Hvor meget tjener Primoz Roglic?

Foto: Hugo LU (CC BY-SA 4.0 - Wikimedia Commons)
Foto: Hugo LU (CC BY-SA 4.0 - Wikimedia Commons)

Primoz Roglic har i flere år været en fast del af cykelsportens absolutte top. Med flere sejre i Grand Tours og store etapeløb har han bevist sit værd som en af verdens mest stabile klassementsryttere. Men hvor meget tjener en stjerne som ham egentlig på de præstationer, han formår at levere på sin cykel?

I denne artikel får du svaret på netop dette, da vi ser nærmere på Roglics løn, bonusser og sponsorindtægter. Du får indsigt i, hvordan hans indkomst er sammensat, og hvordan han placerer sig lønmæssigt i forhold til andre store ryttere som f.eks. Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard.

Hvem er Primoz Roglic?

Hvis du følger med i international cykling, har du med garanti hørt om Primoz Roglic. Han er en slovensk rytter med en usædvanlig baggrund, da han er tidligere skihopper, der skiftede til cykling og blev en af verdens bedste klassementsryttere. Det er et skifte, der derfor har fanget manges opmærksomhed.

Du kender ham måske bedst fra løb som Vuelta a España, hvor han har vundet hele tre gange. Derudover har han også triumferet i store etapeløb som Paris-Nice, Tirreno-Adriatico og Critérium du Dauphiné. Hans evne til at time sine angreb og køre taktisk klogt har gjort ham særdeles svær at slå.

Roglic har også vist sig stærk i Grand Tours som Giro d’Italia og Tour de France, hvor han altid er blandt de klare favoritter til at slutte øverst i klassementet. Han formår at kombinere eksplosivitet, klatreevner og enkeltstart i en pakke, der passer perfekt til moderne etapeløb. Hans stil er kontrolleret, men farlig.

Hvis du er til ryttere, der kæmper hårdt og sjældent laver fejl, så er Roglic en af de ryttere, der især er værd at holde øje med. Han er rutineret, målrettet og et konstant bud på en vinder, uanset hvilket løb han stiller op i – selvom Pogacar og Vingegaard har gjort det vanskeligt for ham at stå øverst på podiet.

Primoz Roglic løn – hvad tjener han?

Primoz Roglic er den helt store stjerne hos Red Bull – BORA – hansgrohe, og det afspejles tydeligt i hans løn. Ifølge det italienske medie Calcio e Finanza tjener han 4,5 millioner euro om året. Det svarer til cirka 33,58 millioner kroner, hvorfor der kun er få andre ryttere, der har sikret sig en højere løn end ham.

Når du ser på hans resultater, giver det dog god mening, at han får så høj en løn. Roglic har flere Grand Tour-sejre på sit CV, herunder tre Vuelta a España-triumfer og en sejr i Giro d’Italia. Han har derfor bevist, at han kan vinde over flere uger, og det gør ham til en af de mest værdifulde ryttere i sporten.

Hans erfaring og stabilitet betyder, at han er en naturlig leder på sit hold. Selvom han nærmer sig karrierens efterår, er han stadig i stand til at konkurrere med de bedste. Derfor er han også en investering for holdet, der har hentet ham både af sportslige og kommercielle årsager.

Der er dog en forventning om, at Roglic ender med at afslutte sin karriere hos Red Bull – BORA – hansgrohe. Holdet har givet ham en central rolle, og med den løn og tillid, han får, ser det helt afgjort ud til at være det rette sted at køre sine sidste år som professionel.

Bonusser og præmiepenge hælder også penge i kassen

Ser du Roglic køre først over målstregen, er det ikke kun en stor ære for ham. Bonusser og præmiepenge er nemlig også en del af hans samlede indkomst. Hver sejr, podieplads eller triumf kan udløse ekstra beløb, der hurtigt løber op, hvis han formår at levere en sæson med en række gode resultater.

