Bedste pengeskab i test

Pengeskab Test - Foto: Unsplash
Pengeskab Test - Foto: Unsplash
ℹ️ INDEHOLDER REKLAMELINKS

Vil du gerne sikre dine værdigenstande derhjemme eller på kontoret? I så fald er der naturligvis flere måder at gøre det på. Et pengeskab kan dog vise sig at være en solid investering, da det er skabt til netop dette formål.

Men hvilket pengeskab er egentlig det bedste? Det er ikke nemt at finde ud af, men i denne artikel ser vi nærmere på en række af de bedste modeller på markedet. Derfor er der også en god chance for, at du på denne side vil kunne finde et pengeskab, der harmonerer godt med dine krav og ønsker.

Uanset om du vil beskytte kontanter, smykker, dokumenter eller elektronik, hjælper vi dig med at finde det pengeskab, der passer bedst til dine behov. I sidste ende handler det nemlig om at vælge en model, der er som skabt til netop dine krav og ønsker.

ℹ️ Sådan har vi udvalgt de bedste pengeskabe i test

Vi vil gerne være helt transparente: vores artikel indeholder ikke egne praktiske tests af produkterne. I stedet baserer vi vurderingerne på en kombination af troværdige tredjepartsanmeldelser og data, hvilket sikrer et mere objektivt og balanceret overblik over markedets muligheder.

Listen over pengeskabe er ikke nødvendigvis en rangering i klassisk forstand, men præsenterer modeller, der skiller sig positivt ud med hensyn til funktionalitet, sikkerhedsniveau, byggekvalitet og tilfredse brugere.

Det skal også nævnes, at kommercielle aftaler i enkelte tilfælde kan spille en rolle for, hvilke produkter vi vælger at inkludere, og hvordan de vises. Selvom vi altid stræber efter at fremhæve de bedste produkter, kan vores relationer til visse platforme og leverandører påvirke placeringen af enkelte modeller.

Vi tjener desuden penge via såkaldte affiliate-links – det betyder, at vi kan modtage kommission, hvis du klikker dig videre fra vores side og foretager et køb. Dette har dog ingen indflydelse på prisen for dig og er med til at finansiere vores arbejde med at levere opdateret og nyttigt indhold.


1. Yale YSS/250/EB1

Yale YSS/250/EB1 er et moderne pengeskab, der kombinerer klassisk sikkerhed med smart teknologi. Du får fuld kontrol over dit pengeskab, uanset hvor i verden du befinder dig, da du får adgang til det via Yale Home-appen. Og det er klart et punkt, hvor det adskiller sig fra andre modeller.

Med denne app får du mulighed for at låse skabet op, overvåge adgangen i realtid og dele adgang permanent eller midlertidigt med personer, du stoler på. Det gør skabet ideelt, hvad enten du skal bruge det i et privat hjem eller en feriebolig, hvor gæster kan få adgang uden fysisk nøgleudveksling.

Flere muligheder for adgang

Med Yale YSS/250/EB1 kan du vælge mellem tre måder at åbne skabet på: via app, tastatur eller nøgle. Hvis de indbyggede batterier skulle løbe tør, er det muligt at bruge et 9V-batteri til at aktivere tastaturet midlertidigt, så du kan låse det op.

Fem forkerte kodeforsøg aktiverer en alarm og låser skabet i fem minutter. Det er naturligvis en effektiv ekstra beskyttelse mod ubudne gæster, der skulle forsøge at bryde det op. Netop derfor egner det sig også glimrende til at opbevare blandt andet kontanter, smykker, ure og andet.

Designet til funktionalitet og komfort

Pengeskabet er udstyret med en aftagelig hylde, nøglekroge og indvendigt lys, som sikrer, at du nemt kan organisere og finde dine ting. Skabet kan nemt fastgøres til væg eller gulv med medfølgende beslag, hvis du vil være helt sikker på, at det ikke er muligt at løbe afsted med det.

Specifikationer:

  • Betjening: App, tastatur eller nøgle
  • Alarm: Aktiveres efter fem forkerte kodeforsøg
  • Indbygget: LED-lys og nøglekroge
  • Kompatibilitet: Google Assistant, Alexa, Siri (kræver Yale Connect Wi-Fi Bridge)
  • Strømbackup: Mulighed for 9V-nødbatteri til tastatur

2. Chubbsafes M-25

Chubbsafes M-25 er et ideelt valg for dig, der har et ønske om at finde en enkel, men solid løsning til at beskytte dine værdier mod indbrud. Skabet er en del af Chubbsafes’ populære Air-serie, der tilbyder sikkerhed til både private hjem og mindre kontorer.

Du får her et pengeskab, der udmærker sig på flere punkter, hvilket blandt andet omfatter dets kompakte størrelse. Samtidig byder det også på en robust konstruktion i stål, hvorfor M-25 er perfekt til opbevaring af vigtige dokumenter, laptops, tablets, kontanter og meget andet.

Sikker og brugervenlig låsning

M-25 er udstyret med en elektronisk kodelås, hvilket er en klar fordel for dig som bruger. Det betyder nemlig, at du nemt og hurtigt kan få adgang til skabets indhold. Det kan være en fordel, hvis det bruges ganske ofte – f.eks. til at opbevare ure eller smykker, der bliver brugt i det daglige.

