Kendt læge afslører: Tager kun disse 3 kosttilskud

Den britiske tv-læge Amir Khan advarer mod overforbrug af bestemt type tilskud og fremhæver samtidig tre essentielle kosttilskud.

Den britiske tv-læge Amir Khan advarer mod overforbrug af bestemt type tilskud og fremhæver samtidig tre essentielle kosttilskud.

Der findes et væld af kosttilskud på hylderne i de danske supermarkeder, apoteker og helsekostbutikker. Alle lover at kunne forbedre enten sundhed, styrke eller form. Men hvordan finder man ud af, hvilke der reelt er nødvendige?

Den britiske tv-læge Amir Khan, der jævnligt optræder i programmerne Lorraine og Good Morning Britain, har nu afsløret, hvilke kosttilskud han selv finder uundværlige.

Kan føre til overdosering

I et klip fra Lorraine, som er delt på det sociale medie TikTok, aflivede lægen ifølge Mirror flere myter om kosttilskud.

Han forklarede, at de fleste kosttilskud i dag fås som vingummier – lige fra D- og K-vitamin til magnesium og kreatin. Ifølge Amir Khan er formen ikke afgørende, så længe man rent faktisk husker at tage sine kosttilskud regelmæssigt.

Han pegede dog på en klar ulempe ved at indtage dem som vingummier.

“Faren ved dem er, at de kan indeholde sukker og sødme, hvilket er dårligt, hvis man får for meget af det. Men fordi de smager så godt, bliver folk ved med at spise dem. Så man kan overdosere på vingummier,” siger han.

Værten Lorraine kommenterede lægens pointe med ordene: “Det er jo som en pose slik. Det bør man ikke gøre.”

Ingen kontrol med indholdet

Amir Khan pegede desuden på et grundlæggende problem ved hele industrien omkring kosttilskud.

“Problemet med kosttilskudsindustrien som helhed er, at den ikke er reguleret på samme måde som medicin, så vi ved ikke præcis, hvor meget af de forskellige stoffer produkterne indeholder,” siger han.

“Nogle undersøgelser har vist, at de faktisk kan indeholde 10 til 12 gange mere end den anbefalede dosis, mens andre indeholder meget lidt. Og der er ingen, der kontrollerer det, og det er et problem.”

Adspurgt om, hvilke kosttilskud han vil anbefale alle at tage, svarede lægen kontant.

“D-vitamin, vil jeg sige. Omega-3-fedtsyrer, ja. Og kreatin. Det er der, evidensen ligger. Det er de eneste tre, jeg selv tager,” siger han.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu