At sætte sig ind i en tavle med tog, tage ansvaret for hundredvis af passagerer og styre flere hundrede ton stål gennem det danske landskab er en helt særlig hverdag. Mange, der overvejer faget, spørger naturligt først til lønnen, og her er svaret både konkret og nuanceret.
Lønnen afhænger af selskab, erfaring, tillæg og kørselstype, og oven i grundlønnen ligger et lag af skiftehold-, weekend- og nattillæg, som ofte flytter markant på den samlede indtægt. Herunder får du hele billedet af løn, uddannelse, geografi og karriereveje i faget.
Tallene varierer lidt fra kilde til kilde, men niveauet er klart. I Danmark tjener en lokomotivfører gennemsnitligt omkring 42.000 kr. om måneden før skat, og lønnen kan variere afhængigt af erfaring, specialisering og arbejdssted. Andre opgørelser lander en anelse lavere, afhængigt af hvad der regnes med.
Regner man tillæg og pension med og omregner til fuld tid, bliver niveauet højere. Det korte svar inklusive tillæg og pension, omregnet til fuld tid, er en standardberegnet månedsfortjeneste på i gennemsnit 55.110 kr. Dette tal stammer ifølge kilden fra Danmarks Statistiks lønstatistik og dækker den samlede fortjeneste bredt.
Forskellen mellem de to tal er værd at forstå. Grundlønnen er det, du får uanset hvornår du kører, mens den samlede fortjeneste også indeholder alle de tillæg, der følger med vagter på skæve tidspunkter. Derfor kan lønsedlen svinge en del fra måned til måned, alt efter hvordan dine vagter ligger.
DSB er den største arbejdsgiver i faget, og selskabet oplyser selv et konkret niveau for nyansatte. Den månedlige basisløn plus produktions- og kvalifikationstillæg udgør 39.473 kr. eksklusiv pension. Oven i det kommer en fritvalgskonto og en række personalegoder, som løfter den samlede værdi af ansættelsen betydeligt.
DSB tilbyder desuden goder ud over selve lønnen. Fritvalgskontoen udgør 7 % af den ferieberettigede løn, og personalegoderne omfatter blandt andet sundhedsforsikring efter tre måneders ansættelse, togkort, rabatmuligheder og fordelagtige rejsemuligheder for dig og din familie. Det er værdier, man let overser, når man kun kigger på tallet på lønsedlen.
For en nyansat er det derfor en god idé at regne på helheden.
Anciennitet er den vigtigste enkeltfaktor. Erfaring og anciennitet har stor betydning for grundlønnen, nyuddannede starter typisk lavere, og anciennitet giver ofte årlige lønstigninger. Din indtægt vokser altså nærmest automatisk, i takt med at du samler år bag ved førerpladsen.
Tillæggene fylder også meget i regnskabet. Grundlønnen er lavere, men skifteholds-, weekend- og nattillæg udgør en væsentlig del af den samlede indkomst. Netop derfor kan to førere med samme grundløn have ret forskellige årsindtægter, alt efter hvordan deres vagter falder henover ugen.
Specialisering kan også trække lønnen opad. Kører du med bestemte typer materiel, godstog eller på strækninger med særlige krav, kan det udløse ekstra tillæg. Nogle vælger bevidst at tage flere natvagter og weekender, fordi det giver et markant løft på lønsedlen, mens andre prioriterer en mere fast rytme i hverdagen.
Ja, hvor i landet du kører, kan gøre en forskel. Lønninger kan variere afhængigt af, hvor i landet man arbejder. Forskellene skyldes blandt andet, hvilket selskab der driver strækningen, og hvilke tillæg der knytter sig til de enkelte ruter og vagtplaner.
Der findes flere arbejdsgivere spredt ud over landet. Hos Lokaltog bliver du ansat til at køre lokaltog på Sjælland, Lolland og Falster, hos GoCollective kører du lokaltog i Jylland eller på Fyn, og du kan desuden finde ansættelse hos lokalbaner rundt om i landet.
Det giver en vis frihed til at vælge, hvor du vil bygge din karriere.
Vejen ind i faget går altid gennem et togselskab. Man bliver lokomotivfører gennem en intern uddannelse hos et togselskab som DSB eller andre operatører, uddannelsen tager cirka halvandet år og kræver erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, bestået helbredsundersøgelse og psykologisk test, og du skal være mindst 21 år.
Du skal søge et konkret job, før du kan begynde. For at starte på uddannelsen som lokomotivfører skal man først søge job som lokomotivfører i en dansk jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter. Ansættelsen kommer altså før uddannelsen, og selskabet står for hele det praktiske forløb undervejs.
Under uddannelsen får du løn, mens du lærer, og forløbet veksler mellem teori og praktisk kørsel sammen med en erfaren kollega. Den psykologiske test og helbredskravene er der, fordi jobbet stiller store krav til koncentration, reaktionsevne og syn. Består du undervejs, er du sikret et job fra dag ét.
Efterspørgslen på faget er stabil. Det er et ansvarsfyldt job med høje sikkerhedskrav og uregelmæssige arbejdstider, men også med god løn, høj jobsikkerhed og en unik arbejdsdag. Kombinationen af tryghed i ansættelsen og en anderledes hverdag er noget af det, der tiltrækker mange til branchen.
Der er også plads til at udvikle sig fagligt. Du kan med tre års erfaring som lokomotivfører videreuddanne dig til kørelærer og instruktør gennem en udtagelsesprøve og et efterfølgende kursus. Dermed kan du på sigt komme til at oplære nye kolleger frem for udelukkende at køre selv.
Der findes også veje mod planlægning, driftsledelse og andre funktioner i selskaberne, hvor din praktiske viden fra førerrummet er værdifuld. Mange bliver dog i førerrummet gennem hele deres arbejdsliv, netop fordi arbejdsdagen er så anderledes, og fordi ansvaret og selvstændigheden i jobbet giver en stor følelse af mening.
Her er faget anderledes end mange andre. Jernbanedrift kræver godkendte selskaber, licens og certifikat til bestemte strækninger og materiel, og derfor kører man i praksis altid som ansat i en jernbanevirksomhed frem for som selvstændig med egne tog og egne skinner.
Til gengæld rummer selve arbejdsdagen en stor grad af selvstændighed. Med gode tillæg for skiftehold og ubekvemme arbejdstider og en branche i vækst er det et attraktivt karrierevalg, især for dem, der værdsætter selvstændighed og ansvar. Du står alene med opgaven i førerrummet, selvom du formelt er lønmodtager.