Skulle batterierne løbe tør, medfølger der en nødnøgle, så du stadig kan få adgang til dine ejendele. Dobbelt forkromet rigelværk sikrer ekstra styrke mod indbrudsforsøg, mens skabets solide dør i stål samt 2 mm tykke kabinet beskytter dine værdier på en meget effektiv måde..

Nem installation og fleksibel brug

For ekstra sikkerhed kan Chubbsafes M-25 fastboltes både i ryggen og i bunden. Monteringssæt med bolte medfølger, så du nemt kan få skabet sat op. Med et rumindhold på 24 liter og en vægt på kun 11 kg er det nemt at finde plads til dette pengeskab, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Specifikationer:

  • Låsesystem: Elektronisk kodelås og nødnøgle
  • Konstruktion: Solid ståldør og 2 mm stålkabinet
  • Fastgørelse: Forberedt til væg- og gulvmontering (inkl. monteringskit)
  • Volumen: 24 liter
  • Vægt: 11 kg

3. Master Lock X055ML

Master Lock X055ML kan bryste sig at være en både pålidelig og brugervenlig værdiboks, der kan bruges til at beskytte dine vigtigste ejendele mod tyveri og skader. Denne model er især god til opbevaring af kontanter, smykker, dokumenter og andre personlige genstande.

Derudover er det også værd at påpege, at den egner sig til at blive brugt både derhjemme og på kontoret. Den flotte sorte pulverlakerede overflade kombineret med en tidløs formgivning betyder, at det vil passe godt ind overalt, såfremt du ikke har planer om at gemme det i et skab eller deslige.

Solid konstruktion for øget tryghed

Værdiboksen er fremstillet i robust stål med en vægtykkelse på 3 mm og en 6 mm tyk dørplade. Derfor er du sikker på, at få et pengeskab, der er modstandsdygtigt over for indbrudsforsøg. Det er også værd at nævne, at det er foret indvendigt, så du kan beskytte dine ejendele mod ridser. 

For at forhindre, at boksen bliver fjernet, kan den fastboltes i både ryg og bund. Hvis du har planer om dette, kan du glæde dig over, at alt nødvendigt monteringsudstyr medfølger. Derfor er du ikke tvunget til at skulle købe dette separat.

Nem adgang og ekstra sikkerhed

Master Lock X055ML er udstyret med en elektronisk kodelås, som du selv programmerer. Hvad det vil sige er, at du selv kan bestemme, hvad koden til dit pengeskab skal være. Skulle du glemme koden, medfølger der to nødnøgler, så du altid kan få adgang til dine værdigenstande.

Boksen drives af fire AA-batterier, som ikke medfølger. Det er en god idé at udskifte dem med jævne mellemrum, så de ikke løber tør for strøm. Desuden byder dette pengeskab på en rummelig kapacitet på 14,9 liter, hvilket giver rigelig plads til både små og mellemstore værdigenstande.

Specifikationer:

  • Udvendige mål (HxBxD): 220 x 350 x 270 mm
  • Indvendige mål (HxBxD): 216 x 346 x 220 mm
  • Vægt: 9,5 kg
  • Lås: Elektronisk kodelås med nødnøgle
  • Kapacitet: 14,9 liter

4. Burg Wächter FP 44 E

Burg Wächter FP 44 E er det ideelle pengeskab til dig, der er på jagt efter en pålidelig beskyttelse mod både brand og tyveri. Med sit dobbeltvæggede kabinet og dør samt robuste rundbolte, er du sikker på at få fingrene i et skab, der kan beskytte dine værdier på den mest optimale måde.

Skabet er brandtestet efter NT Fire 017-60P standarden og beskytter dine vigtige dokumenter i op til 60 minutter ved brand.

Gennemført design og brugervenlig betjening

FP 44 E kombinerer funktionalitet og æstetik. Den elegante antracitfarvede krop og kontrolpanelet i rustfrit stål giver skabet et moderne udtryk. Derfor er der også garanti for, at det passer rigtig godt ind i både hjem og kontormiljøer. De fleste vælger dog at gemme det i et skab eller lignende.

Det skråtstillede LCD-display medfører, at du nemt kan aflæse tallene fra oven, mens en praktisk drejeknap gør både åbning og lukning let. Skabet tilbyder plads til dokumenter op til DIN A4-størrelse. Hertil kommer det med en integreret skuffe til sortering af mindre værdigenstande.

Sikker installation og fleksibel adgang

Skabet leveres forberedt til gulvmontering, hvorfor du har mulighed for at fastgøre det på en sikker måde. Det er en klar fordel, da det selvfølgelig er med til at forhindre tyveri. Hvis det er boltet fast, er det nemlig endnu sværere for indbrudstyve at stikke af med det.

To brugerkoder kan programmeres, og sikkerhedstilstand forhindrer, at koder vises på skærmen under indtastning. Medfølgende AA-batterier gør, at du kan tage skabet i brug med det samme. Samtidig har du også frihed til at placere det overalt, da det ikke skal tilsluttes en stikkontakt.

