Op mod 20.000 danskere kan potentielt leve med sygdommen hæmokromatose uden selv at være klar over det.
Det fremgår af en artikel i Ugeskrift for Læger, som Dansk Hæmokromatose Forening ifølge B.T. henviser til i forbindelse med sin årlige opmærksomhedsuge i første uge af juni.
Sygdommen er arvelig og skyldes en genfejl, der medfører, at kroppen optager for meget jern. Når jernet ophobes i organer som lever, hjerte og bugspytkirtel, kan det resultere i alvorlige følgesygdomme som leverskade, diabetes og hjertesygdom.
Hæmokromatose er notorisk vanskelig at identificere i de tidlige stadier.
Hos mænd ses symptomerne sjældent før 30-års alderen, mens kvinder typisk først rammes efter 50-års alderen.
I sygdommens begyndende fase oplever de fleste ingen mærkbare symptomer. Træthed, ledsmerter, mavesmerter og koncentrationsbesvær kan dog være nogle af de første signaler på, at noget er galt.
På trods af, at der er tale om tidlige symptomer, er diagnosen nem at stille. En blodprøve er nemlig tilstrækkelig til at afsløre tilstanden og dermed også til at sikre rettidig behandling.
Den mest almindelige behandling er blodtapning, der effektivt forhindrer yderligere organskader, hvis det sættes i gang i tide. Dansk Hæmokromatose Forening sætter da også en tyk streg under gevinsten ved tidlig opdagelse.
“Tidlig diagnose redder liv og reducerer samtidig udgifterne til behandling af senskader af hæmokromatose,” lyder det fra foreningen.
