
Bedste trillebør i test
- Værktøj
En jumpstarter kan vise sig at være et uundværligt redskab at have med i sin bil. Når bilens batteri pludselig svigter, kan du bringe nyt liv i det. I stedet for at være afhængig af hjælp fra andre eller vente på vejhjælp, kan du med en god jumpstarter selv få gang i bilen – hurtigt og nemt.
Den fungerer som en bærbar strømforsyning, der kan starte bilen uden brug af kabler til et andet køretøj. Ikke nok med det, så er der endda flere af modellerne, der også byder på en række ekstra funktioner som powerbank, lommelygte og USB-udgange.
Markedet for jumpstartere er stort, og der er stor forskel på både kvalitet, kapacitet og brugervenlighed. Nogle modeller er kompakte og velegnede til mindre biler, mens andre er kraftige nok til at starte større motorer og bruges professionelt.
I denne artikel kan du finde en række af de bedste jumpstartere på markedet, hvorfor du også nemt kan finde den model, der passer bedst til dit behov. Når du skal vælge, er det vigtigt ikke blot at vælge en jumpstarter bedst i test, men også at tage højde for dine egne konkrete behov.
I vores søgen efter de bedste jumpstartere til denne test, har vi baseret vores udvælgelse på grundig research og analyse af produkter tilgængelige primært på prisportaler og gennem annonceplatforme. Det er vigtigt at understrege, at vores artikel indeholder eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Det sikrer en objektiv og uafhængig vurdering af de testede produkter.
Oplistningen af modeller i denne artikel er ikke nødvendigvis en rangordning baseret på kvalitet, men snarere et udtryk for en samlet vurdering af deres funktioner, holdbarhed og brugeranmeldelser.
Det er også relevant at nævne, at annonceaftaler kan have indflydelse på placeringen og udvælgelsen af produkterne i vores test. Dette betyder, at mens vi anbefaler produkter baseret på deres meritter, kan vores forhold til forskellige platforme og leverandører påvirke, hvilke produkter vi vælger at inkludere.
Som en del af vores forretningsmodel, kan vi tjene penge, når vores læsere klikker sig videre til et produkt og/eller foretager et køb gennem links på vores hjemmeside. Disse links bidrager til at støtte vores arbejde og giver os mulighed for at fortsætte med at levere kvalitetsindhold til vores læsere.
Vi bestræber os på at give vores læsere de mest pålidelige og aktuelle oplysninger, så de kan træffe informerede beslutninger om deres køb. Vi værdsætter tilliden fra vores læsere og er forpligtet til at opretholde højeste integritet og transparens i vores anmeldelser.
Noco GB40 er en af markedets mest populære jumpstartere, hvilket naturligvis ikke er en status, den har opnået uden grund. Denne opdaterede version af GB30 leverer hele 1000 ampere i peak-strøm, hvilket gør den ideel til at jumpstarte både biler, motorcykler, ATV’er og plæneklippere.
Den egner sig til at blive brugt til alskens køretøjer med batterier i størrelsen 30 Ah til 100 Ah. Den er desuden i stand til både at håndtere benzinmotorer op til 6 liter og dieselmotorer op til 3 liter, hvilket dækker langt de fleste person- og varebiler.
Sikkerhed og brugervenlighed i top
GB40 er udstyret med UltraSafe-teknologi, der giver beskyttelse mod forkert polaritet, gnister, overopladning og overophedning. Du kan trygt bruge den uden risiko for skader på bil eller bruger – selv hvis du skulle tilslutte klemmerne forkert.
Den gnistfrie konstruktion giver ekstra sikkerhed, hvilket særligt kan være en fordel, når du arbejder i mørke eller under stress. Hvis du ikke har den store erfaring med brug af en jumpstarter, kan Noco GB40 vise sig at være et særdeles glimrende valg.
Mere end bare en booster
Udover sin primære funktion som jumpstarter fungerer Noco GB40 også som en powerbank, hvor du via USB-udgangen kan oplade smartphones, tablets eller andet udstyr. Med et integreret LED-lys på 100 lumen har du desuden en pålidelig lyskilde ved hånden i nødsituationer.