Specifikationer:

  • Udvendige mål (HxBxD): 296 x 390 x 320 mm
  • Indvendige mål (HxBxD): 215 x 310 x 215 mm
  • Vægt: 25 kg
  • Volumen: 14,3 liter
  • Brandsikring: 60 minutter (NT Fire 017-60P-standard)

5. Kreator KRT692030

Hvis du leder efter en sikker og brandsikker opbevaring af dine værdier, så er Kreator KRT692030 noget for dig. Her er der tale om et robust elektrisk pengeskab, der kombinerer sikkerhed og funktionalitet. Derfor er det også en model, der egner sig fint til både hjem og kontor.

Med sin brandsikre konstruktion er dine vigtigste ejendele, dokumenter og kontanter altid godt beskyttet mod både indbrud og brand. Skabets solide byggekvalitet og brugervenlige elektroniske låsesystem gør det til en pålidelig løsning for dig, der har et ønske om lidt mere sikkerhed i hverdagen.

Praktisk størrelse og smart indretning

KRT692030 byder på en rummelig indvendig kapacitet med mål på 375 x 315 x 255 mm, hvilket giver god plads til dokumenter, smykker, kontanter eller andre ting. Udvendigt måler det 450 x 390 x 330 mm, hvilket gør det kompakt nok til at blive skjult i et skab uden at optage for meget plads.

For ekstra sikkerhed kan pengeskabet fastgøres til gulv, væg eller inde i et skab via to forberedte monteringshuller på bagsiden. Monteringsbolte medfølger ikke, hvorfor du selv skal investere i dette ved siden af. Til gengæld er installationen enkel og øger tyverisikringen markant.

Skabet drives af 4 AA-batterier (1,5V/R06), som giver stabil drift af det elektroniske låsesystem. Batterierne medfølger dog ikke og skal købes separat. Desuden skal du sørge for at udskifte dem løbende, så der altid er strøm på dit pengeskab.

Pålidelig adgang og effektiv sikkerhed

Kreator KRT692030 er designet til at give nem adgang for de rette personer, mens det effektivt holder uvedkommende ude. Kombinationen af en elektrisk lås og mulighed for fastmontering gør dette pengeskab til et fremragende valg til både private hjem og mindre virksomheder.

Specifikationer:

  • Udvendige mål (HxBxD): 450 x 390 x 330 mm
  • Indvendige mål (HxBxD): 375 x 315 x 255 mm
  • Brandsikret konstruktion
  • Elektronisk lås (4 x AA-batterier, medfølger ikke)
  • Forberedt til fastmontering via 2 huller (10 mm diameter)

6. Eurobasic 60 Pengeskab

Eurobasic 60 er et tungt og pålideligt pengeskab, der blandt andet er ideelt til sikker opbevaring af kontanter, dokumenter og værdigenstande. Det kan bruges både i hjemmet og i professionelle miljøer, da det har en god størrelse og en sikkerhed, der er helt i top.

Med sin certificering efter EN 1143-1 og godkendelse i brandklasse 60P, byder dette værdiskab på en effektiv beskyttelse mod både indbrud og brand i op til 60 minutter. I tilfælde af brand vil det derfor være muligt at beskytte dine ejendele, hvilket de fleste selvfølgelig anser for at være en fordel.

Designet til at beskytte

Skabet har en kraftig stålkonstruktion og er indbrudstestet og godkendt som værdiskab. Takket være FG-godkendelsen og den medfølgende fastboltning er det sikret, at skabet ikke blot beskytter indholdet – men også bliver på sin plads, så en eventuel indbrudstyv ikke bare kan tage det med.

Den nøglebetjente lås er programmerbar og giver dig fleksibilitet og kontrol over adgangen til skabets indhold. Desuden bliver Eurobasic 60 leveret med en flytbar hylde, så du nemt kan tilpasse opbevaringspladsen, så du kan få dem til at matche dine behov.

Praktisk og rummelig indretning

Den indvendige plads på 600 x 390 x 330 mm giver rigelig kapacitet til alt lige fra dokumentmapper og kontanter til elektronik og andre følsomme genstande. De udvendige mål (770 x 565 x 540 mm) gør det kompakt nok til diskret placering, da du f.eks. kan finde plads til det inde i et skab.

Vægten på 235 kg vidner om den solide konstruktion, og farven i hvid (RAL9011) sikrer, at det visuelt passer ind i både moderne og klassiske omgivelser. Med Eurobasic 60 får du en sikker og brandsikret løsning, der er i stand til at yde en god beskyttelse mod både tyveri og brand.

Specifikationer:

  • Udvendige mål (HxBxD): 770 x 565 x 540 mm
  • Indvendige mål (HxBxD): 600 x 390 x 330 mm
  • Vægt: 235 kg
  • Brandklassificering: NT Fire017 – 60P
  • Godkendelse: EN 1143-1 (indbrud) & FG-godkendt

7. Master Lock T0-331ML

Master Lock T0-331ML er en eksklusiv og professionel værdiboks, der især udmærker sig ved at kombinere høj sikkerhed med et stilrent design. Den byder også på en rummelig kapacitet på hele 173,2 liter og plads til op til 15 ringbind, hvorfor den er ideel til både private og erhverv.

