Harlekinmariehøne bekæmpelse: Sådan gør du

Harlekinmariehøne bekæmpelse - Foto: Pixabay
Harlekinmariehøne bekæmpelse - Foto: Pixabay

Harlekinmariehønen ligner den helt almindelige mariehøne, der også er at finde i Danmark, men den er langt fra lige så uskyldig. Derimod er der tale om en invasiv art, der har en tendens til at formere sig hurtigt og samtidig kan være en stor trussel mod både planter og de oprindelige mariehøner i din have.

Om efteråret søger den desuden indendørs for at overvintre, og det kan føre til store mængder af dem. Du kommer ofte til at finde dem i vindueskarme og hjørner, hvor de som regel opholder og samler sig. Heldigvis findes der en række gode metoder til at bekæmpe harlekinmariehønen på effektiv vis.

I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan mindske antallet i og omkring dit hjem – og hvordan du undgår, at de vender tilbage næste sæson. De er naturligvis værd at tage til sig, hvis du er blevet træt af den store mængde harlekinmariehøns, som har valgt at bosætte sig hos dig.

Hvad er harlekinmariehønen?

Harlekinmariehønen ligner ved første øjekast en almindelig mariehøne, men du bør ikke lade dig snyde. Den er en invasiv art, som oprindeligt stammer fra Asien og blev indført i Europa for at bekæmpe bladlus. Siden har den spredt sig voldsomt og skaber nu problemer i både haver og hjem.

Det er muligt at kende harlekinmariehønen på dens store variation i farve og mønster. Den kan være rød med sorte pletter, sort med røde pletter, eller næsten uden pletter. Det gør den desværre også ganske svær at skelne fra den fredelige, danske mariehøne, hvilket naturligvis ikke ligefrem er en fordel.

Men én forskel er tydelig: Harlekinmariehønen er ofte lidt større og mere aggressiv. Det kan også være, at du først lægger mærke til dem, når de samler sig i store grupper i vindueskarme om efteråret. I et sådant tilfælde er det naturligvis vigtigt, at du finder en god måde at skille dig af med dem på.

De har en tendens til at søge ind for at overvintre og kan derfor også ende med at blive en plage i huset. Udendørs udkonkurrerer de andre mariehøner og kan skade det naturlige økosystem i haven. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad du har med at gøre – og hvordan du bedst muligt kan blive fri for dem.

Sådan kender du en harlekinmariehøne

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det kan vise sig at være meget svært at kende forskel på en harlekinmariehøne og en almindelig dansk mariehøne, da de ligner hinanden rigtig meget. Men når det er sagt, så skal du naturligvis vide, at der faktisk er en række tegn, du kan holde øje med.

Harlekinmariehønen varierer en hel del i forhold til deres udseende. Den kan være rød, orange eller sort og have alt fra ingen til mere end 20 pletter. Den almindelige mariehøne har typisk syv sorte pletter på rød baggrund, mens harlekinmariehønen ofte er større og samtidig også har et mønster, der er uens.

En god tommelfingerregel er at se på pronotum, som er navnet på det skjold, der sidder lige bag hovedet. Hos harlekinmariehønen danner det ofte et sort mønster, der ligner et ‘M’ eller to sorte prikker med en bue imellem. Det er et af de mest sikre kendetegn på, at der er tale om en harlekinmariehøne.

Harlekinmariehønen optræder ofte i store mængder, hvilket de især gør, når det er blevet tid til at søge indendørs i løbet af efteråret. Hvis du ser mange mariehøner samlet, er der en ganske stor chance for, at det er harlekinmariehøns og ikke vores hjemlige art.

Sådan bekæmper du harlekinmariehøns

Harlekinmariehøns kan hurtigt blive en plage – og det er endda ikke kun udendørs, at det kan vise sig at være tilfældet. Selvom de oprindeligt blev indført som nyttedyr, har de vist sig at være en invasiv art, der truer vores egne mariehøns og endda også kan være en stor gene i hjemmet – især om efteråret.

Heldigvis kan du selv gøre en del for at holde dem væk og mindske problemet. Føler du, at der er en stor mængde harlekinmariehøns i og omkring din bolig, er det derfor en god idé at forsøge at tackle det. Herunder finder du en række af de metoder, der med fordel kan bruges til dette formål.

Undgå indgang i hjemmet

Om efteråret søger harlekinmariehøns varme steder at overvintre – og det inkluderer ofte dit hjem. Du kan gøre meget ved at sikre vinduer, døre, udluftningshuller og revner omkring tag og vægge. Hvis de ikke kan komme ind, så er de nødt til at finde et andet sted, hvor de kan få varmen i vinterperioden.

Tjek især syd- og vestvendte facader, hvor solen varmer mest. Brug tætningslister, insektnet eller silikone til at lukke selv de mindste åbninger, hvor de potentielt kan komme ind i din bolig. Når de ikke kan komme ind, bliver problemet mindre, hvorfor det vil være en god idé at starte her.

Støvsugning og fjernelse

Hvis de allerede er inde, kan du fjerne dem med en støvsuger. Brug gerne en pose, som du kan lukke og smide ud med det samme, så de ikke kravler ud igen. Derfor skal du ikke bare stille din støvsuger tilbage i skabet, når du er færdig med at bruge den. Derimod skal du smide posen ud med det samme.

Du bør undgå at mase dem, da de kan afgive en ildelugtende væske, som pletter og lugter grimt. De kan også bide, hvis de føler sig truet – dog er de ikke farlige. Det ændrer dog ikke på det faktum, at det vil være en god idé at afholde dig fra at mase dem, og i stedet blot fjerne dem ved hjælp af støvsugning.