Den oplades nemt via USB-C (kabel medfølger), og en fuld opladning kan give op til 20 jumpstarts. Derfor er du ikke nødt til at oplade den, hver gang den har været i brug. Det kan dog være en fordel at gøre, da du dermed er sikker på, at der altid er tilstrækkeligt strøm på den.
Praktisk i hverdagen og på rejsen
GB40 er bygget til at holde og vejer blot lidt over et kilo, hvilket gør den nem at opbevare i handskerummet eller bagagerummet. Den robuste konstruktion og driftstemperatur fra -30°C til +50°C gør den perfekt til et land som Danmark, hvor der er et meget skiftende klima.
Specifikationer:
Noco GBX55 Boost X er ikke bare en jumpstarter. Derimod er der tale om en kraftstation i lommestørrelse. Med en imponerende evne til at levere strøm på op til 1.750 ampere, er denne model skabt til at håndtere de tunge opgaver på den bedst mulige måde.
Den er ideel til benzinmotorer op til 7,5 liter og dieselmotorer op til 5,0 liter. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at den virker perfekt til alt fra biler og motorcykler til både, SUV’er og traktorer.
Lynhurtig opladning og powerbank i ét
Takket være USB-C Power Delivery (60W ind og ud) kan GBX55 oplades fra 0 til klar til brug på bare fem minutter. Ønsker du derimod at lade den fuldt op, er det muligt at klare dette på kun 1,2 time. Og det stopper ikke der – den fungerer nemlig også som powerbank.
Det vil sige, at opladning af smartphones, tablets og laptops bliver legende let med din Noco GBX55 Boost X. Det er også med til at gøre den til en uundværlig makker på farten.
GBX55 er bygget med NOCOs forbedrede UltraSafe-teknologi, der beskytter mod omvendt polaritet, gnister, kortslutning og overophedning. Du kan altså bruge den trygt og sikkert. Det gælder desuden også, hvis du aldrig har prøvet en jumpstarter før.
Klar til enhver nødsituation
Udstyret med en LED-lygte på 200 lumen med seks lysfunktioner (100%, 50%, 10%, SOS, blink og strobe), hjælper GBX55 dig videre i både mørke eller uvejr. Noco GBX55 er til dig, der ikke vil gå på kompromis med kraft, fleksibilitet og sikkerhed. Du får her en seriøs løsning til seriøse behov.
Specifikationer:
Xiaomi 70mai Jumpstarter PS01 er den ideelle løsning til dig, der vil være forberedt, uanset om du står med et fladt batteri i byen eller på fjeldet. Med sin kompakte størrelse og kraftige ydeevne leverer PS01 op til 600A peak-strøm.
Derfor skal der ikke herske tvivl om, at du får en enhed, der kan tjene rigtig mange formål. Blandt andet er det med til at gøre den i stand til at starte 12V-biler, -motorcykler og -varevogne. Ikke nok med det, så kan den også bryste sig af at kunne klare det i koldt vejr helt ned til -20°C.
Powerbank og nødlys i én
Ud over sin primære funktion som jumpstarter fungerer PS01 faktisk også glimrende som powerbank med både USB-A- og USB-C-udgange, hvilket gør det muligt at oplade smartphones, tablets eller andet udstyr med op til 5V/2,4A.
Enheden er udstyret med en indbygget LED-lommelygte med tre tilstande: konstant lys, blink og SOS, så du altid har en lyskilde ved hånden. Det kan selvfølgelig vise sig at være en fordel, hvis du har brug for at jumpstarte din bil på en mørk vej.
Brugervenlig og sikker
Starthjælpen er nem at bruge: Tilslut blot det medfølgende kabel til batteriet, og du er klar til at starte bilen. Den kommer endda med en række indbyggede sikkerhedsfunktioner som beskyttelse mod overpolaritet, overophedningsbeskyttelse, beskyttelse mod omvendt strøm og overbelastningssikring.
Det betyder naturligvis, at du trygt kan anvende den, selvom du ingen teknisk erfaring har. Det har nemlig være en klar prioritet for Xiaomi, at den skal kunne bruges af alle og enhver.
Klar til mange starter
Med en kapacitet på 11.000 mAh kan PS01 klare op til 40 starter på én opladning, og med sin lille størrelse (kun 163 x 87 x 27 mm) passer den nemt i handskerummet eller tasken. Xiaomi 70mai PS01 er din smarte, kompakte og alsidige hjælper, når du har mest brug for det.