Hvis du har et behov for at opbevare store mængder dokumenter, kontanter eller andre værdifulde genstande på en sikker måde, er T0-331ML derfor lige noget for dig. 0-331ML er nemlig skabt til lgie netop dig, der ønsker maksimal opbevaringsplads uden at gå på kompromis med sikkerheden. 

Solid konstruktion og sikker adgang

Skabet er bygget i stål med en 6 mm tyk dørplade og 3 mm vægtykkelse, hvilket giver en effektiv modstand mod indbrud. Den elektroniske kodebetjening gør det nemt at få adgang til dine ejendele, men dog uden, at det betyder, at du er nødt til at gå på kompromis med selve sikkerheden.

Skulle du glemme koden, kan du altid bruge den medfølgende nødnøgle til at få adgang til de værdigenstande, du har valgt at opbevare ind i skabet. Fastboltning i gulv eller væg er muligt, og alle nødvendige bolte medfølger, hvilket sikrer, at boksen bliver stående, hvor du placerer den.

Designet til funktionalitet og overskuelighed

Master Lock T0-331ML leveres med tre flytbare hylder, så du let kan organisere indholdet, så det passer bedst muligt til dine behov. Det indvendige mål på 928 x 520 x 359 mm giver rigelig plads til mapper og større genstande, hvilket kan være en fordel for mange.

Med sit enkle sorte design og den kraftige konstruktion på næsten 109 kg er dette pengeskab både praktisk og diskret. Desuden er det også nemt at installere, brugervenligt og ekstremt robust. Kort sagt, så er der tale om en komplet løsning til sikker opbevaring.

Specifikationer:

  • Udvendige mål (HxBxD): 958 x 551 x 502 mm
  • Indvendige mål (HxBxD): 928 x 520 x 359 mm
  • Vægt: 108,9 kg
  • Volumen: 173,2 liter
  • Låsetype: Elektronisk med nødnøgle og fastboltning mulig

8. Jasa Electronic Safe

Jasa Electronic Safe er den ideelle løsning til dig, der vil opbevare smykker, kontanter, dokumenter og andre værdigenstande sikkert og nemt i hjemmet eller på kontoret. Værdiskabet er fremstillet i robust stål og har en diskret pulverlakeret overflade i antracit, der passer ind i enhver moderne indretning.

Med en kapacitet på 16,5 liter og en flytbar hylde, kan du nemt tilpasse indretningen efter dine behov. Det er naturligvis ikke det største pengeskab på markedet, men leder du efter et pengeskab bedst i test, der ikke optager for meget plads? I så fald kan denne model være noget for dig.

Elektronisk lås med fleksibel adgang

Du opretter selv en personlig kode på mellem 3 og 8 cifre til den elektroniske lås, og hvis du skulle glemme koden, kan du blot bruge en af de to medfølgende nødnøgler til manuel åbning. Betjeningen er derfor intuitiv og sikker, hvilket gør det nemt for alle at bruge værdiboksen i dagligdagen.

For ekstra sikkerhed er det muligt at fastgøre skabet til enten gulv eller væg, da det er blevet udstyret med to forborede huller på bagsiden. Skruer til montering og brugsanvisning følger med, hvorfor du hurtigt og nemt kan installere boksen derhjemme eller på kontoret.

Nemt at skjule

Med sine kompakte mål på 250 x 350 x 250 mm (HxBxD) og en vægt på kun 6 kg er skabet nemt at placere og skjule. Den indvendige belysning og den flytbare hylde giver dig overblik og fleksibilitet i opbevaringen. Fire AA-batterier medfølger, så skabet er klar til at blive taget i brug med det samme.

Specifikationer:

  • Udvendige mål: H250 x B350 x D250 mm
  • Indvendige mål: H248 x B348 x D190 mm
  • Vægt: 6 kg
  • Kapacitet: 16,5 liter
  • Låsetype: Elektronisk med nødnøglefunktion

9. Master Lock L1200

Hvis du har sat dig for at finde en kompakt og brandsikker opbevaring af dine vigtigste værdier, så er Master Lock L1200 den ideelle løsning til dig. Du kan blandt andet bruge denne løsning til at opbevare personlige dokumenter, billeder, USB-nøgler eller andre små værdigenstande på sikker vis.

Denne praktiske sikkerhedsboks er designet som en transportabel kuffert med håndtag. Selvom den er transportabel, beskytter den dog fortsat dine ejendele mod både brand, vand og tyveri. Derfor er det en perfekt løsning både til hjemmet, kontoret eller til at tage med på rejse.

Effektiv brandsikring og diskret design

Boksen er UL/ETL-verificeret og kan modstå temperaturer op til 843 °C i op til 30 minutter. Det er selvfølgelig en markant fordel ved at vælge netop denne boks. Grunden til dette er, at det medfører, at selv dine mest følsomme data og papirer er beskyttet ved brand.

