Mørk tilstand Lys tilstand

Verdion tilføjer 100 millioner euro til sin fond VELF 2 med ny investering

Den paneuropæiske logistik- og ejendomsudviklingsspecialist, Verdion, har sikret yderligere 100 millioner euro til sin value-add fond, VELF 2. Fonden overstiger dermed samlet set 300 millioner euro.
Verdions VELF 2-fond får tilført yderligere 100 millioner euro Verdions VELF 2-fond får tilført yderligere 100 millioner euro
Verdions VELF 2-fond får tilført yderligere 100 millioner euro

København, den 14. januar 2025 – Verdion tilføjer yderligere 100 millioner euro til sin value-add fond, VELF 2. Den nye investering kommer i forlængelse af en anden aftale på 150 millioner euro, der blev indgået i september 2024.

Den indledende kapitalrejsning på 75 millioner euro kom udelukkende fra investorer i VELF 1 – Verdions første fond i VELF-serien, der blev lanceret i 2020. Fonden overstiger dermed samlet set 300 millioner euro, og arbejdet med yderligere kapitalrejsningen pågår fortsat.

Verdion European Logistics Fund 2 arbejder ud fra en value-add-strategi med det sigte at opkøbe og udvikle logistikejendomme, i allerede etablerede områder i Nordeuropa. Strategien nyder særlig godt af Verdions tekniske in-house ekspertise, der gør det muligt at styre renoverings- og udviklingsprojekter internt i organisationen.

Annonce

Verdion har for nyligt indgået en aftale om opkøb af en byggegrund tæt på Helsingør, hvor der er indgået en større forhåndsaftale om built-to-suit og leje til Nordens førende distributør af kosmetik- og skønhedsprodukter, Sæther Nordic A/S.

VELF 2-fondens første aktiv, et DGNB Guld-certificeret distributionscenter til 33,5 millioner euro ved trekantområdet i Horsens, stod færdigt i 2024. Dertil er en række yderligere opkøb faldet på plads, hvor der er et særligt fokus på Tyskland, foruden Danmark, Sverige og Holland.

Verdions første fond, VELF 1, opnåede final closing i 2020 efter at have rejst 158 millioner euro. Samlet set har VELF 1-fonden – med lån – investeret over 300 millioner euro i opkøb og udvikling af 11 logistikejendomme i Tyskland, Danmark, Holland og Tjekkiet. En UPS-facilitet nær Prags lufthavn er desuden blevet solgt, hvor også afståelsen af ejendomme i Tyskland og Holland er langt fremme og forventes afsluttet i første kvartal af 2025.

Simon Walter, Executive Director – Investment Management hos Verdion, siger:
“Den nye investering er et tydeligt bevis på den store tillid, vi oplever til vores tilgang – selv i en til

tider udfordrende periode for kapitalrejsning. Interessen for vores value-add-strategi er stærk, og vores store fokus på at skabe og udvikle markedsførende lager- og logistikejendomme med teknisk innovation og fremragende ESG-meritter for øje forbliver fortsat attraktivt for investorer fra både USA, Nordeuropa og Stillehavsområdet.”

Hold dig opdateret med de vigtigste nyheder

Ved at trykke på Abonner-knappen bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik og brugsbetingelser
Tilføj en kommentar Tilføj en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forrige artikel
Her finder du lektiehjælp til Danmarks bedste priser 🧑🏻‍🏫

Her finder du lektiehjælp til Danmarks bedste priser 🧑🏻‍🏫

Næste artikel
Foto: MAS / YouTube

MAS cementerer sin plads i dansk musiks elite med albummet 'Månen Er Min Ven' 🌛

Annonce
Udforsk.nu