Forebyg i haven

Udendørs kan du mindske deres tiltrækningskraft ved at fjerne visne plantedele, gamle træstubbe og andre steder, hvor de kan gemme sig. Selvom det er svært at udrydde dem helt, kan du gøre din have mindre attraktiv for dem, hvis du sørger for at holde haven ryddelig.

Du kan også holde øje med deres larver og fjerne dem manuelt, før de når at blive voksne. Det er dog ikke noget, som du decideret bør gå på jagt efter. I stedet vil det blot være i tilfælde af, at du tilfældigvis støder på dem. Gør du det, så kan du naturligvis lige så godt sørge for at få dem fjernet.

Overvej professionel hjælp

Hvis du har mange harlekinmariehøns år efter år, og du ikke selv kan komme problemet til livs, kan det være en god idé at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper. De har både det rette udstyr og erfaring, der gør det nemmere at håndtere større angreb – både indendørs og udendørs.

Her skal du dog huske på, at jo før du reagerer, jo lettere er det at holde bestanden nede. Med lidt indsats kan du minimere generne og beskytte både dit hjem og naturens egne mariehøns. Sørger du for at reagere i god tid, så bliver det dog kun endnu lettere for dig at opnå et godt og hurtigt resultat.

Hvor findes harlekinmariehøns?

Harlekinmariehøns er udbredt i hele Danmark og findes både i naturen og tæt på mennesker. Du kan støde på dem i haver, parker, skove og landbrugsområder. I bund og grund kan du ende med at stød epå dem overalt, hvor der er planter og bladlus, som de kan leve af.

De er særligt aktive i sensommeren og efteråret, hvor de er på udkig efter føde og forbereder sig på at overvintre. Når temperaturen falder, har de også en tendens til at begynde efter varme og tørre steder at overvintre.

Det betyder, at de ofte søger ind i huse, hvor de især fokuserer på at finde solrige facader og loftrum. Du kan finde dem i vindueskarme, sprækker, bag paneler og under tagsten. De samler sig som regel i store grupper, og det kan hurtigt blive til en gene i det daglige, hvis de finder vej ind i boligen.

Harlekinmariehønen har formået at tilpasse sig rigtig godt til det danske klima og findes nu i både byer og på landet. Den spreder sig hurtigt og kan fortrænge de hjemmehørende mariehøns, da den er mere aggressiv og konkurrencedygtig.

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom, når du ser mange mariehøns samlet – især hvis de forsøger at komme indenfor. I et sådant tilfælde er der nemlig en stor risiko for, at der er tale om en gruppe af harlekinmariehøns. Derfor bør du selvsagt forsøge at gøre kål på dem, så de ikke finder vej ind i dit hus.

Hvorfor er det vigtigt at fjerne harlekinmariehøns?

Selvom harlekinmariehøns ved første øjekast ligner helt almindelige mariehøns, som du også kan finde overalt i det danske land, er de langt fra lige så uskyldige. Det er en invasiv art, der skaber problemer for både naturen og dit hjem. Derfor er det vigtigt, at du fjerner dem, når du støder på dem.

Harlekinmariehøns udkonkurrerer vores egne mariehøns, da de formerer sig hurtigt, er mere aggressive og spiser samme føde. Resultatet er, at de danske arter bliver presset væk og i sidste ende også er i farezonen for at forsvinde fra en række af de områder, hvor de før var helt almindelige.

Ved at fjerne harlekinmariehøns hjælper du med at beskytte biodiversiteten i din have og lokalområde. Det handler dog ikke blot om, at de er en trussel for de oprindelige arter. Det er mindst lige så vigtigt at sørge for at fjerne dem, eftersom harlekinmariehøns kan være til stor gene i boligen.

I løbet af efteråret har de en tendens til at søge indendørs i stort antal, hvor de vil forsøge at gemme sig i revner, lofter og vindueskarme. De kan afgive en ildelugtende væske og efterlade pletter, og nogle mennesker får tilmed også allergiske reaktioner ved kontakt.

Ved at fjerne dem og forhindre adgang til huset, slipper du både for generne indendørs og hjælper med at begrænse deres udbredelse udendørs. Det er en lille indsats med stor betydning – og hvis du ikke har lyst til at stå for det selv, er det en god idé at hyre et firma, der kan hjælpe dig med at stå for arbejdet.

FAQ

Hvor er harlekinmariehønen oprindeligt fra?

Harlekinmariehønen stammer oprindeligt fra Asien, men blev indført til Europa for at bekæmpe bladlus. Siden har den spredt sig og er nu en invasiv art i Danmark.

Hvordan kan man kende en harlekinmariehøne?

Du kan kende den på dens store variation i farve og pletter samt det sorte ‘M’-mønster bag hovedet. Den er ofte større end vores almindelige danske mariehøne.

Kan jeg selv komme af med harlekinmariehøns?

Ja, du kan fjerne dem med støvsuger, tætne revner i huset og bruge insektnet. Ved større angreb kan det være en fordel at få hjælp fra en skadedyrsbekæmper.

Nicolai Ohlsen

Denne artikel er skrevet af Nicolai Ohlsen. Det har altid været naturligt for mig at gøre mit forarbejde ordentligt, når jeg har købt nye produkter. Det afspejler sig i mit arbejde her på siden, hvor jeg lægger stor vægt på at lave grundig research forud for udarbejdelserne af mine artikler.
Seneste artikler
Om
Udforsk.nu udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark

Vi driver også SportInsider.dk.
Udforsk.nu