Onsdag rammer kraftige byger med torden og hård kuling store dele af landet fra vest mod øst.

Danmarks Meteorologiske Institut varsler onsdag om markante byger, som kommer til at ramme store dele af landet i løbet af dagen.
Uvejret begynder i vest og bevæger sig gradvist østpå i løbet af dagen.
Jylland rammes allerede i morgentimerne og frem mod middag, mens Fyn og Sjælland må forvente byger i eftermiddagstimerne.
Flere steder er der desuden også en vis risiko for torden i forbindelse med nedbøren.
Bygerne kan desuden være ledsaget af kraftige vindstød, der lokalt kan nå op på hård kuling.
Temperaturen holder sig på den kølige side med 13 til 19 grader, hvorfor der endnu ikke er blevet tid til sommervarme.
“Hvis du vil undgå byger, skal du en tur til Bornholm,” lyder det fra DMI i et opslag på det sociale medie X.
Vejret i Jylland forventes dog at blive bedre i løbet af eftermiddagen, efterhånden som bygerne trækker videre mod de østlige landsdele.