En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter, der er blevet foretaget på vegne af Ritzau, viser, at seks ud af ti danskere ikke tror på, at Store bededag vender tilbage som fridag.
Sådan forholder det sig, til trods for at genindførelsen er fastsat i det aktuelle regeringsgrundlag.
Knap halvdelen af respondenterne ønsker desuden slet ikke, at helligdagen bliver genindført. Tre ud af ti er direkte imod, mens de resterende ikke har taget stilling til det.
Firkløverregeringen – bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale – har slået fast, at fridagen vender tilbage i 2030.
De har dog også gjort det klart, at det forudsætter, at de beskæftigelseseffekter, som afskaffelsen i 2023 skabte, kan dokumenteres.
Da regeringsgrundlaget blev præsenteret den 2. juni på Marienborg, var især Moderaternes leder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen meget klar i mælet.
“Vi kommer til at genindføre Store bededag,” sagde han ifølge Ritzau.
Statsminister Mette Frederiksen bekræftede samme dag over for TV 2, at helligdagen kommer til at vende tilbage i fremtiden, når de nødvendige betingelser er opfyldt.
Store bededag har eksisteret siden 1686 og falder den fjerde fredag efter påske. Helligdagen blev afskaffet i 2023 af den daværende SVM-regering for at finansiere øgede forsvarsudgifter.
Finansministeriet vurderede dengang, at afskaffelsen ville øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer, og at der som et resultat af dette ville blive tilført cirka tre milliarder kroner årligt til statskassen.
Voxmeter-målingen bygger på svar fra 1.038 respondenter over 18 år. Alle svar er indsamlet i perioden fra 11. til 15. juni.
