Et droneangreb mod Storebæltsbroen ville på et øjeblik kunne lamme forbindelsen mellem landets to halvdele.
Det er et scenarie, som er Danmark er nødt til at forholde sig til, lyder det i en vurdering fra den tidligere brigadegeneral Ole Kværnø.
“Det er et kongeeksempel, hvis man vil sætte Danmark ud af spillet. Vores livsnerve,” siger han til Politiken.
PET vurderer ligeledes, at den russiske trussel om sabotage mod danske mål er på et højt niveau.
Efter en en række mystiske droneobservationer, der fandt sted tilbage i efteråret 2025, afsatte de partier, der står bag forsvarsforliget, i alt 2,1 milliarder kroner til nye kapaciteter.
Hvad midlerne konkret er blevet brugt til, ønsker Forsvarsministeriet dog ikke at oplyse med henvisning til operative hensyn.
Sund & Bælt, som driver Storebæltsforbindelsen, vil heller ikke kommentere på konkrete sikringstiltag. Rigspolitiet oplyser dog, at man siden efteråret 2025 har anskaffet nyt udstyr til både at kunne detektere, identificere og afværge droner.
Til trods for dette, så er der flere eksperter, der over for Politiken vurderer, at Danmark fortsat er langt fra tilstrækkeligt rustet mod potentielle droneangreb.
Et ubesvaret spørgsmål står dog fortsat hen om selve dronealarmen i september 2025: Hvad var der egentlig tale om?
Det er endnu uafklaret, om observationerne drejede sig om fjendtlige droner. Offentligheden afventer nemlig stadig at få indsigt i en redegørelse, der skal belyse hændelsesforløbet.
Rapporten blev udskudt kort inden folketingsvalget, selvom både Berlingske og Frihedsbrevet har dokumenteret, at den allerede var langt fremme i systemet.
