DSB ramt af nye problemer: Fører til nedsat togdrift

DSB indfører reduceret drift af toge på Sjælland i en periode på ti dage, der starter mandag den 22. juni.

Foto: Bjoern Wylezich / Shutterstock.com

I perioden fra mandag den 22. juni til tirsdag den 30. juni må togpassagerer på Sjælland indstille sig på et reduceret antal regionaltog.

Det skriver DSB i en opdatering på deres hjemmeside.

I denne forbindelse anbefaler de alle de rejsende om at orientere sig på Rejseplanen for at få det fulde overblik over ændringerne.

Ramt af mangel på personale

DSB’s informationschef, Tony Bispenskov, forklarer over for Ritzau, at baggrunden er personalemangel.

Han siger i denne forbindelse, at det er udløst af et stort omfang af sporarbejde, hvilket vil påvirke i alt tre togstrækninger.

Ifølge DSB’s hjemmeside gælder ændringerne på følgende ruter: Nykøbing F-Næstved-København, Næstved-Køge-København samt Slagelse-Københavns Lufthavn.

Flere aflyste afgange

Togforbindelsen, der normalt forbinder Slagelse og Københavns Lufthavn uden om hovedbanegården, bortfalder helt i den nævnte periode.

Mellem Næstved og København H med Køge som mellemstation reduceres frekvensen til afgange hver time.

“Udenfor myldretiderne kører vi en gang i timen mellem Nykøbing F, Næstved og København H med togskifte i Næstved. I myldretiderne kører vi i fuldt omfang,” oplyser DSB.

Læs også

Udforsk.
Udforsk.nu er et moderne nyhedsmedie, der bringer nyheder fra ind- og udland. Vi driver også sportsmediet SportInsider. Du kan kontakte os på redaktion@udforsk.nu.
Copyright © 2026. Udforsk.
Trindsøvej 6, 1., 8000 Aarhus · CVR 28491735 · Ansv. chefredaktør: Nicolai Ohlsen.
Udforsk.nu