Den robuste konstruktion beskytter også mod vandskade og har en diskret sort finish, der passer ind i de fleste omgivelser. Indvendigt er der plads nok til A4-dokumenter og små elektroniske enheder. Da den er ganske kompakt, er det nemt at finde plads til at opbevare den i et skab eller en skuffe.

Fleksibel anvendelse og mulighed for fastmontering

L1200-modellen er nem at håndtere med sit integrerede bærehåndtag. Har du brug for at øge sikkerheden, kan boksen fastgøres til gulv eller væg. Det kræver blot et hul og passende bolte, der dog ikke medfølger. To nøgler er inkluderet, så du altid har adgang – også hvis én skulle blive væk.

Specifikationer:

  • Indvendige mål: 8,9 x 30,5 x 19,1 cm (passer til A4)
  • Udvendige mål: H36,2 x B28,4 x D15,5 cm
  • Vægt: 6 kg
  • Brandbeskyttelse: Op til 843 °C i 30 min (UL/ETL-certificeret)
  • Leveres med 2 nøgler og bærbart håndtag

10. Goliath 23C6ZT

Goliath 23C6ZT er det ideelle pengeskab til dig, der ønsker både sikkerhed og overblik over dine kontanter. Skabet kombinerer klassisk sikker opbevaring med moderne funktioner, da dette skab også er blevet udstyret med både en digital mønttæller og personlig kode.

Det er især velegnet til børn og unge, der kan bruge til at gemme deres opsparing af vejen. Det Er dog værd at nævne, at det også sagtens kan bruges af voksne, der vil holde styr på deres mønter og spare op på en sjov og unik måde. Leder du efter et pengeskab til børn, er dette et af de bedste bud.

Digital mønttæller med lydsignal

En af de mest iøjnefaldende funktioner ved Goliath 23C6ZT er den indbyggede digitale mønttæller, der er i stand til at registrere danske kroner. Når du indsætter en mønt, vises beløbet på displayet, og der bliver endda også afgivet et lydsignal, der gør det endnu mere tilfredsstillende at spare op.

En af de mest unikke funktioner ved dette pengeskab er, at du hele tiden kan se den samlede opsparing. Det er en god måde at holde motivationen oppe, og derfor egner sig også glimrende til børn og unge, der gerne vil spare på deres penge.

Sikker opbevaring med personlig kode

Pengeskabet åbnes med en personlig adgangskode, som du selv vælger. Det gør det både praktisk og sikkert – kun du (eller de personer, du deler koden med) har adgang. Koden beskytter dine penge mod nysgerrige fingre og gør skabet til et trygt sted at opbevare opsparingen.

Goliath 23C6ZT er ikke bare et pengeskab, men også et lærerigt redskab til at give børn ansvar og forståelse for penge. Derfor kan det naturligvis også vise sig at være en sjov og anderledes gaveidé, der kombinerer leg og læring, som barnet vil sætte stor pris på.

Specifikationer:

  • Elektronisk kodeadgang
  • Digital mønttæller til danske kroner
  • Lydsignal ved møntindsættelse
  • Kræver 3 x AA batterier (medfølger ikke)
  • Anbefalet alder: Fra 3 år

Hvad er et pengeskab?

Et pengeskab er en sikker opbevaringsløsning, der kan bruges til en lang række formål. Blandt andet kan du bruge det til at beskytte dine værdigenstande mod tyveri, brand eller nysgerrige blikke. Det kan derfor indeholde alt fra kontanter og smykker til vigtige dokumenter, pas eller harddiske.

Hvis du vil have ro i maven, når du forlader hjemmet eller kontoret, er det derfor oplagt at investere i et pengeskab. Når du vælger en placering, er det oplagt at vælge et diskret og sikkert sted. I de fleste tilfælde giver det også god mening at bolte det fast til væggen eller gulvet.

De fleste moderne modeller åbnes med nøgle, kode eller elektronisk lås. Det gør det svært for uvedkommende at få adgang, og giver dig samtidig fuld kontrol over, hvem der kan åbne det. Der findes også brandsikre modeller, som beskytter indholdet ved høj varme eller røgudvikling.

Hvis du opbevarer værdier i hjemmet, som ikke kan erstattes eller er tidskrævende at få erstattet, så er det en klog løsning at anskaffe dig et pengeskab. Du slipper for bekymringer, når du forlader hjemmet, og får samtidig en enkel måde at sikre det, der betyder noget for dig.

Hvad kan jeg opbevare i et pengeskab?

Når du investerer i et pengeskab, åbner du for en række muligheder for at beskytte dine ejendele på en nem og effektiv måde. Et pengeskab handler ikke kun om at gemme penge væk, men handler i lige så høj grad om at skabe tryghed og om at sikre de ting, du ikke har lyst til at miste.

Uanset om du tænker på økonomiske værdier, vigtige papirer eller genstande, der betyder noget for dig personligt, så kan et pengeskab være løsningen. Herunder får du etg odt overblik over, hvad du med fordel kan opbevare i dit pengeskab.

Kontanter

Hvis du opbevarer kontanter derhjemme, er det en klar fordel at gemme dem i et pengeskab. Kontanter er svære at spore og endnu sværere at få erstattet, hvis de bliver stjålet. Har du indbrud og i den forbindelse mister en større mængde kontanter, kan du dermed stå med håret i postkassen.