Specifikationer:
Sandberg Car Jumpstarter Powerbank 10.000 er en praktisk 2-i-1 løsning, der kombinerer kraften fra en jumpstarter med fleksibiliteten fra en powerbank. Derfor bør du heller ikke være i tvivl om, at du her får en enhed, som du vil kunne benytte dig af i en lang række situationer.
Den er skabt til dig, der vil være sikker på at kunne starte bilen – eller lade mobilen – uanset hvor du befinder dig. Med en kapacitet på 10.000 mAh har den strøm nok til at starte både biler, både, havetraktorer og andre benzin- eller dieselmotorer med el-start.
Let at bruge, når du har mest brug for det
Hvis bilens batteri fejler, sørger Sandberg-jumpstarteren for hurtig og pålidelig strøm til at få dig videre. De medfølgende startkabler tilsluttes nemt, og enheden er designet til sikker brug. Derfor er det ikke et krav, at du har erfaring eller teknisk snilde, da alle kan finde ud af at bruge den.
Den kompakte størrelse gør, at den kan ligge i handskerummet eller tasken uden at fylde meget. Det er naturligvis også ensbetydende med, at den er klar til at hjælpe på sekunder, hvilket er hele pointen med en jumpstarter til bil som denne.
Powerbank og lygte – altid klar
Ud over jumpstarter-funktionen fungerer den også som en kraftfuld powerbank, der kan oplade din smartphone, tablet eller andre USB-enheder, mens du er på farten. Den indbyggede LED-lygte gør det muligt at arbejde i mørke eller fungere som nødlys, hvis du skulle få brug for dette.
Specifikationer:
Osram BATTERYstart 300 kan vise sig at være den helt rette løsning for dig, der vil være forberedt på startproblemer uden at slæbe rundt på tungt udstyr. Den er designet til små til mellemstore 12V-køretøjer – og kan uden problemer håndtere motorer op til 6L ved benzin og 3L ved diesel.
Trods sin kompakte størrelse leverer den op til 1500 A i peak-strøm, hvilket giver en kraftfuld og pålidelig opstart, når du mest har brug for det. Netop derfor er Osram BATTERYstart 300 også i stand til at sparke nyt liv i batteriet i langt de fleste biler.
Powerbank og LED-lys i én enhed
Osram har tænkt på det hele: Udover at være en jumpstarter er BATTERYstart 300 også en effektiv powerbank med to USB-udgange (2.1A), der nemt oplader din mobil, tablet eller anden elektronik. Derfor er du sikker på, at du aldrig kommer til at løbe tør for strøm.
Det indbyggede LED-lys er ideelt, hvis du skal bruge jumpstarteren i mørke omgivelser – eller som en form for nødbelysning. Er du på udkig efter en jumpstarter til elbil, vil det dog ikke være en model som denne, du skal have fingrene i.
Maksimal sikkerhed
Sikkerheden er i top på denne enhed. De medfølgende intelligente sikkerhedsklemmer beskytter både dig og dit køretøj mod omvendt polaritet, kortslutning og spikes, så du undgår at gøre skade på dig selv eller bilen – og kan bruge enheden uden bekymringer. Tilslut, tænd og start – nemt og sikkert.
Med sine mål på kun 168 x 88 x 33 mm passer BATTERYstart 300 nemt i handske- eller bagagerummet på din bil. Den oplades endda på blot 3 timer via micro-USB og holder strøm nok til flere starter eller opladninger af dine enheder.
Specifikationer:
Hvis du nogensinde har stået med en bil, der ikke vil starte, ved du, at det ikke er en sjov situation at stå i. Det kan være særdeles frustrerende, da man ofte ikke kan gøre noget ved det, andet end at kontakte vejhjælp og betale i dyre domme for dette.
Men med en jumpstarter har du din redning med dig. Her er der nemlig tale om en både kompakt og bærbar enhed, der kan give din bil strøm nok til at starte motoren – uden at du behøver kabler eller en anden bil i nærheden.
Den kan derfor bedst beskrives som en form for ekstern strømkilde, som du selv kan bruge, når batteriet er fladt, og du har brug for at komme videre. Derfor kan det vise sig at være en rigtig god idé, at du altid har en jumpstarter med i din bil.
