En sygeplejerske deler fem advarselstegn på forhøjet blodtryk, hvoraf især et af dem ofte overses eller ignoreres af mange.

Forhøjet blodtryk kaldes ofte ‘den stille dræber’, fordi tilstanden næsten ingen symptomer giver, før den bliver alvorlig.
Ubehandlet kan forhøjet blodtryk øge risikoen for blodpropper, slagtilfælde, nyresygdom og vaskulær demens.
Damien, der er avanceret sygeplejespecialist, har i en video på TikTok delt fem advarselstegn på, at ‘den stille dræber’ er ved at tage kontrollen over ens helbred.
“De fleste mennesker med forhøjet blodtryk føler sig fuldstændig fine, det er derfor, det kaldes en stille dræber. Det er noget, der påvirker hver tredje voksne i Storbritannien, og de fleste ved det ikke engang,” siger han ifølge Express i sin video.
Et af de mere diskrete tegn er hovedpine, man bemærker om morgenen.
“Ikke enhver hovedpine, men vedvarende hovedpine, når man vågner, kan være et advarselstegn, der ikke bør ignoreres,” siger Damien.
Andre mulige symptomer, man bør nævne for sin læge, er sløret syn, prikker for øjnene eller episoder, hvor synet opfører sig mærkeligt.
“Dine øjne har små blodkar, som er meget følsomme over for disse trykændringer,” siger han.
Åndenød ved aktiviteter, der normalt ikke burde være fysisk krævende, er også et almindeligt tegn. Det kan være noget så simpelt som at gå på trapper.
Ifølge Damien er det et tegn på, at hjertet arbejder hårdere, end det er meningen.
Næseblod er som regel ikke alvorligt i sig selv. Men hyppige eller kraftige næseblødninger kombineret med de øvrige symptomer bør ikke ignoreres.
Det femte tegn er ifølge Damien ofte overset, fordi det ikke er noget fysisk ‘forkert’.
“Patienter beskriver ofte en følelse, de ikke kan forklare, og det er følelsen af angst eller rastløshed,” siger han.