Med et pengeskab kan du sikre dine penge mod både indbrud og brand, alt efter hvilken type skab du vælger. Når du placerer dine kontanter i et pengeskab, mindsker du risikoen for, at de forsvinder i tilfælde af et indbrud. De færreste tyve giver sig nemlig tid til at bryde et pengeskab op.

Samtidig har du nem adgang til dine penge, når du har brug for dem, men uden at skulle bekymre dig om deres sikkerhed. Hvis du vil være ekstra sikker i denne sammenhæng, er det en god idé at vælge et pengeskab, der er boltet fast, så det ganske enkelt ikke er muligt at fjerne det.

Ure og smykker

Ure og smykker er ting, der har en tendens til at have både økonomisk og følelsesmæssig værdi. Måske har du arvet et smykke fra en bedsteforælder, som du for alt i verden ikke har lyst til at miste. Det kan også være, at du ejer et ur, du har sparet op til i årevis.

Uanset historien bag, er disse genstande desværre ofte attraktive mål for tyve. Ved at opbevare dem i et pengeskab beskytter du dem ikke kun mod tyveri, selvom det er den primære årsag til det. Med det rette pengeskab vil du også kunne beskytte dem mod skader, brand og utilsigtet bortkomst.

Mange vælger også at have en lille, separat boks inde i pengeskabet, hvor de mest skrøbelige smykker kan opbevares. Ved at have dette, er du stort set sikker på at kunne undgå ridser og skader. Derfor kan det være en fordel at vælge et pengeskab, hvor en sådan boks allerede er med.

Når du har dine værdifulde smykker og ure sikkert låst væk, vil det også være mere trygt for dig at forlade hjemmet. Du slipper dermed for bekymringen om, hvorvidt dine værdier er i sikkerhed, selvom du måske befinder dig flere tusinde kilometer fra hjemmet.

Vigtige dokumenter

Dokumenter kan være næsten umulige at erstatte, hvis de først går tabt. Derfor er dit pengeskab det perfekte sted at opbevare dem. Ting som pas, dåbsattester, skøder på ejendom, testamente, kontrakter og forsikringspapirer bør alle opbevares et sted, hvor de er i sikkerhed.

Hvis uheldet er ude – som for eksempel i tilfælde af enten brand, oversvømmelse eller indbrud – kan det tage lang tid og koste mange penge at få disse dokumenter genudstedt. Nogle papirer, herunder originale vielsesattester eller notariserede aftaler, kan endda være særligt vanskelige at få erstattet.

Når du gemmer dem i et pengeskab, mindsker du naturligvis risikoen for at komme til at stå i en sådan situation. På den måde beskytter du dem nemlig mod både fysiske skader og tyveri på den absolut mest effektive måde.

Det kan også være praktisk at opbevare en backup af vigtige digitale dokumenter på en USB-nøgle eller en ekstern harddisk, som du dernæst kan finde plads til i dit pengeskab. På den måde er du forberedt, hvis din computer eller cloud-løsning skulle svigte.

Genstande af sentimental værdi

Ikke alt, der er værdifuldt, kan måles i penge. Mange ting har en følelsesmæssig betydning, som gør dem uerstattelige for dig. Her kan der for eksempel være tale om gamle breve, fotos, dagbøger eller andre personlige minder, som ingen forsikring kan erstatte.

Når du opbevarer sådanne genstande i et pengeskab, beskytter du dem mod tidens tand, uheld og katastrofer. Samtidig er du også sikker på, at de ikke forsvinder i forbindelse med et indbrud. Derimod kan du trygt vide, at de minder, der betyder mest, er gemt væk på et sikkert sted.

Hvis du har meget personlige ejendele, som du kun ønsker, bestemte mennesker skal have adgang til, kan et pengeskab også være en god løsning. På den måde har du nemlig fuld kontrol over, hvem der kan få fat i dem.

For eksempel kan du bruge til at opbevare særlige gaver, private dokumenter eller familierelaterede minder, som du vil bevare for kommende generationer. I bund og grund er det dog helt op til dig selv, hvad du bruger pengeskabet til. Når det er låst, er du i hvert fald sikker på, at indholdet er i sikkerhed.

Guide: Sådan finder du det bedste pengeskab

Når du vil beskytte dine værdier derhjemme eller på kontoret, er det som regel en god løsning at investere i et pengeskab. Men hvordan finder du det helt rigtige? Der er flere faktorer, der er værd at have i fokus i denne sammenhæng, hvorfor det er vigtigt at træffe dit valg med omhu.

Vælger du forkert, kan du ende med at investere i et skab, der ikke passer til dine behov, eller som ikke yder den beskyttelse, du forventer. Herunder finder du en grundig gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, så du kan vælge det bedste pengeskab til dine krav og din hverdag.

Størrelse og kapacitet

Det første, du bør tænke over, er størrelsen på pengeskabet. Selvom der er mange faktorer at tage højde for, at størrelsen en af de vigtigste. Du skal nemlig sørge for at investere i et skab, der rent faktisk er i stand til at rumme alt det, du ønsker at beskytte – både nu og i fremtiden.