En jumpstarter er udstyret med indbyggede batterier og startkabler, som du fastgør direkte til bilens batteri – typisk på de samme poler, som du ville bruge med almindelige startkabler. Derfor kræver det heller ikke den store tekniske indsigt at kunne gøre brug af en såkaldt booster til bil.
Når den er korrekt tilsluttet, leverer jumpstarteren en kraftig og kortvarig strøm, der sætter gang i bilens startmotor. Herefter lader bilens generator batteriet op som normalt, så du kan komme videre, uden at skulle have vejhjælp til at hjælpe dig med det.
Moderne jumpstartere er nemme at bruge og designet med et stort fokus på sikkerhed. En stor del af de nyere modeller har indbygget beskyttelse mod kortslutning, overophedning og forkert tilslutning, så du trygt kan bruge den – også selvom du ikke har meget erfaring med bilteknik.
De fleste jumpstartere har i dag også ekstra funktioner. Mange fungerer som powerbank med USB-udgange, så du kan oplade din telefon, tablet eller andre enheder. Nogle har også indbygget lommelygte, hvilket er praktisk i mørke situationer – f.eks. hvis bilen går i stå om natten.
Der findes forskellige modeller med varierende kapacitet. De mindre er velegnede til personbiler og motorcykler, mens de større modeller kan håndtere varevogne, SUV’er og endda mindre både. Derfor er det selvsagt noget, du er nødt til at tage højde for, når du skal vælge den rette model til dine behov.
En jumpstarter giver dig frihed og sikkerhed – især hvis du ofte er af sted på længere ture, bor et sted med kolde vintre, eller ikke altid har andre biler i nærheden. Du slipper for at være afhængig af vejhjælp og kan hurtigt komme videre, når uheldet er ude.
Det gør jumpstarteren til en praktisk og tryg løsning at have liggende i bagagerummet – uanset hvilken bil du kører i. Mange tænker naturligvis, at de aldrig kommer til at stå i en sådan situation. Derfor er det først, når de gør, at de fortryder ikke at have investeret i en jumpstarter.
Et fladt bilbatteri kan ske for alle, og det sker sjældent på et belejligt tidspunkt. Du står måske en kold morgen, bilen er død, og du skal på arbejde. Eller du er på ferie langt væk fra hjælp. Uanset hvor godt du passer på din bil, kan du ikke forudsige, hvornår batteriet giver op.
Her kommer en jumpstarter ind i billedet – og den kan hurtigt vise sig at blive din bedste ven i bagagerummet. Har du gjort dig tanker om at købe en jumpstarter, bør du derfor ikke afholde dig fra at gøre dette, da der er mange fordele forbundet med det.
Der kan være mange grunde til, at et bilbatteri ender med at give op. Det kan være kulde, en glemt lygte natten over eller blot et ældre batteri, der ikke kan holde strømmen. Uanset årsagen sker det ofte uden varsel – og ofte på de mest irriterende tidspunkter.
Du kan stå på en øde landevej, en mørk parkeringsplads eller bare have travlt med at hente børn. I de fleste tilfælde er det dog vigtigt, at du hurtigt får gang i dit batteri igen. Og med en jumpstarter i bilen slipper du for at være afhængig af andres hjælp.
Du behøver ikke finde nogen med startkabler og håbe, at deres bil er kompatibel. Du tager bare din jumpstarter frem, kobler den til, trykker på en knap – og så er du kørende igen på få minutter. Det er både nemt og effektivt, hvorfor det typisk er den absolut bedste løsning i en sådan situation.
Den ro, det giver at vide, at du altid kan få bilen i gang selv, er heller ikke til at undervurdere. Det gælder ikke kun for dig selv, men også hvis du har en partner, teenagere med egen bil eller ældre familiemedlemmer. En jumpstarter kan faktisk være med til at give mere tryghed til hele familien.
De fleste moderne jumpstartere er overraskende kompakte og lette. De fylder ikke mere end en lille skotøjsæske og vejer sjældent mere end et par kilo. Det betyder, at du nemt kan have den liggende i bagagerummet, i handskerummet eller under et sæde – uden at det optager for meget plads.
Derudover er de lette at bruge. Du behøver ikke være mekaniker eller bilnørd for at betjene en jumpstarter. Mange modeller har tydelig markering af polerne, sikkerhedssystemer der forhindrer forkert tilslutning, og enkelte afgiver endda en lyd eller et lys, hvis noget er forbundet forkert.
Du skal blot følge vejledningen og trykke på start – resten klarer jumpstarteren. Flere af de moderne modeller er også udstyret med en digital skærm, der viser batteriniveau, spænding og fejlmeddelelser, hvilket gør det endnu mere brugervenligt.
Ydermere er det også værd at påpege, at mange jumpstartere er udstyret med lommelygte og USB-porte, så du kan bruge dem som powerbank til din telefon eller som lys. Sidstnævnte kan især være en fordel, hvis du skal forsøge at bringe liv i din bil på en mørk landevej.
En af de mere oversete fordele ved en jumpstarter er, hvor mange penge du faktisk kan spare ved at have en selv. Tænk på, hvad det koster at få hjælp fra vejhjælp – enten i form af en enkeltbetaling for et udkald eller et årligt abonnement hos f.eks. Falck.
Hvis du kun får brug for hjælp én gang hvert andet eller tredje år, kan det bedre betale sig at investere i en god jumpstarter. Dertil kommer udgifter til tid og besvær, der ikke blot kan gøres op i penge, men også stress og irritation.
At skulle vente på hjælp – især i myldretid eller dårligt vejr – kan koste dig arbejdstimer, forsinkelser og en masse unødig stress. Hvis du i stedet kan løse problemet selv på fem minutter, har du hurtigt sparet både tid og penge, hvorfor der ikke skal være nogen tvivl om, at du bliver glad for at have en jumpstarter
Det samme gælder, hvis du har flere biler i husstanden. Med én jumpstarter kan du hjælpe både dig selv og andre. Nogle modeller er kraftige nok til at starte alt fra motorcykler og personbiler til store SUV’er og varevogne, hvorfor du ikke er nødt til at have forskellige løsninger til hver biltype.
Der er rigtig mange gode grunde til at eje en jumpstarter, men det er også værd at overveje eventuelle ulemper. Først og fremmest skal du huske at oplade den jævnligt. De fleste modeller kan holde strøm i op til flere måneder, men det er stadig vigtigt at tjekke batteriniveauet med jævne mellemrum.
Hvis du glemmer det, risikerer du, at jumpstarteren selv er flad, når du skal bruge den. Hertil er det også vitalt at vælge en model, der passer til din bil. Nogle af de mindre og billigere jumpstartere har ikke strøm nok til større motorer eller dieselbiler, hvilket du naturligvis skal være opmærksom på.
Hvis du køber en for svag model, kan den i værste fald ikke løse den opgave, du står med. Derfor skal du kende din biltype og vælge en jumpstarter med tilstrækkelig kapacitet – gerne med lidt ekstra buffer, så du er på den sikre side, når du endelig skal bruge den.
En anden ulempe er, at det er en elektronisk enhed, der med tiden kan miste ydeevne – især hvis den ikke bruges eller vedligeholdes korrekt. Ligesom med en powerbank til mobilen er levetiden begrænset, men de fleste jumpstartere holder flere år ved almindelig brug.
Slutteligt skal du være opmærksom på kvaliteten. Markedet er fyldt med billige modeller, som måske ikke leverer den strøm, de lover, eller som har en mangelfuld sikkerhed. Derfor bør du købe fra et anerkendt mærke og sikre dig, at den valgte model har de nødvendige sikkerhedsfunktioner.
At bruge en jumpstarter kan virke teknisk, men det er faktisk ret enkelt – og langt lettere end at stå og vente på vejhjælp. Når du først har prøvet det én gang, vil du opleve, hvor hurtigt og effektivt det er. Her får du en trin-for-trin-guide, så du trygt kan bruge din jumpstarter, næste gang bilens batteri driller.
1. Sluk bilen helt
Først og fremmest skal du sikre dig, at bilen er slukket, og at både nøglen er taget ud og alt elektronisk udstyr er slukket. Det omfatter både radio, lys og ventilation.
2. Find bilens batteri
Åbn motorhjelmen, og lokaliser bilens batteri. På de fleste biler sidder det forrest i motorrummet, men i nogle modeller kan det være gemt bag plastikdæksler. Hvis du har svært ved at finde det, kan du med fordel læse bilens manual, der naturligvis kan hjælpe dig.
