Fastfrysning af beløbsgrænser i skattesystemet vil i praksis komme til at fungere som en skjult skattestigning.

Regeringen har planer om at sætte den årlige regulering af en række beløbsgrænser i skattesystemet på pause i to år.
Selvom det er et tiltag, der nemt kan komme til at fremstå neutralt, vil det i realiteten betyde højere skat for de fleste danskere.
Det vurderer skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO ifølge DR.
Normalt justeres beløbsgrænserne hvert år i takt med pris- og lønudviklingen, så fradragene bevarer deres reelle værdi. Når denne regulering droppes, vokser fradragene ikke, og skattebyrden stiger derfor.
Henning Boye Hansen forklarer, at de fleste kommer til at mærke til, at fradragene ikke stiger i takt med pris- og lønudviklingen.
“Vi kommer til at betale mere i skat, fordi de standardfradrag, som vi får på vores årsopgørelse, ikke bliver automatisk forhøjet efter pristalsudviklingen,” siger han.
Hans egen vurdering er, at en husstand med to voksne i arbejde vil betale cirka 2.500 kroner mere om året i skat som følge af dette tiltag.
Beløbet er ifølge eksperten det samme uanset indkomstniveau, eftersom det beregnes ud fra bundskattesatsen.
Den liberale tænketank CEPOS har også regnet på det, og de er faktisk nået frem til et noget højere tal i sine beregninger.
Fastfrysningen af blandt andet personfradraget vil ifølge den kendte tænketank føre til, at en arbejderfamilie med to børn betaler omkring 4.300 kroner mere i indkomstskat om året.
Henning Boye Hansen har gjort det klart, at han ikke er enig i denne opgørelse.
Dog er det værd at slå fast, at begge analyser peger i samme retning: fastfrysningen virker som en skjult skattestigning for danske lønmodtagere.