Mange fortryder, at de har valgt et for lille skab, når de pludselig får flere værdigenstande. Det kan også være, at de pludselig står med en række vigtige dokumenter, de også gerne vil opbevare sikkert. Derfor er det klogt at vælge en model, der er lidt større, end du umiddelbart tænker at have brug for.

Det er også en god idé at overveje, hvorvidt du skal have plads til kontanter, smykker, dokumenter, elektroniske enheder eller måske endda større genstande som kameraer eller laptops. Det har nemlig stor indflydelse på, hvor stor en kapacitet, der vil være brug for i dit pengeskab.

Når du vælger størrelse, skal du også tage højde for, hvor skabet skal stå. Det er nemlig nødvendigt at sikre, at der er plads nok til at åbne døren helt uden besvær. Har du i sinde at forsøge at gemme det af vejen i et skab eller en skuffe, vil det som regel være en god idé at vælge et lille pengeskab.

Sikkerhedsniveau

Sikkerhed er naturligvis den vigtigste faktor, når du vælger pengeskab. Det er nemlig hele årsagen til, at du investerer i det. Forud for dit køb vil det dog være klogt at vurdere, hvor højt sikkerhedsniveau du reelt set har brug for.

Skal skabet kunne modstå forsøg på indbrud? Skal det også være brandsikkert? Der findes blandt andet en række certificeringer, der kan guide dig i den rigtige retning. Et pengeskab, der er certificeret mod indbrud, er f.eks. testet til at modstå voldsomt angreb i længere tid.

Hvis du også vil beskytte dine værdier mod brand, bør du vælge et skab, der har en brandsikring. Typisk vil denne være målt i minutter, som for eksempel 30, 60 eller 120 minutter. Det sikrer, at dine ting kan overleve en brand i en vis periode, uden at tage skade af det.

Typen af pengeskab

Der findes en lang række forskellige typer af pengeskabe på det danske marked. Det er dog kun en fordel, da det sikrer, at udvalget indeholder noget for alle. Dit valg af pengeskab bør derfor primært afhænge af, hvad du skal beskytte, da det stiller krav til typen.

Du kan f.eks vælge mellem et fritstående skab, som kan placeres hvor som helst, eller et indbyggeligt skab, der kan skjules i væggen eller gulvet. Indbyggede skabe er sværere for en tyv at opdage og fjerne, men der vil dog også være en del mere arbejde forbundet med installationen af det..

Derudover findes der specialskabe, som for eksempel nøgleskabe, dokumentskabe eller våbenskabe. Hvis du har særlige krav, kan det være en god idé at vælge en specialiseret løsning. Ved at gøre dette, er du sikker på at få en model, der er designet til netop den type genstande, du vil sikre.

Når du vælger type, bør du også tænke på, hvor synligt skabet vil være. Samtidig vil det være en god idé at overveje, om det er let at få adgang til i hverdagen. Skal du jævnligt kunne tilgå de genstande, der opbevares i skabe, skal det helst ikke være til for stor besvær.

Låsens kvalitet

Låsen er et af de vigtigste elementer, når det kommer til at skulle investere i et pengeskab. Hvis låsen er svag, er et pengeskab nemlig ikke meget værd. I et sådant tilfælde kan selv det mest solide skab blive en let opgave for en erfaren tyv, der har sat sig for at bryde ind i det.

Du kan vælge mellem flere typer låse, hvilket omfatter både nøglelåse, kodelåse og elektroniske låse. Nøglelåse er enkle og pålidelige, men kræver, at du altid har adgang til en nøgle. Som regel er der to nøgler med, men bliver de begge væk, så bliver det svært for dig at komme ind i dit pengeskab igen.

Elektroniske kodelåse giver større fleksibilitet, da du nemt kan ændre koden, hvis der er behov. Uanset hvilken type du vælger, er det dog vigtigt at sikre dig, at låsen er af høj kvalitet og gerne certificeret. Det er med til at øge sikkerhedsniveauet markant, hvorfor du ikke bør på kompromis.

En lås fra en anerkendt producent giver en ekstra garanti for, at dit pengeskab kan modstå forsøg på opbrud. I de fleste tilfælde vil det betyde, at du skal betale en smule ekstra for pengeskabet. Selvom det forholder sig således, vil dine penge være godt givet ud – både på den korte og lange bane.

Producent

Producenten bag pengeskabet er også værd at holde øje med, da de som regel spiller en stor rolle i forhold til både kvalitet og sikkerhed. Når du vælger en model fra en velrenommeret producent, er der en markant større sikkerhed for, at det pågældende skab lever op til de standarder, der loves.

Der findes op til flere producenter på det danske marked, der har specialiseret sig i pengeskabe og har årtiers erfaring med både design, teknologi og sikkerhed. Det kan især betale sig at gå efter mærker, der har høstet gode anmeldelser, høj certificering og dokumenteret holdbarhed.

Kendte navne inden for pengeskabe udmærker sig typisk også ved at have bedre garantiordninger og bedre kundeservice, hvis du skulle få brug for hjælp senere. Derfor er der faktisk flere gode grunde til at vælge et pengeskab fra en anerkendt producent – også selvom du skal betale lidt mere for det.