3. Tilslut klemmerne korrekt
Tag jumpstarterens startkabler frem. Kobl den røde klemme til batteriets pluspol (+), og den sorte klemme til minuspolen (–) eller et jordpunkt på bilens karrosseri, hvilket for eksempel kan være en umalet metalflade.
4. Tænd jumpstarteren
Når klemmerne er korrekt sat på, tænder du jumpstarteren. Nogle modeller tænder automatisk, mens andre kræver, at du selv aktivt trykker på en knap for at gøre det. Tjek eventuelle indikatorlamper eller skærme for fejl.
5. Start bilen
Sæt nøglen i tændingen og prøv at starte bilen. Den bør tænde med det samme. Hvis ikke, så anbefales det at vente i cirka 30 sekunder og derefter prøve igen. Undgå at forsøge for mange gange i træk, da det kan overbelaste jumpstarteren.
6. Fjern klemmerne
Når bilen er startet, slukker du jumpstarteren (hvis det er nødvendigt) og fjerner først den sorte klemme og derefter den røde. Pas på ikke at lade klemmerne røre hinanden undervejs.
7. Lad batteriet op
Lad bilen køre i mindst 15-20 minutter, så generatoren kan oplade batteriet. Hvis det er muligt, så tag en køretur for at sikre, at batteriet får nok strøm.
Ved at følge disse trin kan du hurtigt og sikkert få liv i bilen igen – helt uden hjælp udefra. En jumpstarter gør det derfor let at komme godt ud af en irriterende situation. Og netop derfor kan det også vise sig at være en rigtig god investering.
En jumpstarter er en af de mest nyttige ting, du kan have liggende i bilen. Når bilens batteri svigter – hvilket det ofte gør på de mest ubelejlige tidspunkter – kan du med en jumpstarter hurtigt få bilen i gang igen. Hertil er det også muligt at gøre det uden hjælp fra andre.
Den sparer dig for tid, penge og frustrationer. Men hvilken jumpstarter skal du vælge? Det er ikke altid helt så nemt at finde ud af dette, da markedet er fyldt med forskellige modeller. Derfor er der også mange, der oplever, at det kan være svært at gennemskue, hvilken der passer bedst til dine behov.
I den nedenstående guide gennemgår vi en række af de vigtigste faktorer, du skal være opmærksom på, når du skal vælge den bedste jumpstarter for dit vedkommende.
Kapaciteten er naturligvis en af de vigtigste faktorer, når du skal vælge en jumpstarter. Den afgør, om den overhovedet har kræfter nok til at starte din bil. Kapacitet måles typisk i ‘peak ampere’ og ‘start-ampere’, og jo højere disse tal er, desto kraftigere er jumpstarteren.
Hvis du har en lille benzinbil, behøver du ikke en voldsomt kraftig model, men hvis du har en dieselbil, SUV, varevogn eller campingvogn, skal du bruge en jumpstarter med mere kapacitet. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at vælge din jumpstarter ud fra din konkrete bilmodel.
Som tommelfingerregel skal du sikre dig, at den model, du vælger, kan håndtere motorstørrelsen på din bil. Det kan dog være en fordel at vælge en model med lidt overskud. Dermed er du sikker på, at du ikke kommer til at stå i en situation, hvor den ikke kan levere tilstrækkeligt strøm.
Der findes også modeller, der kan starte både biler, motorcykler, både og andre køretøjer, hvilket kan være en fordel, hvis du har flere køretøjer i husstanden. Hertil kan det naturligvis også være en indikator for, at der er tale om en kraftfuld model.
Sikkerheden er altafgørende, når du arbejder med strøm – især i situationer, hvor du måske er stresset eller hvis du ikke har den store tekniske erfaring. De bedste jumpstartere er udstyret med en række sikkerhedsmæssige funktioner, der er blevet integreret for både at beskytte dig og bilen mod fejl.
Du bør vælge en model, der har beskyttelse mod omvendt polaritet, så du ikke kommer til at bytte rundt på plus og minus. Derudover er det en fordel med overstrømsbeskyttelse, kortslutningssikring, overophedningsbeskyttelse og beskyttelse mod overopladning, da du dermed er på den helt sikre side.