Disse penge kommer dels fra holdets interne bonusordninger og dels fra arrangørernes præmiepuljer. Det er altså en præstationsbaseret indtægt, der belønner de ryttere, der kan levere varen på de mest afgørende tidspunkter. Og Roglic har gjort det igen og igen i nogle af cykelsportens største løb.

Med sejre i både Giro d’Italia og Vuelta a España har han ikke blot skrevet sig ind i historiebøgerne, men har i samme ombæring også formået at fylde kontoen godt op. Store løb betyder store præmiesummer, og Roglic har ofte været manden, der har taget den helt store triumf med hjem til holdet og sig selv.

Du skal derfor ikke kun tænke på løn, når du gør et forsøg på at vurdere hans indtjening. Bonusser og præmiepenge hælder også penge i kassen og belønner ryttere som Roglic, der præsterer på højeste niveau. Roglic har endda bevist flere gange, at han bestemt er en af dem, der konsekvent gør det.

Har indgået flere lukrative sponsoraftaler

De store profiler i moderne cykling, herunder Roglic, har stor interesse fra brands verden over. Han er en af sportens mest vindende ryttere, og det gør ham til en attraktiv samarbejdspartner for store brands. Hans præstationer skaber synlighed, og det er noget, som de fleste brands er klar til at betale for.

Det er derfor ikke overraskende, at Roglic har indgået flere lukrative sponsoraftaler. Blandt andet samarbejder han med cykelgiganten Specialized, som leverer udstyr i absolut topklasse. Derudover har han også tilknyttet flere andre kommercielle partnere uden for holdets faste sponsorer.

Du får ikke at vide, hvad han præcis tjener på disse aftaler, da beløbene ikke bliver offentliggjort. Men det er næppe småpenge, når man tænker på hans status og internationale gennemslagskraft. Sponsorer betaler for eksponering, og det er noget, som Roglic formår at blive ved med at levere løb efter løb.

Hvis han fortsætter med at præstere på højt niveau, kan du roligt forvente, at flere mærker og store virksomheder står klar med attraktive tilbud til ham. Hans image som professionel og resultatskabende atlet gør ham til en af de mest værdifulde navne i feltet, hvorfor der er rift om han blandt sponsorerne.

Er en af de bedst betalte cykelryttere i verden

Når du ser Roglic i aktion, er det ikke blot en helt særlig atlet, du er vidne til. Du ser også en af de bedst betalte cykelryttere i verden. Med sin kontrakt hos Red Bull – BORA – hansgrohe har han sikret sig en løn, der kun overgås af profilerne Remco Evenepoel og Tadej Pogacar.

Det placerer Roglic i en økonomisk elite inden for sporten. Han tjener mere end de fleste andre stjerner i feltet, inklusive danske ryttere som Jonas Vingegaard og Mads Pedersen. Det vidner om den værdi, holdene tillægger hans erfaring, præstationer og evne til at levere resultater.

Når du har Grand Tour-sejre og mange podieplaceringer på CV’et, kan du forhandle fra en stærk position. Roglic har gjort sig fortjent til sin løn gennem en karriere præget af stabilitet, taktisk styrke og utallige triumfer. Han har nemlig et CV, som kun få andre kan bryste sig af at kunne matche.

Derfor er Roglic heller ikke bare en hvilken som helst anden rytter, der kæmper for sejre. Han er en professionel rytter, som har forvandlet sine sportslige resultater til økonomisk succes. Hans placering i lønhierarkiet er også en bekræftelse af, at han hører til blandt cykelsportens absolutte topnavne.

Nicolai Ohlsen

Denne artikel er skrevet af Nicolai Ohlsen. Det har altid været naturligt for mig at gøre mit forarbejde ordentligt, når jeg har købt nye produkter. Det afspejler sig i mit arbejde her på siden, hvor jeg lægger stor vægt på at lave grundig research forud for udarbejdelserne af mine artikler.
Seneste artikler
Om
Udforsk.nu udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
Udforsk.nu