Et langt liv er ikke altid ensbetydende med et sundt liv. Mange lever i dag langt længere end tidligere generationer, men de ekstra år kan være påvirket af kronisk sygdom, kognitiv svækkelse eller skrøbelighed.
Det er netop dette skel mellem levetid og såkaldt sundhedslevetid, der er omdrejningspunktet for ny forskning.
En gruppe forskere, der undersøger familier med usædvanligt mange langlivede medlemmer, har præsenteret resultaterne af deres forskning ved den årlige konference for European Society of Human Genetics i Göteborg.
Studiet tager udgangspunkt i Leiden Longevity Study og fokuserer på søskendegrupper fra familier, hvor høj alder ser ud til at gå igen.
Pasquale Putter, ph.d.-studerende i professor Eline Slagbooms gruppe ved Leiden University Medical Center i Holland, fremhæver et markant fund fra tidligere forskning.
Midaldrende voksne med forældre med lang levetid udviklede nemlig kardiometaboliske sygdomme i gennemsnit 13 år senere end partnere, hvis forældre havde kortere levetid.
“Dette gjorde det klart, at deres længere sundhedslevetid blev videregivet til efterfølgende generationer,” sagde Putter.
For at finde mulige genetiske forklaringer analyserede forskerne genomerne fra 212 grupper af søskende med lang levetid.
Det førte til identifikation af fire genomregioner med sandsynlige levetidsgener – og indsnævrede feltet fra omkring 20.000 til 350 gener.
Yderligere analyser pegede på 12 sjældne genetiske varianter, der kan bidrage til et længere og sundere liv. Én variant, der blev fundet i to familier med lang levetid, befandt sig i et gen kaldet CGAS, der tidligere er blevet koblet til aldring.
CGAS spiller en rolle i forbindelse med inflammation og aktiveres, når DNA opdages på forkerte steder inde i cellen. Forskerne mener, at varianten dæmper den inflammatoriske reaktion uden at slukke den helt.
“Det er sandsynligt, at medlemmerne af disse familier kun havde én aktiv kopi af CGAS-genet frem for to, og at dette har reduceret den inflammatoriske reaktion i deres kroppe, mens den stadig var tilstrækkelig til at bekæmpe infektioner og reparere skader,” sagde Putter.
Balancen er derfor det mest afgørende. En fuldstændig blokering af CGAS-vejen kan øge sårbarheden over for infektioner og kræft, mens for kraftig aktivering kan føre til kronisk inflammation og vævsskade.
Professor Alexandre Reymond, konferencens formand, vurderer, at resultaterne kan hjælpe forskningsmiljøet med at zoome ind på de faktorer, der er knyttet til et langt og sundt liv.
“De peger på, hvad der måske er nøgleelementer til at forlænge sundhedslevetiden for os alle,” sagde han.
