Derfor har studenterhuerne forskellige farver 🧑🏻‍🎓

Hver sommer toner glade studenter frem i gadebilledet med deres karakteristiske huer. Nogle har rødt bånd, andre blåt, gult eller lilla – men hvad betyder de forskellige farver egentlig? I dag signalerer studenterhuen ikke kun, at man er blevet student, men også hvilken uddannelse man har afsluttet.

Fra rød til grøn – traditionerne lever videre

Den klassiske hue med bordeaux bånd forbindes typisk med STX, altså studentereksamen fra det almene gymnasium. Det er for mange stadig den mest kendte studenterhue. Men i takt med at flere ungdomsuddannelser er kommet til, har huens farver fulgt med.

Elever fra HHX, den erhvervsrettede gymnasiale retning, bærer en kongeblå hue, mens HTX-studenter – der har teknisk og naturvidenskabeligt fokus – får en marineblå. HF, som er den toårige gymnasiale uddannelse, afsluttes med en hue med lyseblåt bånd.

Men der findes i dag langt flere farver, og de fortæller alle noget om, hvilken vej den enkelte student har taget.

Erhvervsuddannelser og nye traditioner

Uddannelser som EUX, frisør og SOSU har også fået deres egne studenterhuer. For eksempel har EUX-elever en grå hue, mens frisører får en lyserød. SOSU-hjælpere bærer lyselilla, og SOSU-assistenter får en mørkelilla hue. En ernæringsassistent genkendes på den gule hue, mens en PAU-student – altså pædagogisk assistent – får en orange.

Pædagogstuderende har en lilla hue, ofte med gule detaljer, og STU-elever, der har gennemført en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, bærer en stribet hue. Landmænd kan både få en grøn eller brun hue – afhængigt af skolens tradition – og gartnere har også en grøn hue. Murere får en beige hue, mens tømrere typisk får en i en lidt mørkere lysebrun nuance.

En sort hue med særlig betydning

En mere sjælden, men traditionsbunden hue er den sorte. Den blev tidligere båret af klassisk sproglige studenter, men i dag vælger nogle studerende den sorte hue, hvis de har haft fem eller flere fag på højniveau. Det er et bevidst valg, som signalerer faglighed og fordybelse.

Ikke bare pynt – men et symbol

Studenterhuen er ikke kun en hovedbeklædning. Den er et symbol på afslutning, på ungdommens mål og drømme – og på fællesskab. Mange vælger at sætte deres eget præg på huen med initialer, små flag eller citater skrevet i foret. Andre bider i huen, som en del af traditionen, der markerer, at man har “spist sin hue” – altså bestået sin eksamen.

Selvom der ikke findes officielle regler for, hvor længe man må bære sin hue, ses den typisk i dagene efter sidste eksamen, til dimission og til studentergilder. For mange bliver den et minde for livet.

Når huefarven fører til drillerier

Desværre oplever nogle studenter, at deres huefarve bliver genstand for latterliggørelse eller kommentarer. Særligt hvis man kommer fra en erhvervsfaglig baggrund, kan der være fordomme. Men alle studenterhuer repræsenterer gennemført uddannelse, slid og stolthed – og alle fortjener den samme respekt.

En tradition i udvikling

Studenterhuen har eksisteret i Danmark siden midten af 1800-tallet, hvor den oprindeligt var sort. I dag er den hvide hue med farvet bånd blevet standard, men valgfriheden er større end nogensinde.

Uanset farve er huen blevet et samlingspunkt og et vigtigt symbol i en vigtig overgangsperiode i unge menneskers liv. Det er en tradition, der både fejrer fortidens indsats og fremtidens muligheder.