Inger Støjberg er et af de mest markante navne i dansk politik, og netop derfor er der stor nysgerrighed omkring, hvad hun egentlig tjener. Hendes indkomst består i dag af flere kilder, som tilsammen tegner et billede af en politiker med en solid økonomi.
For at forstå Støjbergs samlede indtjening er man nødt til at se på både hendes rolle som folketingsmedlem og hendes position som partiformand. Dertil kommer et karriereforløb med mange års ministererfaring, der på sigt sikrer hende en betydelig pension og en økonomisk tryghed.
Som valgt medlem af Folketinget modtager Inger Støjberg først og fremmest et grundvederlag, der er ens for alle folketingsmedlemmer uanset parti eller anciennitet. Beløbet ligger på cirka 60.000 kroner om måneden, og det udgør fundamentet i hendes samlede indtjening som aktiv politiker.
Ud over selve grundvederlaget følger der en række øvrige fordele med hvervet. Folketingsmedlemmers løn er politisk bestemt i valgloven og består grundlæggende af to elementer: et grundvederlag, som er ens for alle, og et skattefrit omkostningstillæg, der er forskelligt afhængig af, om man er valgt i Danmark eller i Grønland og på Færøerne.
Grundvederlaget adskiller sig fra en almindelig lønindkomst på et par vigtige punkter. Grundvederlaget er ikke pensionsgivende – der optjenes i stedet pensionsret – ligesom der ikke optjenes feriegodtgørelse af vederlaget. Til gengæld sikrer det en stabil månedlig indkomst gennem hele valgperioden.
Oven i folketingsvederlaget kommer en anden vigtig indtægtskilde, nemlig hendes honorar som partiformand. Partiformanden for Danmarksdemokraterne får fra 1. januar 2023 et formandshonorar på 40.000 kroner månedligt. Med det honorar, oveni folketingsvederlaget på omkring 60.000 kroner om måneden, rykker Inger Støjberg ind i de finere saloner.
Det er ifølge Netavisen Pio partiets egne medlemmer, der finansierer denne del af hendes indkomst. Formanden for og stifter af Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, får også en formandsløn betalt af sit partis medlemmer. Det bekræfter en konsulent hos Danmarksdemokraterne over for Netavisen Pio.
Hun er langtfra alene om at modtage et sådant honorar, selvom niveauet varierer betydeligt mellem partierne. Formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, fik eksempelvis 50.000 kroner om måneden i medlemsbetalt formandshonorar. Andre partier har derimod helt fravalgt at aflønne deres formænd.
Inger Støjberg
Politiker · Danmarksdemokraterne
Per år
—
Per måned
—
Per uge
—
Per dag
—
Per minut
—
Tjent siden du åbnede siden
0
Lægger man de to hovedkilder sammen, tegner der sig et klart billede af Støjbergs økonomi som aktiv toppolitiker. Grundvederlaget på omtrent 60.000 kroner og formandshonoraret på 40.000 kroner giver tilsammen en månedlig indtjening i omegnen af 100.000 kroner før skat, hvilket placerer hende i den absolutte top blandt danske politikere.
Til sammenligning ligger den typiske folketingsløn en del lavere for de menige medlemmer uden formandsposter. Et typisk dansk medlem af Folketinget får 65.860 kroner om måneden i løn af staten. Det svarer til 788.165 kroner årligt. Formandshonoraret gør derfor en mærkbar forskel i den samlede pose.
En central del af Støjbergs økonomiske situation handler om hendes pensionsforhold, der er blandt de mest fordelagtige i dansk politik. Inger Støjberg har siddet i Folketinget i over 20 år. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 2001 og sad frem til december 2021, hvor hun blev erklæret uværdig efter sin fængselsdom i Rigsretten. Herefter blev hun igen valgt i 2022, hvilket giver hende over 20 år som folketingsmedlem.
Den lange anciennitet har givet hende en pension i særklasse. Dermed har Inger Støjberg sikret sig den højeste pension for folketingsmedlemmer på 34.913 kroner månedligt. Hun har været minister i over seks år, og det giver hende den tredjehøjeste ministerpension på 21.688 kroner om måneden.
Tilsammen udgør de to pensionsdele et betragteligt beløb, som venter hende senere i livet. Det giver 56.601 kroner om måneden i livslang politiker-pension. Det er en økonomisk sikkerhed, som meget få danskere kan matche, og som cementerer hendes langsigtede formue.
Støjbergs indtjening skal ses i lyset af en lang og begivenhedsrig politisk karriere. Hun havde tidligere været næstformand i og folketingsmedlem for Venstre, men trak sig som næstformand på opfordring fra Venstres Forretningsudvalg i december 2020 og udtrådte af Venstre i februar 2021, hvorefter hun fortsatte som løsgænger.
Efter et markant brud med sit gamle parti startede hun sit eget projekt fra bunden. Danmarksdemokraterne er et højreorienteret politisk parti stiftet i 2022 af Inger Støjberg, der også er partiformand. Partiet fik 14 mandater ved sit første folketingsvalg i 2022 og blev dermed det næststørste parti i den traditionelle blå blok.
Partiets fremgang har yderligere styrket hendes position i dansk politik. I 2024 øgedes antallet af mandater til 16, hvorved det blev det tredjestørste parti i Folketinget. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 vandt partiet ét mandat i parlamentet. Det giver formanden en stærk platform både politisk og økonomisk.
Inger Støjberg er kendt som en af de mest omtalte og polariserende skikkelser i nyere dansk politik. Hendes stramme udlændingepolitik har gjort hende både elsket og hadet, og hun har gennem årene formået at samle en stor og trofast vælgerskare omkring sin person og sine mærkesager.
Hendes karriere har også været præget af et dramatisk lavpunkt, som mange husker. Inger Støjberg blev i rigsretssagen mod hende idømt 60 dages ubetinget fængsel den 13. december 2021 for brud på ministeransvarlighedsloven. Alligevel lykkedes det hende at vende tilbage og bygge et helt nyt parti op.
Netop den kombination af modgang og comeback er blevet en del af hendes fortælling. Fra afsoning i fodlænke til rollen som formand for et af Folketingets største partier har Støjberg vist en usædvanlig evne til at rejse sig, og det er en væsentlig grund til, at hendes økonomi i dag hviler på flere solide ben.