Mange jumpstartere har indikatorlamper eller displays, der viser, om klemmerne er sat korrekt på. De vil ofte også vise dig, om alt er klar til start. Jo flere sikkerhedsforanstaltninger, desto mere tryghed – især hvis du ikke er vant til at arbejde med bilbatterier.
Naturligvis er der flere ting, du godt kan tillade dig at gå på kompromis med i forhold til dit valg. Sikkerhed er dog ikke en af dem. Da der arbejdes med strøm, er det vitalt, at sikkerheden spiller. Derfor er det ikke værd at gå på kompromis med dette for at spare lidt penge.
Størrelsen på en jumpstarter kan variere en del, og det har betydning for, hvor praktisk den er i hverdagen. De kompakte modeller er nemme at opbevare i handskerummet eller under sædet, mens de større modeller fylder mere, men typisk også har mere kapacitet og flere funktioner.
Hvis du har begrænset plads i bilen og kun har behov for at starte en mindre motor, kan en lille og let jumpstarter være det mest optimale valg for netop dig. Kører du derimod lange ture, ofte har meget udstyr i bilen, eller har brug for lidt mere kraft, kan en større model være pengene værd.
Husk også at tage højde for vægten. Hvis du ofte skal tage jumpstarteren ud og ind af bilen, kan det være rart med en model, der er nem at håndtere. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det er markant vigtigere at vælge en model, der har den rette størrelse.
Mange moderne jumpstartere kan bryste sig af at kunne meget mere end bare at starte bilen. Faktisk fungerer de ofte som multifunktionelle enheder, hvorfor det helt afgjort også kan være værd at kigge på, hvilke ekstra funktioner du får med for dine penge.
De fleste jumpstartere er udstyret med en eller flere USB-udgange, så du kan oplade mobiltelefoner, tablets og andre enheder. Det er praktisk, hvis du ofte er på farten eller er glad for at campere. Nogle modeller fungerer også som powerbank med stor kapacitet og kan oplade flere enheder samtidig.
En indbygget LED-lygte er en anden nyttig funktion, uanset om du vil bruge den som powerbank eller jumpstarter. Den kan dog især være en stor hjælp for dig, hvis du har brug for at se motoren i mørke eller fungere som nødlys, hvis du står i vejkanten om natten.
Andre funktioner kan inkludere kompressor til dækluft, 12V-udtag, statusindikator og startassistent til ekstremt kolde temperaturer. Jo flere funktioner, desto mere fleksibel bliver din jumpstarter – men vær opmærksom på, at et større antal funktioner også kan komme til at påvirke pris og størrelse.
Jumpstartere fås med forskellige batterityper, og valget har betydning for både ydelse og vedligeholdelse. De to mest almindelige typer er lithium-ion og blysyre, der hver især har sine egne fordele og ulemper. Derfor vil det være en god idé at bruge lidt tid på at sætte dig ind i dette.
Lithium-ion-batterier er lette, kompakte og har lang levetid. De holder typisk på strømmen i længere tid og er ideelle til moderne, bærbare jumpstartere. De er dog ofte dyrere, men til gengæld mere brugervenlige og kræver mindre vedligeholdelse, hvilket de fleste naturligvis vil anse som en fordel.
Blysyre-batterier er tungere og større, men kan ofte levere højere strømstyrke og egner sig godt til dig, der har brug for en jumpstarter til større køretøjer eller til professionel brug. De kræver lidt mere opmærksomhed og skal opbevares korrekt for at bevare ydeevnen.
For de fleste privatpersoner er en lithium-ion-jumpstarter det mest praktiske valg – især hvis du vil have en let og brugervenlig løsning, der er nem at tage med. Da de kun aflades ganske lidt over tid, kan du have en sådan jumpstarter liggende i bilen i lange perioder, før det er nødvendigt at oplade den.
Når du investerer i en jumpstarter, er det vigtigt at gå efter kvalitet. Billige modeller kan naturligvis være meget fristende for dig at vælge, men hvis de ikke fungerer i en nødsituation, har de ikke meget værdi. Derfor kan det sjældent svare sig at vælge en af disse modeller – betal hellere en smule mere.
