København – den 23. januar 2025 – “New year, new me,” tænker du måske. Kalenderen skriver 2025, og for mange betyder et nyt år en frisk start. Kilometerne på løberuterne og timerne i fitnesscentret stiger markant, og vi skifter dårlige vaner ud med gode intentioner.
Men sundhedsbølgen har også en bagside. For det koster på klimakontoen, hvis de gode intentioner fører til køb af en masse nyt udstyr.
Danskernes motionsvaner har generelt været i fremgang. En ny undersøgelse viser, at 76 procent af danskerne nu er fysisk aktive – det er en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år og fem procentpoint i forhold til 2022.
Emma Jefelt fra Refurbed, Danmarks førende onlineplatform for genanvendt elektronik, understreger, at der er behov for, at danskerne får en grønnere tilgang til deres shoppingvaner, hvis vi skal ændre den forbrugskultur, der præger vores fritids- og sportsaktiviteter:
“Det er fantastisk, at mange starter året med fokus på sundhed. Men hvis danskerne virkelig vil skabe gode vaner, burde de også tænke klimaet ind i nytårsforsættet. I stedet for at købe nyt udstyr bør vi prioritere genanvendelse og reparation. Danskerne har allerede taget cirkulære løsninger til sig inden for elektronik og tøj – nu er det tid at gøre det samme med sportsudstyr,” siger Emma Jefelt, Refurbed.
Spar op mod 165 kilo CO2 med genanvendt udstyr
Ifølge tænketanken Concito er Danmark blandt de lande i verden med det største klimaaftryk pr. indbygger. Hver dansker udleder årligt 17 ton CO2 – næsten tre gange så meget som verdensgennemsnittet på 6 ton pr. person.
Elektronik og nyt sportsudstyr bidrager væsentligt til det regnestykke. Fx udleder produktionen af en elcykel op mod 165 kg CO2, og det er i den fase, at næsten 80 procent af cyklens CO2-aftryk gemmer sig. Det samme gælder andre typer sportsudstyr som fx ski og romaskiner.
Derfor er det vigtigt at genoverveje vores forbrugsvaner – også når det gælder den træning, vi prioriterer i det nye år. Vælger man sportsudstyr, der er istandsat og genanvendt, vil man spare klimaet for store mængder CO2-udledning og samtidigt vide sig sikker på, at fungerer lige så godt som nyt udstyr.
Tre simple skridt til en grønnere træning i 2025
- Giv dit gamle udstyr nyt liv
Inden du køber nyt, så tjek, hvad du allerede ejer. Ofte kan en gammel yogamåtte, cykel eller vægtbænk sagtens genbruges – især hvis udstyret bliver istandsat. - Vælg genbrug eller genanvendt udstyr
Fra løbesko til træningsmaskiner – genanvendte alternativer er et bæredygtigt valg. De giver dig samme funktionalitet som nye produkter, men med et langt mindre klimaaftryk. - Brug bæredygtigt træningstøj
Invester i træningstøj lavet af økologisk bomuld, genanvendt polyester eller bambus. Kig efter certificeringer som GOTS, Fair Trade og Oeko-Tex® STANDARD 100 for at træffe et ansvarligt valg.
Læs mere om Refurbeds genanvendte sportsudstyr her.