Historien om aprilsnar i Danmark og resten af verden 😆

Den 1. april er blevet en dag, hvor mange danskere møder verden med en vis skepsis. Er det virkelig rigtigt, at din chef udskifter kantinemaden med insekter? Eller at metroen i København får en ny underjordisk linje til Malmø? For mange ender dagen med et smil – og måske lidt rødme i kinderne – når det går op for dem, at de er blevet narret.

En ældgammel tradition med uklare rødder

Selvom aprilsnar efterhånden er en veletableret tradition i både Danmark og store dele af verden, er det faktisk uklart, præcis hvor og hvornår den opstod. Flere teorier har været i spil gennem årene.

En af de mest udbredte forklaringer stammer fra Frankrig i 1500-tallet. Her besluttede kong Karl 9. i 1564, at nytåret skulle flyttes fra slutningen af marts til den 1. januar. Ikke alle borgere fulgte med det samme trop, og dem, der fortsatte med at fejre nytår i slutningen af marts, blev betragtet som bagstræberiske og naive. Som en spøg begyndte folk at narre disse “gammeldags” mennesker, blandt andet ved at hænge papirfisk på deres rygge – en tradition, der lever videre i Frankrig i dag, hvor en aprilsnar kaldes for poisson d’avril, altså aprilfisk.

En anden teori peger på de gamle romeres forårsfester, hvor narrestreger og festlige løjer var en del af fejringen. Endnu en forklaring trækker tråde til Holi-festivalen i Indien, hvor man ligeledes omkring marts måned lokkede folk ud på falske ærinder som en del af traditionen.

Udbredelse i Europa og resten af verden

I Danmark og resten af Norden blev skikken formodentlig kendt gennem inspiration fra Tyskland og Frankrig. I det tyske sprog taler man om Aprilscherz eller Aprilnarr, mens man i Storbritannien bruger betegnelsen April Fool. Fælles for de europæiske versioner er, at dagen bruges til at narre familie, venner – og ikke mindst læsere og seere i medierne.

Ifølge historiske kilder fra 1700-tallet var traditionen allerede udbredt i mange europæiske lande, men der findes ingen sikre nedskrevne beskrivelser før 1500-tallet.

Aprilsnar i Danmark – fra mormors graviditet til mediernes spin

I Danmark har medierne længe haft en særlig forkærlighed for aprilsnarren. Hvert år den 1. april bringer flere nyhedsmedier mindst én historie, der viser sig at være opdigtet. Historierne er ofte fantasifulde, men formuleret så troværdigt, at mange læsere lader sig narre. På internettet er der desuden tradition for, at artiklerne skrives af den fiktive journalist “Ranslirpa” – aprilsnar stavet baglæns.

Også i det private kan aprilsnar tage kreative former. Det kan være alt fra falske graviditetsmeldinger til opdigtede nyheder i familiernes sms-tråde. Uanset formen handler aprilsnarren om at sprede godmodigt drilleri og latter – så længe ingen kommer til skade.

En global tradition med lokale variationer

Selvom aprilsnar især forbindes med Vesten, findes der lignende traditioner andre steder i verden. Eksempelvis er det, som nævnt, en del af Holi-festivalen i Indien at narre hinanden. Til gengæld er skikken ikke udbredt i alle lande – og i nogle steder er den ligefrem forbudt. Blandt andet har Kina forbudt aprilsnarre i offentlige medier, da man mener, at de kan underminere troværdigheden i samfundet.

Papirfisk, humor og grænser

Fra papirfisk på ryggen i Frankrig til internetdrevne narrestreger i Danmark – aprilsnar er i dag en kulturel mærkedag, hvor humor og kreativitet får frit spil. Selvom der ikke findes én entydig oprindelse, har skikken bevist sin overlevelsesevne gennem flere hundrede år.

Så næste gang du læser en nyhed den 1. april, kan det betale sig at stoppe op et øjeblik. For måske er det bare endnu en aprilsnar, der er på spil.