Vælg et anerkendt mærke med gode anmeldelser og dokumenteret kvalitet. Kig efter robuste materialer, kraftige kabler og solide klemmer. En jumpstarter skal blandt andet kunne tåle at blive brugt udendørs og under forskellige forhold – også i frostvejr eller regn.
Garantien er også vigtig at holde øje med, da det også er et punkt, hvor der kan være stor forskel. Mange seriøse producenter tilbyder 1-2 års garanti, og nogle giver endda længere. En god garanti er ikke bare en ekstra sikkerhed, men også et tegn på, at producenten har tillid til sit produkt.
En jumpstarter skal være nem at bruge – også for dig, der ikke er mekaniker eller ikke på anden vis har teknisk erfaring med dette. De bedste modeller har tydelige instruktioner, store knapper og indikatorlamper, der viser, hvornår alt er tilsluttet korrekt og klar til start.
Det er en fordel, hvis klemmerne er farvekodede og nemme at sætte fast, og hvis der er sikkerhedsalarmer, der advarer, hvis noget er sat forkert på. Et digitalt display med oplysninger om batteristatus og fejlmeddelelser gør det hele endnu nemmere.
Jo mere intuitiv og selvforklarende jumpstarteren er, desto større sandsynlighed er der for, at du får den brugt korrekt. Det siger sig selv, at det er vitalt at kunne bruge den korrekt, da den ellers ikke har nogen effekt. Derfor er brugervenlighed helt afgjort noget, der ikke er værd at gå på kompromis med.
Inden du køber en jumpstarter, bør du læse anmeldelser af det produkt, du har udset dig. Både fra eksperter og almindelige brugere. Anmeldelser giver dig et langt mere realistisk billede af, hvordan produktet fungerer i praksis – og ikke kun hvad producenten lover.
Kig efter feedback på batterilevetid, pålidelighed, brugervenlighed og eventuelle svagheder. Det kan også være en god idé at læse, hvordan jumpstarteren klarer sig under kolde forhold, eller hvor godt den virker på forskellige typer biler.
Hvis du er faldet over en model, der har fået en del dårligere anmeldelser, er det som regel bedre at gå i en anden retning. Har du derimod fået en jumpstarter med en lang række gode anmeldelser, giver det dig mere vished for, at den rent faktisk fungerer efter hensigten.
Jumpstartere fås i dag i en lang række prisklasser på det danske marked, da de varierer fra under 500 kroner til flere tusinde. Det er fristende at gå efter en af de billigste modeller, men husk dog på, at en jumpstarter skal fungere, når du virkelig har brug for den. Det er ikke her, du vil gå på kompromis.
En god model i mellemklassen med en pris på omkring 800-1.500 kroner vil ofte være rigeligt til almindeligt brug og give dig både pålidelig ydelse, gode funktioner og ordentlig sikkerhed. Hvis du har særlige behov eller store køretøjer, kan det være en god idé at investere i en kraftigere model.
Tænk også på, hvad du får for pengene. En model med powerbank, lommelygte og ekstra funktioner kan være en bedre investering end en basal model, der kun kan starte bilen én gang. Det vil sige, at det bestemt ikke skal være et mål i sig selv at finde frem til en billig jumpstarter.
Tværtimod vil det som regel være bedst at holde sig fra at vælge en sådan model, da der er en stor risiko forbundet med det. Hvis den ikke fungerer, når du virkelig har brug for det, er den ikke pengene værd. Derfor vil det være bedre, at du investerer en kende mere i en bedre model.
Jumpstartere fra NOCO, Stanley og Xiamo klarer sig ofte bedst i test på grund af høj ydeevne, sikkerhedsfunktioner, brugervenlighed og pålidelighed i nødsituationer.
Sørg for at bilen er slukket, tilslut klemmerne korrekt (rød til plus, sort til minus eller stel), tænd jumpstarteren og start bilen. Følg altid producentens anvisninger.
En jumpstarter koster typisk mellem 500 og 2.000 kr., afhængigt af kapacitet, kvalitet og funktioner. De fleste kan finde en god og driftssikker model i mellemklassen.
Du kan bruge en jumpstarter på de fleste køretøjer, men vær sikker på, at den har kapacitet til din motorstørrelse. Tjek altid, om den passer til benzin eller diesel.