Hvad er BMI – og hvorfor bør vi være kritiske over for det?

Body Mass Index – bedre kendt som BMI – bliver i dag brugt vidt og bredt som en metode til at vurdere, om en persons vægt er passende i forhold til højden. Det fremstår som et simpelt og hurtigt værktøj, men stadig flere eksperter advarer nu mod at tillægge tallet for stor betydning. For selvom BMI kan bruges som en indikation, rummer det væsentlige begrænsninger og kan have utilsigtede konsekvenser – især for unge.

BMI blev udviklet i 1800-tallet af den belgiske matematiker Adolphe Quetelet. Dengang var formålet ikke at vurdere enkeltpersoners sundhed, men snarere at analysere gennemsnittet i befolkningen. Alligevel er netop BMI i dag blevet standardmål i sundhedsvæsenet og bruges bl.a. af læger og forsikringsselskaber til at kategorisere alt fra undervægt til svær overvægt.

Formlen er enkel: BMI beregnes ved at dividere vægten i kilogram med højden i meter i anden potens. En person, der vejer 75 kg og er 1,75 meter høj, vil for eksempel have et BMI på 24,5 – et tal, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen placerer personen i kategorien ”normalvægtig”.

Du kan selv beregne dit BMI ved hjælp af vores værktøj: Prøv vores BMI-beregner og få et hurtigt overblik over, hvor du ligger på skalaen.

De officielle BMI-kategorier

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ser de gængse kategorier således ud:

• Under 18,5: Undervægt
• 18,5–24,9: Normalvægt
• 25–29,9: Overvægt
• 30–34,9: Fedme klasse I
• 35–39,9: Fedme klasse II
• 40 eller derover: Fedme klasse III

Disse kategorier bruges ofte som pejlemærker, men de tager ikke højde for individuelle forskelle i f.eks. kropsbygning, alder, muskelmasse eller fedtfordeling.

Eksperter advarer mod unuanceret brug

I marts 2023 udtalte praktiserende læge og vægtforsker Rasmus Køster-Rasmussen fra Center for Almen Medicin på Københavns Universitet sig kritisk om BMI’s rolle i sundhedssektoren. I et indslag på TV2 Echo advarede han mod en unuanceret brug af målet og kaldte det direkte destruktivt.

– Jeg synes, at den måde, vi bruger BMI i dag, er destruktiv, og desværre gør det mere skade end gavn. Om 100 år vil man kigge tilbage på det her og tænke, at det var helt tosset, at man gik og målte og vejede folk og troede, man kunne finde ud af folks sundhed, udtalte han.

Han mener, at kategoriseringen af personer som ’overvægtige’ på baggrund af et enkelt tal ikke blot er fagligt problematisk, men også kan være stigmatiserende og skade den mentale sundhed – især hos unge mennesker.

Et redskab – ikke en sandhed

En af de væsentligste kritikpunkter mod BMI er, at det ikke kan skelne mellem fedt og muskelmasse. En person med høj muskelmasse – som f.eks. en atlet – kan derfor få et højt BMI og blive kategoriseret som overvægtig, selvom vedkommende har en lav fedtprocent og i øvrigt er i god form. BMI tager heller ikke højde for, hvor på kroppen fedtet er placeret, hvilket har stor betydning for helbredsrisici.

Desuden varierer vurderingen af BMI på tværs af alder, køn og etnicitet. Ældre personer har typisk en højere fedtprocent end yngre ved samme BMI, og nogle befolkningsgrupper er disponeret for sygdomme ved lavere BMI-tal end andre.

Andre mål giver et mere nuanceret billede

For at få en bedre vurdering af sundheden anbefaler eksperter, at man ikke udelukkende læner sig op ad BMI. I stedet bør man supplere med andre målinger – blandt andet taljemål, fedtprocent, talje-hofte-ratio og relevante blodprøver. Taljemålet kan give en indikation af, hvor fedtet sidder, og fedtprocenten fortæller mere præcist om kroppens sammensætning.

For børn anvendes en særlig BMI-skala, hvor resultaterne vurderes i forhold til alder og køn. Her bruges percentiler i stedet for faste talgrænser, hvilket tager højde for børns naturlige vækst og udvikling.

En fremtid med mindre fokus på BMI?

Selvom BMI stadig bruges mange steder som første indikator, er der tegn på, at udviklingen bevæger sig i en anden retning. Flere forskere, sundhedsprofessionelle og organisationer arbejder for at gøre sundhedsvurderinger mere individuelle og helhedsorienterede.

BMI kan stadig fungere som et redskab – især som screeningsværktøj – men bør aldrig stå alene. Når et enkelt tal får lov til at definere sundhed, risikerer det at føre til fejlvurderinger, unødige bekymringer og stigmatisering.

Brug derfor BMI som en indikator, men husk altid at sætte tallet i kontekst og søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl. Og vil du kende dit eget BMI, kan du med fordel starte her:

Kilde: https://ifsv.ku.dk/om-instituttet/almen_medicin/nyheder-og-arrangementer/2023/laege-og-forsker-kritiserer-unuanceret-brug-af-body-mass-index/