søndag den 7. juni 2026

Storebæltsbroen lukker for biltrafik: “Det er nødvendigt”

Næste uge indskrænkes trafikken på Storebæltsbroen i nat- og aftentimerne, ligesom der vil være kortvarige lukninger.

Foto: Shutterstock.com

Storebæltsbroen undergår vedligeholdelsesarbejde i aften- og nattetimerne fra mandag den 1. til torsdag den 4. juni.

I perioden vil trafikken blive omlagt til dobbeltrettet kørsel i den ene side af broen, skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Nødvendige reparationer

Vedligeholdelsen omfatter blandt andet reparation af ekspansionsfuger, der giver broen mulighed for at udvide og trække sig sammen ved temperaturudsving.

“Det er nødvendigt at vedligeholde Storebæltsbroen løbende, så vi kan holde broen åben og sikre mobiliteten mellem øst og vest,” siger teknisk chef i Sund & Bælt, Kim Agersø Nielsen

“Vi lægger arbejdet i aften- og nattetimerne, hvor trafikken er lavest, så vi kan arbejde effektivt og genere trafikanterne mindst muligt.”

Kortvarige lukninger

Hver aften og morgen lukkes broen i op til 45 minutter for at omlægge trafikken. Det sker i tidsrummet fra 19:00-19:45 og i tidsrummet fra 05:00-05:45.

I den mellemliggende periode vil der desuden være indført en hastighedsbegrænsning på 80 km/t og forbud mod overhaling.

De præcise lukninger er som følger: mandag den 1. juni fra 19:00-19:45, tirsdag den 2. juni fra 05:00-05:45 og 19:00-19:45, onsdag den 3. juni fra 05:00-05:45 og 19:00-19:45 samt torsdag den 4. juni fra 05:00-05:45.

Alle bilister anbefales at planlægge deres rejse, så den falder uden for disse tidspunkter for at undgå ventetid ved broen.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu