller ved statsministerens side. Her ser vi nærmere på indkomsten, kilderne bag den, spørgsmålet om formue samt karrieren, der har bragt hende helt til tops.
Det korte svar er, at der er tale om et beløb, som ganske få lønmodtagere i Danmark kan matche. Selv om hendes faste løn har direkte kurs mod 3 millioner kroner om året, modtager Barbara Bertelsen konsekvent store bonusser, der løfter det samlede tal endnu højere op.
Ifølge Journalista overstiger hendes samlede indkomst tre millioner kroner årligt, og det placerer hende i en helt særlig kategori. Hun begynder at nærme sig det dobbelte af, hvad Mette Frederiksen tjener i løbet af et år, hvilket i sig selv siger noget om lønniveauet i toppen af embedsværket.
Til sammenligning oplyser den engelske Wikipedia, at lønnen for Statsministeriets departementschef er på 2.875.500 kroner årligt. Med tillæg og bonusser oven i grundlønnen ender den reelle indkomst altså et godt stykke over de tre millioner, som ofte fremhæves i offentligheden.
Barbara Bertelsen
Departementschef · Statsministeriet
Per år
—
Per måned
—
Per uge
—
Per dag
—
Per minut
—
Tjent siden du åbnede siden
0
Kernen i indkomsten er stillingen som departementschef, altså den administrative topchef i Statsministeriet. Men lønsedlen består af flere lag end blot en fast grundløn, og det er netop kombinationen af elementer, der gør beløbet så bemærkelsesværdigt højt sammenlignet med andre offentligt ansatte.
Bonusserne udgør en central del af billedet. Hendes bonusser tog for alvor fart i 2016, hvor den konservative Søren Pape Poulsen var Barbara Bertelsens politiske chef, mens hun var departementschef i Justitsministeriet. Ifølge Journalista.dk modtog hun det år en bonus på 105.000 kroner, mens beløbet for 2021-indsatsen stod skatteyderne i 125.000 kroner.
Netop åbenheden omkring disse tillæg har været til debat. Selv om hendes faste løn har direkte kurs mod 3 millioner kroner om året, modtager Barbara Bertelsen konsekvent store bonusser. Men hvem der tildeler dem er ikke noget, skiftende arbejdsgivere ønsker at fortælle. Det har gjort emnet ekstra omdiskuteret.
Man skulle tro, at Danmarks øverste embedsmand automatisk også er den bedst lønnede. Men sådan hænger det ikke helt sammen, og det overrasker mange, når de dykker ned i tallene bag de forskellige ministeriers topchefer og deres samlede aflønning.
Faktisk viser det sig, at Barbara Bertelsen på trods af en løn på over 3 millioner kroner ifølge lønundersøgelsen fra Bjørknæs.dk ikke er Danmarks bedst aflønnede departementschef. Andre topembedsmænd i centraladministrationen ligger altså endnu højere på lønstigen end hende.
Alligevel efterlader indkomsten hende i selskab med en meget eksklusiv gruppe. Den samlede årsløn sender Barbara Bertelsen langt forbi statsministeren og helt op i kategorien af de få bedst lønnede offentlige ansatte. I denne kategori ligger for eksempel også Maria Rørbye Rønn, der er generaldirektør i Danmarks Radio.
Når indkomsten ligger så højt gennem så mange år, melder spørgsmålet om formue sig naturligt. Der findes dog ingen offentligt tilgængelige opgørelser over Barbara Bertelsens private aktiver, og derfor kan man ikke sætte et præcist tal på, hvor stor en formue hun har opbygget over tid.
Det man med rimelighed kan sige er, at en vedvarende millionindkomst over en årrække giver et solidt økonomisk fundament. Skulle hendes ansættelse ophøre, peger flere kilder desuden på, at fratrædelsesvilkårene for embedsmænd på dette niveau kan blive særdeles gunstige for hende.
Journalista har således beskrevet, at hun i tilfælde af en fyring kan se frem til en betydelig fratrædelsesgodtgørelse. Det understreger, at hendes økonomiske position er robust, uanset hvordan det politiske spil omkring hendes stilling måtte udvikle sig fremadrettet.
Bag den høje indkomst ligger en usædvanlig målrettet karriere. Barbara Bertelsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1998 og blev efter eksamen fuldmægtig i Justitsministeriet frem til 2001. Herfra gik det støt opad gennem systemet.
Hun arbejdede sig gradvist opad i centraladministrationen. Efter en periode i Statsministeriet kom hun i 2003 tilbage til Justitsministeriet, hvor hun i 2008 blev udnævnt til kontorchef, inden hun i 2012 blev vicedirektør i den nyoprettede Moderniseringsstyrelsen.
Det var her, det skæbnesvangre samarbejde med Mette Frederiksen for alvor tog form. I Moderniseringsstyrelsen fik hun under lærerlockouten i 2013 et samarbejde med den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der få måneder efter sin udnævnelse til justitsminister i oktober 2014 hentede Barbara Bertelsen tilbage til Justitsministeriet som departementschef.
Kulminationen kom nogle år senere. Danmark fik med hende den første kvinde nogensinde som departementschef i Statsministeriet, og i 2020 blev hun departementschef i Statsministeriet, hvor hun kun havde været i to måneder, da coronapandemien ramte Danmark i midten af marts 2020.
Barbara Beatrice Bertelsen er mere end blot en lønseddel og en titel. Hun er født i 1973 i København, og da hun var et år, flyttede familien til Esbjerg, hvor faren arbejdede som familielæge. Det er en jysk-forankret opvækst, der ligger bag den senere karriere i centraladministrationen.
Fagligt nyder hun stor anerkendelse. Ved sin tiltræden fremhævede statsministeren, at Barbara er kendetegnet ved sin høje faglighed, sit kæmpe engagement og brede samarbejde, og at hun har tung drifts- og ledelseserfaring efter at have været øverste administrative chef for 20.000 medarbejdere.
Samtidig er hun blevet en omdiskuteret figur, ikke mindst på grund af minksagen. Hun er tildelt Kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen, hvilket vidner om den anerkendelse, hendes lange virke i statens tjeneste også har givet anledning til gennem årene.
