
Eid er en af de vigtigste højtider i islam og markeres to gange om året af muslimer verden over. Det er en tid præget af fællesskab, taknemmelighed og festligheder – men også af refleksion og næstekærlighed. De to Eid-højtider hedder Eid al-Fitr og Eid al-Adha, og selvom de begge har karakter af religiøse fester, har de hver sin betydning og tradition.
Den første og mest kendte af de to højtider er Eid al-Fitr, også kaldet “den lille Eid”. Den markerer afslutningen på ramadanen, den hellige fastemåned i islam, hvor troende muslimer har afholdt sig fra mad, drikke og andre fornøjelser fra solopgang til solnedgang. Eid al-Fitr er en tre dages fest, som starter med en særlig Eid-bøn og efterfølges af sociale sammenkomster, god mad og udveksling af gaver – især til børn.
Den anden højtid, Eid al-Adha, kaldes “den store Eid” og falder cirka to måneder efter Eid al-Fitr. Den er forbundet med pilgrimsrejsen til Mekka (Hajj) og mindes profeten Ibrahims villighed til at ofre sin søn som lydighed mod Gud. Eid al-Adha varer i fire dage og er særligt kendt for offerhandlingen, hvor muslimer enten slagter et dyr (typisk et får) eller donerer et beløb svarende til et dyr til velgørenhed.
Begge højtider begynder med en fælles Eid-bøn, som ofte afholdes i moskeer, sportshaller eller udendørs, hvis vejret tillader det. I store byer som København kan tusindvis af muslimer samles til den første Eid-bøn, der typisk foregår mellem kl. 7 og 10 om formiddagen. Forud for bønnen gør mange sig rituelt rene og ifører sig deres fineste tøj – gerne nyt eller traditionelt.
Et vigtigt aspekt af Eid er næstekærlighed. Før Eid al-Fitr betales en særlig almisse, Zakat al-Fitr, som sikrer, at også økonomisk trængte kan deltage i fejringen. Det samme gælder Eid al-Adha, hvor kødet fra offerdyret ofte deles med fattige familier.
En almindelig hilsen i forbindelse med begge højtider er “Eid Mubarak”, som betyder velsignet Eid. Det er en måde at ønske hinanden glæde og fred på i højtiden og bruges flittigt i både samtaler og beskeder.
Eid følger den islamiske månekalender, og derfor falder datoerne forskelligt fra år til år i forhold til den gregorianske kalender. I 2025 forventes Eid al-Fitr at finde sted omkring den 30. eller 31. marts, mens Eid al-Adha falder fra den 6. til 10. juni. Nøjagtige datoer afhænger af måneobservationer, hvilket betyder, at datoerne typisk bekræftes kort før højtiden begynder.
Selvom kerneværdierne bag Eid er fælles for alle muslimer, varierer måden, højtiden fejres på, fra kultur til kultur. Nogle steder serveres traditionelle retter, mens andre fokuserer på børnenes glæde med gaver og lege. I Danmark bruger mange muslimer ferie- eller fridage for at kunne fejre højtiden med familien. Der pyntes op i hjemmet med lanterner, dekorationer og lys, og dagen bruges på samvær, besøg og festligheder.
Eid er mere end blot en højtid – det er et samlingspunkt for tro, tradition og fællesskab, og en påmindelse om taknemmelighed, generøsitet og glæde.
Denne artikel er genereret automatisk ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Indholdet er baseret på data fra offentligt tilgængelige kilder og algoritmiske analyser. Artiklen er ikke skrevet af en menneskelig journalist og kan derfor indeholde fejl eller unøjagtigheder. Udforsk.nu påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejlagtige oplysninger eller skader, der måtte opstå ved brug af indholdet. Læsere opfordres til selv at bekræfte alle informationer via troværdige kilder, før de træffer beslutninger baseret på denne artikel.