En ny analyse afslører et markant mønster i forhold til dansk butikstyveri – og tallene har ændret sig dramatisk over de seneste tre årtier.

Mere end hver tredje person, der dømmes for butikstyveri i Danmark, er udenlandsk statsborger.
Det fremgår af en analyse fra brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) ifølge B.T.
Til sammenligning tegner udenlandske statsborgere sig for omkring en femtedel af alle i Danmark, der dømmes for en overtrædelse af straffeloven.
“Det her er ikke en detalje i statistikken. Når udenlandske statsborgere fylder markant mere blandt dømte butikstyve end i kriminalitetsstatistikken generelt, er der tale om et mønster, som myndighederne er nødt til at tage alvorligt,” siger direktør Jannick Nytoft fra DSK.
Udviklingen er sket gradvist over lang tid. I 1995 stod udenlandske statsborgere for under 20 procent af alle butikstyverier her i landet, men i dag er andelen altså steget til over 35 procent.
Rumænien befinder sig helt i toppen af listen over nationaliteter, og Polen, Litauen, Iran, Irak samt Somalia går ligeledes også meget igen i statistikken. Sverige figurerer desuden i top-10 i seks af de seneste syv år.
I 2025 blev der registreret over 27.000 anmeldelser om butikstyveri i Danmark, hvilket er svarende til intet mindre end 74 stk. om dagen og en fremgang på 76 procent over fem år.
DSK vurderer, at tyverier koster dagligvarehandlen mere end to milliarder kroner om året, og hertil kommer betydelige udgifter til sikringsudstyr, vagtordninger og overvågning.
Analysen afslører desuden, at en stor del af de idømte bøder aldrig bliver indbetalt, ligesom udvisning sjældent bliver brugt som en sanktion.
“Langt de fleste udlændinge i Danmark begår selvfølgelig ikke kriminalitet. Men når de samme lande igen og igen går igen i statistikkerne, bør det føre til en mere målrettet indsats – både i Danmark og i samarbejdet med de relevante lande,” siger Jannick Nytoft.