Behov ved eventuel installation

Inden du køber pengeskabet, bør du tænke over installationen. Nogle skabe kan du bare stille på gulvet, mens andre skal fastgøres til væg eller gulv. I denne forbindelse skal du naturligvis overveje, hvad der har betydning for dig. Det er nemlig ikke alle, der har brug for at have det boltet fast.

Hvis skabet ikke er boltet fast, kan en indbrudstyv i værste fald tage det med sig og bryde det op senere. Det er dog kun i tilfælde af, at det ikke er specielt stort, da det tungt pengeskab er svært at tage med. Mange anbefaler, at pengeskabet fastgøres for at sikre, at sikkerheden er helt i top.

Hvis du har besluttet dig for at investere i et pengeskab, der skal monteres, så skal du også sikre, at modellen kommer med de nødvendige monteringsbeslag. Ligeledes vil det også være en god idé at overveje, om du selv kan klare installationen, eller om du skal have professionel hjælp til dette.

Hvis du ender med at vælge et indmuret skab, skal du være forberedt på at lave større ændringer i din bolig. Derfor er det vigtigt at tage højde for både tid og omkostninger ved installationen. Ønsker du at holde dine udgifter nede, er det oplagt at vælge en model, der er fritstående.

Forbrugeranmeldelser

Selvom tekniske specifikationer og certificeringer er vigtige, er det ikke alt, hvad du bør have fokus på. Du kan nemlig også lære meget af at læse anmeldelser fra andre købere forud for dit køb. Derfor er det en god idé at sætte noget tid af til at finde en række anmeldelser, du kan tage udgangspunkt i.

Andre brugeres erfaringer er en god måde at danne dig et ærligt og realistisk billede af, hvordan pengeskabet fungerer. Sådanne anmeldelser kan også bruges til at afsløre, hvorvidt skabet er nemt at betjene, om låsen virker pålideligt, og om skabet lever op til forventningerne hos køberne.

De kan også gøre dig opmærksom på problemer, som ikke fremgår af producentens beskrivelser. Det kan for eksempel være, at mange har oplevet vanskeligheder ved installation eller er blevet mødt af en lavere brugervenlighed end forventet.

Når du læser anmeldelser, bør du især kigge efter mønstre. Hvis mange nævner det samme problem, bør du tage det alvorligt. Positive anmeldelser kan samtidig give ekstra tryghed ved købet. Har en given model modtaget et større antal gode anmeldelser, er det derfor som regel et godt køb.

Pris

Prisen på pengeskabe spænder bredt, hvilket du også kan se på de modeller, du finder her på siden. Derfor er det meget vigtigt, at du har fokus på at finde en model, der passer til både dine behov og dit budget. Omvendt skal du også være varsom med at have for stort et fokus på prisen.

Du kan få små og enkle pengeskabe til få tusinde kroner, mens store, brandsikrede og certificerede modeller har en tendens til at koste en del mere. Når du vurderer prisen på et bestemt pengeskab, er det især vigtigt at vurdere ud fra, hvad du i bund og grund får for pengene.

Et billigt pengeskab uden certificering kan i praksis give meget lidt beskyttelse, mens en lidt dyrere model kan spare dig for store tab, hvis du får besøg af ubudne gæster i hjemmet. Du bør også tænke på, at et godt pengeskab kan holde i mange år – nogle gange kan det endda følge dig hele livet.

Derfor kan det som regel godt betale sig at investere lidt ekstra i dit pengeskab for at sikre en bedre kvalitet og sikkerhed. Ønsker du at spare penge, er det bedre at holde øje med tilbud på modeller af høj kvalitet, end at gå direkte efter at finde et billigt pengeskab.

FAQ

Hvordan vælger jeg det rette pengeskab?

Vælg efter størrelse, sikkerhedsniveau, låsetype og dine behov for installation. Tænk på, hvad du skal beskytte, og hvor skabet skal placeres.

Skal jeg vedligeholde mit pengeskab?

Ja, du bør jævnligt tjekke låsen, smøre bevægelige dele om nødvendigt og sikre, at det står tørt og stabilt for at sikre dets funktion.

Er det sikkert at opbevare smykker og andre værdigenstande i et pengeskab?

Ja, et pengeskab beskytter effektivt smykker og værdigenstande mod tyveri og brand. Det gælder især, hvis du vælger et certificeret og fastmonteret skab.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister nøglen til mit pengeskab?

Kontakt producenten eller en autoriseret låsesmed. Du kan ofte få hjælp til at åbne skabet eller bestille en ny nøgle ved at oplyse model og serienummer.

Nicolai Ohlsen

Denne artikel er skrevet af Nicolai Ohlsen. Det har altid været naturligt for mig at gøre mit forarbejde ordentligt, når jeg har købt nye produkter. Det afspejler sig i mit arbejde her på siden, hvor jeg lægger stor vægt på at lave grundig research forud for udarbejdelserne af mine artikler.
Seneste artikler
Om
Udforsk.nu udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark

Vi driver også SportInsider.dk.
Udforsk.nu