fredag den 29. maj 2026

Rema 1000-butik pludselig lukket: Kan udgøre en risiko

En travl Rema 1000-butik er lukket på ubestemt tid efter en opdagelse, der satte alarmklokkerne i gang hos ledelsen.

Foto: Trygve Finkelsen / Shutterstock.com

Rema 1000-butikken i Egå i Aarhus er tirsdag blevet lukket på ubestemt tid af sikkerhedsmæssige årsager.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Baggrunden for nedlukningen er, at der er blevet opdaget svagheder i taget, som frygtes at udgøre en risiko for både kunder og personale.

Ifølge Jonas Schrøder, kommunikations- og ansvarlighedsdirektør i Rema 1000, var det igangværende renoveringsarbejde på taget, der udløste lukningen.

Da håndværkere løftede materialer op på taget, opstod der revner i loftet i lagerrummet nedenunder, hvilket fik kædens hovedkontor til at beslutte, at butikken skulle lukkes.

Uenighed om sikkerhed

Tirsdag eftermiddag vurderede en ingeniør tilknyttet ejendommens udlejer, at butikken kunne genåbne, men det skete.

Det skyldtes, at Rema 1000’s egen tekniske repræsentant imidlertid ikke var enig i den vurdering og fandt det uforsvarligt at lade butikken åbne igen.

Kæden lejer sig ind i bygningen, og det er derfor bygningens ejer, der har stået for den nuværende renovering af taget.

Den seneste uoverensstemmelse vedrørende sikkerhedsniveauet har medført, at butikken nu vil blive holdt lukket, indtil situationen er nærmere afklaret.

Eksperter tilkaldt

I et opslag på Facebook oplyser butikken, at der vil være lukket hele onsdagen.

Rema 1000’s tekniske chef samt en byggesagkyndig vil onsdag besigtige skaderne og vurdere, hvad der skal til for at bringe bygningen i forsvarlig stand igen.

Butikken i Egå er en af kædens mest succesfulde i Aarhus og præsterede i 2025 et overskud på 1,8 millioner kroner efter skat.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu